Abstrakt

Formålet med dette oplæg er at præsentere og diskutere en række psykologiske problemstillinger, der relaterer sig til den gradvise automatisering af biler. I oplægget vil jeg argumentere for, at automatiseringen af bilkørsel har sit udspring i en præmis om, at kørehandlingen primært retter sig imod behov og motiver, der ligger hinsides denne. Ved at trække på indsigter fra bl.a. human factor og teorier om heuristiske ræsonnementer vil jeg dog problematisere denne præmis. Specielt vil jeg argumentere for, at såvel de enkelte operationer i den manuelle kørehandling som den overordnede følelse af kontrol realiserer menneskelige behov hos mange bilister. Denne pointe vil lede mig til en diskussion om, hvilke krav disse typer af behov stiller til den fremtidige udvikling af automatiserede biler.