Under udarbejdelse - se evt. ESOs dansksprogede pressemeddelelser (og ugens billede, og Hubble pressemeddelelser og ugens billeder på engelsk) på ESO Danmark
Carinatågen er et af de største og klareste himmelobjekter, og ESOs VISTA-teleskop på Paranalobservatoriet i Chile har netop optaget et smukt billede af den. Observationer i infrarødt lys gør det muligt for VISTA at kigge ind igennem de varme gasser og det mørke støv, som ellers indhyller tågen for os, og vi ser nu myriader af stjerner; både nyfødte og nogle i de sidste dødskramper.
For mere se her.
Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile er startet med at observere i et nyt bølgelængdeområde af det elektromagnetiske spektrum. Det er muligt takket være nye modtagere, som er installeret ved teleskopanlæggets antenner. Det drejer sig om bølgelængder imellem 1,4 og 1,8 millimeter, og det er et område, hvor ALMA indtil nu ikke har kunnet måle på Universet. Med det nye udstyr kan astronomerne nu opfange de svage signaler fra vand i de nærmeste omgivelser i Universet.
For mere se her.
Det overordentlig kraftige lyskpunkt, som har fået betegnelsen ASASSN-15lh i en fjern galakse, har man hidtil troet var den klareste supernova, som indtil nu er opdaget. Nu tyder nye observationer fra flere forskellige observatorier på, at det måske ikke alligevel har været tilfældet. En gruppe astronomer, blandt andre nogle, som er tilknyttet Københavns Universitet, DTU og ESO foreslår nu, at der har været tale om en endnu mere ekstrem og sjælden hændelse - et hurtigtroterende sort hul, som har flået en stjerne i stykker, da den kom for tæt på.
For mere se her.
The ESO Council has appointed Xavier Barcons, 57, as the next Director General of ESO. He will take up his position on 1 September 2017, when Tim de Zeeuw, the current Director General, completes his mandate.
For mere se her.
Der er måske ikke så meget mørkt stof, og det er måske mere jævnt fordelt i rummet end tidligere ment, hvis man kan tro analyserne af et kæmpe oversigtsstudium foretaget med ESOs VLT Survey Telescope i Chile. Et internationalt forskerhold har brugt data fra oversigtsdatabasen Kilo Degree Survey (KiDS) for at finde ud af, hvordan lyset fra omkring 15 millioner fjerne galakser er blevet påvirket af tyngdekræfterne fra stof i Universets helt store skala. De nye resultater ser ud til ikke at stemme med tidligere resultater fra Plancksatellitten.
For mere se her.
Måske har astronomerne fundet de første observationelle tegn på en besynderlig kvanteeffekt, som først blev forudsagt i 1930erne. Det er observationer af en yderst tæt og kraftigt magnetisk neutronstjerne med ESOs Very Large Telescope, som ligger til grund. Polarisationen af det observerede lys fra neutronstjernen tyder på, at det tomme rum omkring neutronstjernen er påvirket af en kvanteeffekt, som kaldes vacuumdobbeltbrydning - birefringens på engelsk.
For mere se her.
Der er overraskende detaljer i de skiver omkring unge stjerner, hvor planeter er under dannelse. Med instrumentet SPHERE, på ESOs Very Large Telescope, er det lykkedes at observere de indviklede bevægelser i nogle unge planetsystemer i hidtil uset detalje. Et af planetsystemerne ændrer sig endda mens observationerne foregår. Tre hold astronomer har for nyligt offentliggjort artikler, som viser SPHEREs imponerende muligheder for at følge, hvordan planeterne påvirker den skive, hvoraf de bliver dannet. Forskerne kan følge med i den indviklede udvikling af disse nye verdener mens det sker.
For mere se her.
De enorme søjlelignende strukturer inde i Carinatågen går deres undergang i møde - i modsætning til navnet på det velkendte billede af Skabelsens Søjler - Pillars of Creation i Ørnetågen. Det tyder nye observationer foretaget med MUSE-instrumentet på. MUSE er monteret på ESOs Very Large Telescope, og et internationalt hold af astronomer har studeret de nye optagelser, og tolker det velkendte fænomen anderledes.
For mere se her.
Der er lysende skyer af gasarter omkring fjerne kvasarer, og det nye er, at rigtig mange af kvasarerne har disse glorier omkring sig. Det er en overraskelse for forskerne også fordi de fysiske forhold i skyerne står i et slående misforhold til, hvad man indtil nu har haft af anerkendte teorier om galaksedannelsen i det tidligere univers. Det er instrumentet MUSE koblet til ESOs Very Large Telescope, som er brugt til de nye opdagelser
For mere se her.
Det mærkværdige dobbeltstjernesystem Eta Carinae viser nye og uventede strukturer blandt andet i området imellem de to stjerner. Her støder stjernevinde sammen med meget høj hastighed. Det er et internationalt hold astronomer, som med Very Large Telescope interferimeteret VLTI har skaffet ny indsigt, som kan gøre os i stand til bedre at forstå hvordan de meget tunge stjerner udvikler sig.
For mere se her.
