Vi véd desværre ikke præcist, hvor det skete. Ifølge en af forudsigelserne var det sydvest for Tasmanien klokken 19:58 dansk tid, men der er en usikkerhed på beregningen på +/- 8 timer, så det kan være sket hvorsomhelst langs de seneste kredsløbsbaner. Fra kontrolcenteret på Institut for Fysik og Astronomi prøvede vi forgæves at kontakte satellitten søndag aften, men den sidste kontakt skete lørdag aften, et døgn før.

Igennem de seneste måneder har vi haft en konkurrence i gang, hvor man har kunnet gætte på dagen, hvor Delphini-1 faldt ned. Det blev studerende ved Aarhus Universitet Robert Schmidt Andersen, som ramte rigtigt, og han vinder en speciel LEGO model af Delphini-1 i skala 1:1.

Vores tapre lille satellit holdt sig i rummet en del måneder længere end vi havde forventet. Det var mestendels fordi Solen var så venlig at holde sig i ro i et længevarende solminimum, så solaktiviteten ikke fik atmosfæren til at koge op og øge luftmolekylernes opbremsning af satellitten.

Det lykkedes til sidst - måske! Vi havde håbet på at kunne præsentere et billede af Danmark, taget fra Delphini-1, og der blev arbejdet hårdt på det til det sidste. Det her er et af de sidste billeder, som blev hentet ned fra satellitten, og så vidt vi kan regne os til, er Danmark med; ude i horisonten, men desværre dække af skyer. Foto: The Delphini-1 team.

Datoen, hvor den sluttede sin tilværelse er ganske passende: den 14. marts er Pi-day, det er Albert Einsteins fødselsdag, og det er den dag, hvor Steven Hawking døde. Hvis nogen har været så heldig at se Delphini-1 på den sidste tur ned igennem atmosfæren, har det været noget af et show. Selvom satellitten blot vejede eet kilo, havde den på grund af den store hastighed i banen lige så stor en kinetisk energi som en IC3 togstamme med 100 km/t - eller en sprængkraft ved eksplosionen svarende til 10 kg TNT.

Delphini-1 har været et ekstremt succesrigt projekt for de involverede studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Projektet startede i 2016 med input fra flere personer og institutioner end det kan nævnes her. Vi fik finansiering og støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørkundskab og Institut for Earth Science, og via rumkontoret under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og den Europæiske Rumfartsorganisation ESA blev vi tilbudt en gratis opsendelse til, og senere fra Den internationale Rumstation ISS. Firmaerne GomSpace og NanoRacks har også givet os uvurderlig støtte og både teknisk og praktisk hjælp.

Mere end 50 studerende har været involveret som satellitbyggere, testere og operatører - og der er lagt utallige interessetimer her.

Der er flere detaljer om Delphini-1 projektet på facebooksiden.

Vi har nu rapporteret tabet af satellitten til de rette myndigheder; Rektor på Aarhus Universitet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Energistyrelsen.

Vi hejser ikke flaget på halv stang i denne anledning. Det har været en kæmpe succes, og forhåbentlig lever Delfini videre som uudslettelig viden hos de studerende. Tvært imod har vi lagt champagnen på køl til den dag, hvor vi forhåbentlig snart alle sammen kan mødes og fejre Delphini-1 som det sig hør og bør.

Og vi er allerede godt i gang med at planlægge de næste satellitter, som skal bygges og styres af danske studerende på universiteter og gymnasier. Glæd jer til projekt DISCO.