DUA Pep-talks: Jacob Sherson - Fra pendulet til kvantecomputeren
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
AIAS Auditorium, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632
FRA PENDULET TIL KVANTECOMPUTEREN
Onsdag den 26. november 2014 kl. 16.00 holder Jacob Sherson foredraget "Fra pendulet til kvantecomputeren" i AIAS Auditorium, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygn. 1632.
DA BOHR OG EINSTEIN udviklede de bærende principper i den moderne kvantefysik drømte de ikke om, at vi en dag ville kunne realisere deres tankeeksperimenter. Ikke desto mindre er dette nu blevet virkelighed, og grundstenen er lagt for kvanteteknologiske udviklinger, der har potentialet til at revolutionere vores samfund. Jeg arbejder med opbygning af kvantecomputere, med større beregningskraft end alle normale computere tilsammen. Atomernes bevægelse i kvantecomputeren minder meget om et bevæget pendul eller en fjeder. Ved at forstå de klassiske ligninger for disses bevægelse kan vi opbygge en intuition, som kan bruges til løsninger af kvanteproblemet. Der er slet ikke altid så langt fra gymnasiepensum til frontforskning som man kunne tro...
JACOB SHERSON er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitetet. Sammen med sine kollegaer har han udviklet spiluniverset www.scienceathome.org, hvor spillere kan hjælpe til med at løse konkrete uløste forskningsudfordringer.
FOREDRAGET HENVENDER SIG til elever på gymnasiale uddannelser samt 1. års universitetsstuderende og det er gratis at deltage. Efter foredraget bydes der på sodavand og snacks.