Ældgamle stjerner af den type, som kaldes RR Lyrae-stjerner er fundet i centeret af Mælkevejen for første gang. Det er ESOs infrarød-teleskop VISTA, som har været værktøjet. Vi finder typisk RR Lyrae-stjernerne i gamle stjernepopulationer, som er over 10 milliarder år gamle. At vi nu finder dem i Mælkevejens kugleformede centralområde betyder, at Mælkevejen selv sandsynligvis har vokset sig stor ved at opsluge ældre stjernehobe. Nogle af de nyfundne stjerner kan endda være rester fra de tungeste og ældste overlevende stjernehobe i hele Mælkevejen - og dermed de ældste stjerner i Mælkevejen.
For mere se her.
Unge stjerner oplyser området omkring sig med blåt lys, og røde knapt flyvefærdige stjerner kigger ud fra deres reder af kosmisk støv på dette nye billede af himmeltågen Messier 78. For vore almindelige øjne ville de fleste af stjernerne her være skjult bag støvtåger, men ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) kan se det nær-infrarøde lys, som kan trænge igennem støvskyerne. Teleskopet fungerer som en gigantisk støvsuger, som gør det muligt for astronomerne at snuse dybt inde i de skjulte hjørner af stjernetågerne.
For mere se her.
En tæt sky af komplekse molekyler omkring en nyfødt stjerne har en meget anderledes sammensætning af stoffer, end hvad vi kender til fra vores egen galakse, Mælkevejen. Det antyder, at kemiske processer andre steder i Universet kan være meget mere varierede, end hidtil forventet. Det er et hold japanske astronomer, som med ALMA for første gang har opdaget denne specielle molekylsky om en stjerne udenfor Mælkevejen. Opdagelsen kan have betydning for mulighederne for liv i galakser langt herfra.
For mere se her.
I Universets "Guldalder", for omkring 10 milliarder år siden blev de fleste galakser og stjerner dannet. Observationer med ALMA i Chile viser, at jo tungere disse unge galakser var, des voldsommere var stjernedannelsen også. Det viser sig også i en ny undersøgelse, at mængderne af gas til stjernedannelsen ændrer sig med tiden. En stor international gruppe astronomer har nærstuderet det samme område, som Hubble Rumteleskopet observerede i 2004. I det område - Hubble Ultra Deep Field - findes nogle af de fjerneste himmelobjekter, som vi kender til. Med ALMA er det nu lykkedes også at observere nogle af dem i millimeter-bølgelængdeområdet.
For mere se her.
Langt væk i Universet findes der nogle sjældne, enorme klatter, som lyser klart, men som astronomerne indtil nu ikke har kunnet forklare. Objekterne har fået betegnelsen Lyman-alpha Blobs. Gåden er løst nu. En international forskergruppe har brugt ALMA, ESOs Very Large Telescope og andre teleskoper for at kredse sig ind på en løsning. Inde i hjertet af en af disse klatter har ALMA fundet to galakser, som er ved at smelte sammen til en kæmpe elliptisk galakse. Det har sat en voldsom stjernedannelse igang, og det er derfra lyset kommer. Omkring de to store galakser findes der en sværm af mindre, som ser ud til at være i færd med at blive til en tæt galaksehob en gang i en fjern fremtid.
For mere se her.
Et supertungt sort hul oplever dårlige tider, fordi det ikke længere får nok foder til at lyse. Det er forklaringen på, at et sort hul i en fjern galakse viser et underligt skift i sin opførsel. Det er et internationalt hold af astronomer, som har fundet løsningen. De har arbejdet dels med ESOs Very Large Telescope, dels med Hubble Rumteleskopet, og dels med NASAs Chandra röntgenteleskopsatellit.
For mere se her.
Astronomerne troede i 40 år, at det var en almindelig kugleformet stjernehob, men det er det bare ikke. Det er en stjernehob, et fossil, som er helt enestående. Stjernerne er ældgamle; næsten lige så gamle som Mælkevejen, viser nye opdagelser gjort med ESOs Very Large Telescope og andre teleskoper. Nu véd vi lidt mere om overgangsperioden fra Mælkevejens dannelse og til idag.
For mere se her.
Der er sikre tegn på, at en planet er i kredsløb om den nærmeste stjerne næst efter Solen - den lille røde dværgstjerne Proxima Centauri. De astronomer, som har opdaget den nye planet har brugt både nogle af ESOs teleskoper og andre. Planeten har fået betegnelsen Proxima b. Den kredser om sin kølige røde moderstjerne på godt 11 døgn, og temperaturen på planeten er tilpas til, at flydende vand kan eksistere. Det er en klippeplanet lidt tungere end Jorden, og det er den af de efterhånden mange opdagede exoplaneter, som er tættest på os - og det kan også være det nærmeste sted udenfor Solsystemet, hvor der er liv.
For mere se her.
