Aarhus Universitets segl

Astronomistuderende fra AU tager utrolige billeder af nattehimlen fra Valsgård nær Hobro

Samuel Grund Sørensen, som er i gang med en kandidatuddannelse i Astronomi på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet har en særlig passion for nattehimlen

Andromedagalaksen, som er vores galakses (Mælkevejen) nabo. Den befinder sig 2,5 mio. lysår fra os. - Kredit: Samuel Grund Sørensen.

Smuel ynder at stå og fryse i kulden en stjerneklar vinternat når betingelserne for astrofotografi er specielt gode. Med et Sky Watcher Quattro Newtoniansk reflektorteleskop med en diameter på 150mm på en Sky Watcher EQ5 Pro Synscan montering påsætter Samuel sit Canon EOS 550D spejlrefleks kamera og sætter kameraet igang med lange optagelser. Selve opstillingen har han stillet frem i Valsgård lidt udenfor Hobro I det sydlige nordjylland, hvor der ikke er meget lysforurening.

“Jeg er altid super spændt på at se det første billede, for peger teleskopet nu rigtigt, er lukkertiden sat korrekt, rystede billedet imens det optog og så videre.” - siger Samuel Grund Sørensen.

Det første billede han tog med sin nye opstilling var af Andromeda galaksen, som passer perfekt til opstillingens synsfelt på himlen. “Jeg har til Andromeda billedet taget 18 billeder efter hinanden af hver 200 sekunder. Dem har jeg så lagt sammen I et program der hedder Pixinsight for at øge kontrasten.” - siger han.

Han fortæller desuden at han stadig arbejder på at forbedre billederne, han tager, ved at tage kalibreringsbilleder, som kan bruges til at fjerne støj og andre effekter, der kan opstå når man bruger et kamera. Den aften, hvor han prøvede opstillingen af første gang tog han ud over billedet afAndromedagalaksen også et billede af Slørtågen (Veil nebula) som ses herunder.

Slørtågen (Veil nebula), som er en rest af en supernova, og som består af opvarmet ioniseret gas. Den ligger I en afstand på ca. 2400 lysår og er I sig selv 65 lysår på langs. Den er at finde i stjernebilledet Svanen. - Kredit: Samuel Grund Sørensen.

Hjertetågen (Heart nebula) som hovedsageligt består af lysende ioniseret brint ligger mellem stjernebillederne Cassiopeia og Perseus. Tågens udstrækning er ca. 165 lysår og den befinder sig i en afstand på ca. 7500 lysår. - Kredit: Samuel Grund Sørensen