Første (gode) billeder fra Delphini-1
Efter en hel del besvær og en masse søvnløse nætter (bogstaveligt talt, for Delphini-1 passerer over Aarhus i nattetimerne for tiden) har vi endelig fået, hvad vi i hvert fald selv mener er smukke billeder.
Her er endelig langt om længe de første pæne billeder fra Delphini-1. Vi håber, I vil nyde de pæne skyer og Jordens smukke blå atmosfære.
At tage gode billeder er ikke let! ... som enhver amatørfotograf eller professionel kan bevidne.
Det tog os nogen tid at teste kameraet og at få styr på de forskellige indstillinger, og det er ikke nogen let opgave, når kameraet befinder sig i rummet, er i bevægelse, og peger, hvor lysforholdene hele tiden skifter.
Begge billeder blev taget over det Sydlige Stillehav den 8. marts 2019 klokken 04:30 og 04:31 UTC med en eksponeringstid på 0,015 sek. Foto: Delphini-1 Holdet.
Her er beskrivelsen af NanoCam fra GOMspace.
Aarhus Universitets Forskningsfond, Science and Technology - Aarhus Universitet, Stellar Astrophysics Centre, GomSpace Group, NanoRacks.