Den lille klat blå stjerner i øverste venstre hjørne af det her enorme ESO-billede (på i alt 615 megapixels i fuld størrelse) er det perfekte kosmiske laboratorium, hvis man vil studere stjernernes liv og død. Stjerneklyngen kaldes Messier 18, og i den er der stjerner, som er dannet samtidig ud fra den samme store sky af gasarter og støv. I billedet ses også røde skyer af lysende hydrogen og mørke støvbånd.
For mere se her.
Astronomerne har opdaget en ny type mærkværdig dobbeltstjerne. Det er stjernesystemet AR Scorpii, hvor en hurtigtroterende hvid dværgstjerne pumper elektroner op til næsten lysets hastighed, hvorefter de udsender kraftig stråling, som pisker den lille røde dværgstjerne, som er ledsageren. Hele systemet pulserer, og udsender hver gang der er gået 1,97 minutter et bundt af stråling, som rækker fra det ultraviolette og helt til radiobølgeområdet.
For mere se her.
Hvor temperaturen bliver tilstrækkelig lav, dannes der sne i skiverne af gas og støv omking unge stjerner. Det er observeret for første gang med ALMA. Den unge stjerne V883 Orionis har haft et kraftigt udbrud, som har opvarmet de indre dele af skiven omkring den, så snegrænsen er blevet skubbet meget længere væk fra stjernen end sædvanligt. Netop så langt væk, at det har været muligt at se den.
For mere se her.
Aldrig før er der set så dybt ind i tågerne og støvet i Oriontågen, som med disse nye infrarødbilleder optaget med ESOs HAWK-I instrument på Very Large Telescope (VLT). Der er nu fundet ti gange flere brune dværge og klumper af planetstørrelse, end vi før har kendt. Måske må vi revidere tidligere almindeligt anerkendte teorier for dannelsen af stjernerne i Oriontågen på grund af dette her.
For mere se her.
Da astronomerne fandt en planet i en stabil bane omkring en dobbeltstjerne ligesom Luke Skywalkers hjemplanet, Tatooine, i Star Wars filmene, var alle meget overraskede. I et stjernesystem med tre stjerner går det slet ikke. Her vil en planet meget hurtigt blive slynget væk, fordi den får en ustabil bane. Og så alligevel ikke: Det, som astronomerne hidtil har regnet for helt indlysende er nu modbevist med SPHERE instrumentet, som er tilkoblet ESOs Very Large Telescope i Chile. For første gang er der fundet en planet, som helt fredeligt kredser i en fjern bane i et trestjernesystem i kaotisk dans om hinanden. Hvordan det kan gå til er stadig ikke forklaret, men måske er systemer af den slags meget mere almindelige end vi hidtil har troet.
For mere se her.
De meget stærke tyngdefelter omkring det sorte hul i Mælkevejens centrum kan bruges til at teste Einsteins generelle relativitetsteori. Værktøjet til at gøre det, er nu klart til brug. Det er det nye instrument GRAVITY, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope, hvor lyset fra alle fire 8,2 meter teleskoper kobles sammen for første gang. De første resultater giver blod på tanden for den fremtidige udforskning af centralområdet i vores egen galakse, Mælkevejen.
For mere se her.
Der er mange flere varme gaskæmper - det, som på engelsk kaldes 'Hot Jupiters' - end forventet i stjernehoben med navnet M67. En forklaring kan være, at de mindre planeter i en så tæt stjernehob er gået til grunde for længe siden fordi de enkelte stjerner har blandet sig i hinandens familieanliggender. Det overraskende resultat kommer fra en international gruppe astronomer, som har brugt en række forskellige teleskoper og instrumenter. Et af dem er HARPS spektrografen på ESOs La Silla observatorium i Chile.
For mere se her.
Lyset fra grundstoffet ilt er set længere borte og for længere siden end nogensinde før, i en fjern galakse, som vi ser den, da Universet bare var 700 millioner år gammelt. Det er det store antenneanlæg ALMA i Chile, som astronomerne har brugt til opdagelsen. I den purunge galakse fandtes unge kæmpestjerner, som udsendte enorme mængder af stråling, og den er den stråling, som har fået ilten til at lyse op. Før kæmpestjernerne eksisterede, var Universet mørkt, men de unge stjerner hjalp til med at bringe lys overalt, ved den proces, som kaldes reionisering.
For mere se her.
Træsprit, eller methanol er det første og indtil nu eneste organiske molekyle, som er fundet i en kold skive omkring en stjerne, hvor der er planeter under dannelse. Opdagelsen hjælper astronomerne med at forstå de kemiske processer, som foregår under dannelsen af planetsystemer, og dermed i den sidste ende til at forstå hvordan livets bestanddele er opstået. Det er teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA), som har opdaget methanol omkring stjernen TW Hydrae.
For mere se her.
Aldrig før har astronomerne set så voldsomt et 'uvejr' i rummet: En enorm klump af intergalaktiske gasskyer regner ned over det supertunge sorte hul i midten af en kæmpegalakse en milliard lysår fra Jorden. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 9. juni 2016.
For mere se her.
Ved en ceremoni i Garching i Tyskland den 25. maj 2016 underskrev ESO kontrakten med ACe-konsortiet, som består af Astaldi, Cimolai og underleverandøren EIE Group om bygning af kuppel og teleskopsturktur til European Extremely Large Telescope (E-ELT). Det er den største kontrakt, som ESO nogensinde har tegnet, og det er også den største kontrakt nogensinde indenfor den jordbaserede astronomi. Ved denne lejlighed blev konstruktionsdesignet for E-ELT offentliggjort, og nu kan bygningen af kuplen og teleskopstrukturen påbegyndes.
For mere se her.
Flammende unge blå stjerner stråler så stærkt, at gasarterne omkring dem lyser op i de mest fantastiske farver. Det sker mange steder på himlen. Her er det emissiontågen, som har fået navnet LHA 120-N55. I disse tåger dannes der hele tiden nye stjerner, og astronomerne studerer de smukke billeder for at lære om stjernedannelsesprocesserne.
For mere se her.
Kort før NASAs rumfartøj Juno når frem til planeten Jupiter har ESOs Very Large Telescope været i brug for at levere fremragende nye infrarød-billeder af planeten. Der er en kampagne igang for at kortlægge planeten i høj opløsning til supplement for de optagelser, som rumsonden kommer til at levere i de kommende måneder. Målet er bedre at forstå forholdene på gaskæmpen inden Juno ankommer.
For mere se her.
Der er opdaget tre planeter i kredsløb om en ultrakold dværgstjerner blot 40 lysår fra Jorden. Planeterne har nogenlunde samme størrelse og temperaturer som Venus og Jorden, indtil nu er det de bedste kandidater til steder, hvor vi kan søge efter liv udenfor Solsystemet. Der er ikke før opdaget planeter ved en så lille og svagtlysende stjerne. Det er TRAPPIST teleskopet på ESOs La Silla Observatorium i Chile, som astronomerne har brugt ved opdagelsen. Forskningsresultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 2. maj 2016.
Se mere her.
En klump af materiale fra den gang, da Jorden blev dannet, er fundet. Det er en klump, som ligner sammensætningen af planeterne i det indre solsystem, men den har været til langtidsopbevaring i dybfrost i Oortskyen langt fra Solen i milliarder af år. Det er observationer med ESOs Very Large Telescope og med Canada France Hawai`i teleskopet, som har opdaget og undersøgt den usædvanlige komet C/2014 S3 (PANSTARRS). Kometen kan give os vigtigt nyt om, hvordan Solsystemet blev dannet.
Se mere her.
26. april 2016 var der 'first light' på ESOs Paranalobservatorium i Chile for fire kraftige lasere, som er en vigtig del af det adaptive optiksystem på ESOs Very Large Telescope. Deltagerne så moderne laserteknologi demonstreret op mod den flotte himmel på Paranal. Laserne bruges til at skabe guidestjerner, og det nye anlæg er det første, hvor ESO bruges mere end en laser, og de kraftigste lasere, som indtil nu er taget i brug i astronomien.
Se mere her.
I stjernebilledet Den kemiske Ovn, Fornax er der en fantastisk galaksehob. I hoben findes galakser af alle mulige størrelser og faconer, og i nogen af dem gemmer der sig en hemmelighed.
Se mere her.
Omkring den nære sollignende stjerne TW Hydrae er der planeter under dannelse lige for tiden. På et nyt, detaljeret billede fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) ser man skiven med planetmateriale omkring stjernen, og der er et gab lige netop i samme afstand, som Jorden er fra Solen. Det betyder, at en yngre søster til Jorden, men muligvis noget større, måske er ved at dannes her.
Se mere her.
En lille galakse med det besværlige navn Wolf-Lundmark-Melotte, eller, blandt venner, WLM hænger her i ensom majestæt langt fra Mælkevejen. Den hører til samme gruppe af galakser som vores egen Mælkevej, det, som vi kalder Den Lokale Gruppe, men den er helt alene ude i udkanten af gruppen. WLM er så lille og så langt borte fra de andre, at den aldrig har påvirket nogen af de andre dusinvis af større og mindre galakser i gruppen - og måske heller ikke andre galakser i hele Universets historie.
Se mere her.
Dværgplaneten Ceres har lyse pletter. Vi forventer ikke, at der sker særligt meget nyt på en dværgplanet, men disse her pletter ændrer sig. Dels bliver de klarere i løbet af dagen på Ceres, og dels er der andre, uforklarede ændringer. Det kunne se ud til, at stoffet i pletterne kan fordampe på grund af det varme sollys. Det er spektrografen HARPS på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har hjulpet astronomerne med denne uventede opdagelse. Det har ikke været nemt, for Ceres er selv i de bedste teleskoper blot en lille lysplet, set fra Jorden.
Se mere her.
En gammel stjerne er afsløret med en ring af støv omkring sig, og nu kan vi for første gang sammenligne med de støvskiver, som omgiver de helt unge, nydannede stjerner - og der er overraskende store ligheder. Det kunne endda se ud til, at der i sådan en nydannet skive omkring en gammel stjerne kan ske en ny generation af planetdannelse. Det er med VLTI (Very Large Telescope Interferometer) på ESOs Paranalobservatorium i Chile, at det er lykkedes at optage det hidtil skarpeste billede af en støvskive omkring en gammel stjerne.
Se mere her.
Hvordan dannes de, disse supertunge, unge stjerner, som er tændte som stjerner for ganske nyligt; begravede dybt inde i de tykke støvtåger her på billedet? De dybrøde gaståger får deres lys fra skjulte stjerner. På den kosmiske scene lever disse sviende varme nytilkomne stjerner kun ganske kort, og hvor de stammer fra er stadig en kilde til forundring. Billedet her, af den enorme tåge RCW 106, er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile.
Se mere her.
Alt hvad der kan ses af Mælkevejen fra den sydlige halvkugle af Jorden i submillimeter bølgelængder er med på et fantastisk nyt billede, som netop er blevet offentliggjort for at markere afslutningen af projektet APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL). APEX-teleskopet i Chile har kortlagt Mælkevejen i finere detaljer end det tidligere er gjort selv fra rummet i området imellem infrarødt lys og radiobølger. Med 12-meter APEX-teleskopet kan astronomerne studere det kolde univers - gas og støv med temperaturer kun en smule over det absolutte nulpunkt.
Se mere her.
En nydannet stjerne oplyser de kosmiske skyer omkring sig i dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile. Det er støvpartikler i den enorme sky omkring stjernen HD 97300, som spreder lyset fra stjernen, ligesom en billygte, som skinner igennem tåge. Den effekt danner reflektionstågen IC 2631. Selvom det er HD97300, som er i rampelyset lige nu, er det lige netop det omgivende støv, som vil bevirke, at denne stjernes korte berømmelse fuser ud, for i støvet dannes der nye stjerner, som i fremtiden vil overstråle den, vi ser nu.
Se mere her.
Klumperne i udkanten af den skive, hvor der dannes planeter omkring en ung stjerne er meget koldere end ventet; -266°C. Klumperne er støvkorn, og skiven har på grund af sin form fået øgenavnet Den flyvende Tallerken. Det er nye observationer med teleskoperne ALMA og IRAM, som med en ny teknik har givet astronomerne denne kolde opdagelse, som måske betyder, at teorierne for skivedannelse skal revideres.
Se mere her.
Mange galakser er stopfyldte med støv, mens andre har enkelte mørke striber af uigennemsigtig kosmisk sod, som hvirvler rundt imellem gasarter og stjerner. Motivet for dette nye billede, som er optaget med OmegaCAM kameraet på ESOs VLT Survey Telescope i Chile, er dog noget ud over det sædvanlige - det er en lille galakse med navnet IC 1613, som har haft rengøringsvanvid! Der er meget lidt kosmisk støv i IC 1613, og det betyder, at astronomerne kan kigge dybt ind i den. Og det er ikke kun et spørgsmål om at holde sig pæn og ordentlig; mængden af støv i en galakse er vigtig for at øge vores forståelse af hele Universet omkring os.
For mere se her.
Den mest lysstærke galakse, vi kender i Universet - kvasaren med det mundrette navn W2246-0526 - er så voldsom, at den er i færd med at sprede hele sin forsyning af stjernedannende gasarter væk fra sig. Eller - det var den, den gang Universet havde mindre end 10% af sin nuværende alder. Det er det tidspunkt, hvor vi ser den, og her er de nyeste observationer af den fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).
For mere se her.
Jagten på de sorte huller er hovedopgaven for det nyinstallerede instrument GRAVITY ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Ved den første observationsrunde lykkedes det for GRAVITY at kombinere stjernelyset fra alle fire hjælpeteleskoper (AT). Forskerholdet bag er ovenud lykkelige. Holdet består af europæiske astronomer og ingeniører, under ledelse af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Garching. Allerede under de første afprøvninger har det nye instrument markeret sig med en række førstegangssuccesser. Det er det kraftigste instrument, som indtil nu er installeret ved VLTs interferometerdel VLTI.
For mere se her.
Det er nu tydeligere end nogensinde før, at der findes nydannede planeter i de skiver af støv og gasarter, som findes omkring fire unge stjerner. Planeterne er adskillige gange tungere end Jupiter, og det er observationer med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har ledt astronomerne på vej. Gasarterne omkring stjernerne fortæller yderligere om planeternes natur.
For mere se her.
En international gruppe astronomer er i gang med en omfangsrig storvildtjagt efter de største gravitationelt bundne strukturer i Universet - galaksehobene. De får hjælp af ESOs teleskoper til at give en ekstra tredje dimension i jagten. Observationer med VLT og NTT supplerer andre fra andre observatorier Jorden rundt og i rummet, som en del af XXL Kortlægningen - en af de største eftersøgninger efter galaksehobe.
For mere se her.
De markante følger af en 360 millioner år gammel kosmisk kollision kan ses i stor detalje på nye billeder fra ESOs Very Large Telescope på Paranal observatoriet. En af stumperne er en sjælden og mærkværdig ung dværggalakse. Den galakse giver astronomerne en fin mulighed for at lære mere om lignende galakser, som vi forventer var almindelige i det tidlige Univers. De er bare for svage og fjerne til at vi kan se med med nutidens teleskoper.
For mere se her.
VY Canis Majoris er en hyperkæmpe med en helt uventet stor støvsky omkring sig. Før stjernen dør i en enorm supernovaeksplosion skal den af med en stor del af sin masse, og den proces forstår vi nu, takket være et hold astronomer, som har brugt ESOs Very Large Telescope VLT til at tage de mest detaljerede billeder nogensinde af den proces. Canis Majoris er stjernebilledet Store Hund.
For mere se her.
En flok massive galakser har gemt sig siden Universet var baby, men nu har ESOs VISTA survey teleskop fundet dem. Nu ved astronomerne for første gang præcis hvornår disse monstergalakser dukkede op for første gang.
For mere se her.
En død stjerne har fortæret en af sine asteroider, og det er studeret i detaljer for første gang af et internationalt hold af astronomer ved hjælp af Very Large Telescope på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Så kan vi lære, hvad der venter os i fremtiden i Solsystemet.
For mere se her.
Der åbner sig et nyt og hidtil uudforsket vindue til Universet, når ESO tager et nyt instrument i brug ved APEX-teleskopet 5 000 meter over havet i Chiles Andesbjerge. Det drejer sig om et instrument udviklet i et samarbejde imellem Sverige og ESO; en PI-modtager, som kaldes SEPIA. Med det nye instrument vil vi kunne opfange de svage signaler fra vand og andre molekyler både i Mælkevejen, i andre galakser og i det tidlige Univers.
For mere se her.
Der er ukendte egne af Mælkevejen, som først nu er opdaget. En skive af unge stjerner har indtil nu gemt sig bag de tykke skyer af støv i vores galakses centrale dele. Opdagelsen er gjort med VISTA-teleskopet på ESOs Paranalobservatorium. En kortlægning af en gruppe variable stjerner, som kaldes cepheider har ledt astronomerne på sporet.
For mere se her.
To varme og tunge stjerner er så tæt omslyngede, at de rører hinanden i det dødskys, som kan blive enden for dem begge. Systemet VFTS 352 er dømt til at smelte sammen enten til en enkelt gigantisk stjerne, eller måske til et diskret ophold som et binært sort hul. Det er afsløret af et internationalt forskerhold med ESOs Very Large Telescope i rollen som kigger.
For mere se her.
De mange stjerner bliver næsten skjult af sorte plamager på dette nye billede, optaget med Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. De blæksorte områder er små dele af en enorm mørk tåge, som kaldes "Kulsækken". Det er en af de sorte tåger på himlen, som er lettest at få øje på med det blotte øje. Om millioner af år vil nogle af kulstykkerne begynde at gløde, som om det var en rigtig spandfuld kul. Det er lyset fra mængder af nydannede stjerner.
For mere se her.
Aldrig før har astronomerne set noget lignende som de bølgemønstre, som er opdaget i støvskiven omkring en nær stjerne. Opdagelsen er gjort på billeder fra ESOs Very Large Telescope og fra Hubble Rumteleskopet. Stjernen med de hurtige bølgemønstre hedder AU Microscopii, og disse mønstre er ikke blot aldrig observeret før - ingen har nogensinde forudset, at de skulle kunne eksistere. Så nu er der endnu en ting at udforske og forklare for astronomerne. Opdagelsen offentliggøres i tidsskriftet Nature for 8. oktober 2015.
For mere se her.
Det rosenfarvede område Messier 17, hvor der foregår intens stjernedannelse, er hovedpersonen i dette nye billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Billedet viser hele tågen, og alligevel er det et af de klareste billeder nogensinde med mange fine detaljer i det kosmiske landskab af interstellare gasser, støv og nyfødte stjerner
For mere se her.
Dværggalaksen i stjernebilledet Sculptor (på dansk Billedhuggerværkstedet) er emnet på dette nye billede, optaget med Wide Field Imager kameraet på 2,2 m MPG/ESOteleskopet på La Sillaobservatoriet i Chile. Galaksen er en af vore nærmeste naboer. Selvom Mælkevejen og Skulptor er naboer, har de meget forskellig historie og forskellige egenskaber. Galaksen er meget mindre og meget ældre end Mælkevejen, så den er rigtig god at have tæt på, når man vil studere både stjernedannelse og galaksedannelse i det tidlige Univers. Det er bare ikke let, for dværggalaksen er meget svagtlysende.
For mere se her.
Det dominerende motiv på dette billede er en del af den gigantiske tåge Gum 56, som bliver oplyst indefra af de varme unge stjerner, som blev dannet inde i den. Igennem millioner af år er der blevet dannet stjerner af gasserne i denne tåge; af materiale, som senere bliver returneret til stjernernes vuggestue, når aldrende stjerner enten sender stoffet ud i rummet som stjernevind eller spyr det mere dramatisk ud under supernovaeksplosioner. Billedet her er taget med MPG/ESO 2,2 meterteleskopet på La Sillaobservatoriet i Chile som en del af ESOs Cosmic Gems program.
For mere se her.
Åbne stjernehobe som denne her er ikke kun motiver for pæne billeder. De fleste stjerner dannes i sådanne hobe, og astronomerne bruger hobene som laboratorier, hvor man kan studere hvordan stjerner udvikler sig og dør. Stjernehoben her hedder IC 4651, og billedet er taget med Wide Fiel Imager (WFI), som er et instrument på ESOs La Silla observatorium i Chile. Stjernerne i hoben er vidt forskellige.
For mere se her.
Mere end 200 000 galakser er observeret for at måle, hvor meget energi der er i en stor klump af Universet. Det er et internationalt hold af astronomer, som nu publicerer den grundigste vurdering af, hvor meget energi der findes i de nære dele af vores Univers. Forskerne bekræfter, at energiproduktionen idag kun er omkring halvdelen af, hvad den var for to milliarder år siden. Energitabet sker over alle bølgelængder fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. Konklusion: Universet er døende, men det går langsomt.
For mere se her.
Denne smukke boble gløder som et spøgelse i det uhyggeligt mørke (Verdens)rum. Det ser måske overnaturligt og mystisk ud, men det er et ganske velkendt astronomisk fænomen: en planetarisk tåge; resterne af en døende stjerne. Himmelobjektet hedder ESO 378-1. Det er forholdsvis ukendt, og dette billede, optaget med ESOs Very Large Telescope i Chile, er det hidtil bedste.
For mere se her.
Grundstoffet lithium er for første gang fundet i det stof, som en nova udsender. Det er Nova Centauri 2013, som er observeret, og som hjælper til med at forklare, hvorfor mange unge stjerner ser ud til at have mere af dette stof end forventet. Observationerne er gjort med teleskoper på ESOs La Silla Observatorium i Chile. Den nye opdagelse er en manglende brik i puslespillet om Mælkevejens kemiske udvikling, og det er et stort skridt fremad for de astronomer, som prøver at forstå hvorfor der er forskellige mængder af grundstofferne i de forskellige stjerner i Mælkevejen.
For mere se her.
ALMA har fundet de indtil nu fjerneste skyer af gas med stjernedannelse i normale galakser. Det foregår langt tilbage i det tidlige Univers. Med de nye observationer kan astronomerne begynde at se, hvordan de første galakser blev dannet, og hvordan de dukkede op af den kosmiske tåge i det tidlige tidsrum, som kaldes reionisationsperioden. Det er første gang galakser af denne typer er set som andet end blot svage pletter.
For mere se her.
Der er fundet en planet omkring den sollignende stjerne HIP 11915 ligesom Jupiter og i samme afstand som Jupiter er fra Solen. Det er en international gruppe astronomer, som har gjort opdagelsen med ESOs 3,6 m teleskop. Dannelsen af planeter af Jupiter-størrelse har afgørende betydning for, hvordan planetsystemer formes, ifølge de nuværende teorier. Det, at der findes en planet med Jupiters masse i en Jupiter-lignende bane omkring en Sol-lignende stjerne, gør det muligt, at resten af planeterne omkring den stjerne også fordeler sig ligesom planeterne i vores eget Solsystem. HIP 11915 har nogenlunde samme alder som Solen, og desuden har den en grundstofsammensætning nogenlunde som Solen. Det betyder, at der også kan være klippeplaneter i bane omkring den, tættere på.
For mere se her.
Jagten på en forklaring på det mørke stof er et skridt videre med de første resultater fra et stort oversigtsarbejde på sydhimlen. Det er med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile at arbejdet er udført. "VST KiDS Survey" er titlen, og resultaterne gør det muligt for astronomerne at opmåle mængden af mørkt stof, at studere strukturen i glorierne omkring galakserne og at undersøge galaksers og galaksehobes udviklingshistorier. De første KiDSresultater viser hvordan enorme klumper af usynligt mørkt stof omkring en galakse bestemmer, hvordan galaksen ser ud.
For mere se her.
Der er en forbindelse imellem de længste udbrud af gammastråler og usædvanligt klare supernovaeksplosioner. Det er nye resultater fra ESOs La Silla og Paranal observatorier i Chile, som for første gang viser denne forbindelse. En observeret supernova har ikke som ventet fået sin energi fra radioaktivt henfald, men fra sammenfaldet af superstærke magnetfelter omkring en eksotisk tingest, som kaldes en magnetar. Resultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 9. juli 2015.
For mere se her.
Her er en farverig samling af gasarter og stjerner fanget med Wide Field Imager (WFI) kameraet på MPG/ESO 2,2 meterteleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Billedet viser en ung åben stjernehob med navnet NGC 2367. Det er en gruppe af babystjerner i centeret af en enorm og meget gammel struktur i kanten af Mælkevejen.
For mere se her.
Den elliptiske galakse Messier 87 har slugt en hel mellemstor galakse indenfor den seneste milliard år. Det har astronomer afsløret med ESOs Very Large Telescope. Begægelserne af 300 lysende planetariske tåger er blevet fulgt af et hold astronomer, og det har givet klare beviser for, at der kommer ekstra lys fra galaksen på grund af det stakkels ædte offer.
For mere se her.
Med ESOs Very Large Telescope har en gruppe astronomer opdaget den allerklareste galakse, som endnu er set i det tidlige Univers, og der er stærke tegn på, at der inde i den gemmer sig stjerner af den allerførste generation. Disse tunge, klare og indtil nu kun teoretisk forventede objekter har dannet de første tunge grundstoffer i historien. Tunge grundstoffer er nødvendige for dannelsen af de stjerner, vi ser omkring os idag, og for at der kan dannes planeter og liv som vi kender det. Den nyfundne galakse, med betegnelsen CR7 er tre gange klarere end den hidtil kendte klareste galakse i det fjerne.
For mere se her.
Vi kan se, hvordan en ældre stjerne danner en sommerfuglelignende planetarisk tåge i nogle af de skarpeste billder, som nogensinde er taget med ESOs Very Large Telescope. Det er observationer af den røde kæmpestjerne L2 Puppis gjort med det nyinstallerede instrument SPHERE. I den særlige indstilling af instrumentet, som kaldes ZIMPOL kan man tydeligt se en tætliggende ledsager til stjernen. Der er endnu mange uopklarede aspekter af de sene stadier i en stjernes liv. Særligt hvordan det går til, at planetariske tåger har en symmetrisk dobbeltstruktur, hvor de for eksempel kan ligne timeglas.
For mere se her.
Det er lykkedes at optage et usædvanligt detaljeret billede af en fjern galakse igennem en gravitationslinse. Det er sket under ALMAs første periode med brug af den fulde afstand imellem antennerne. Billedet viser i særlig grad det forstørrede billede af galaksens stjernedannelsesområder - områder som er meget større, men af samme karakter som Oriontågen. Sådan nogle områder er aldrig før set med så mange detaljer i en så fjern galakse. ESAs og NASAs Hubble teleskop kan ikke levere en lignende opløsningsevne.
For mere se her.
Gasserne bliver varmet voldsomt og presser sig ud i de koldere egne af gas i de klareste dele af denne lysende tåge; RCW 34. Nå den varme brintgas når randen af gasskyen bruser den ud i det tomme rum som indholdet af en champagneflaske når proppen ryger af - og faktisk kaldes processen "champagne flow". Men der er mere end nogle få bobler i den unge region med stjernedannelse RCW 34. I den samme sky ser det ud til, at der har været flere sprøjt af stjernedannelse.
For mere se her.
Det mest detaljerede billede af Medusatågen indtil nu er optaget af astronomerne med ESOs Very Large Telescope i Chile. Stjernen i hjertet af denne tåge er på vej på pension, men undervejs har den smidt sine ydre lag væk, ud i rummet, og her danner gasarterne denne farverige sky. Det her billede er et forvarsel om, hvad der venter Solen, som også ad åre kommer til at se sådan her ud.
For mere se her.
Der er en ny type af "mørke" kugleformede stjernehobe i kæmpegalaksen Centaurus A. Det er opdaget med ESOs Very Large Telescope i Chile. De usædvanlige hobe ligner normale kuglehobe, men de indeholder meget mere masse, enten fordi de har store mængder mørkt stof, eller fordi der er mange tunge sorte huller i dem - og ingen af delene var forventet. Det er heller ikke forstået, hvad der foregår.
For mere se her.
Det berømte billede af Pillars of Creation - eller Skabelsens Søjler foreligger nu i en slags 3D-udgave. Det er MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope i Chile, som har leveret varen til det første tredimensionelle overblik over området i den støv- og gaståge, som kaldes Ørnetågen, eller Eagle Nebula. I 3D ser man hvor de enkelte søjler befinder sig i forhold til hinanden, og der dukker mange nye detaljer op - blandt andet en hidtil uopdaget jet fra en ung stjerne. Men "skynd dig, kom! om føje år" er de væk. De klare stjerner i området, som har skabt søjlerne udsender intens stråling og stjernevinde, som også får dem til at fordampe allerede om cirka tre millioner år.
For mere se her.
Lyset fra en exoplanets overlade er for første gang observeret med planetjægeren HARPS, som astronomerne bruger på ESOs La Silla Observatorium i Chile. Det er et reflekteret spektrum i synligt lys af det lys, som rammer planeter fra dens sol. Vi kan finde nye informationer om et berømt og gammelkendt objekt - det drejer sig nemlig om den allerførste exoplanet, som blev opdaget: 51 Pegasi b. Resultaterne er meget lovende for fremtidens brug af denne teknik, særligt når vi får rådighed over det nye ESPRESSO-instrument på VLT og det fremtidige kæmpeteleskop E-ELT.
For mere se her.
Der er er ekstremt kraftigt magnetfelt i kernen af en galakse. Det er meget kraftigere end noget der tidligere er observeret. Det kan hjælpe med til at forstå hvordan de enorme sorte huller i centeret af galakserne er opstået, hvordan de er sammensat og hvad der forårsager de dobbelte stråler af højhastighedsplasma, som udsendes fra polerne ved de sorte huller. Det er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har gjort opdagelsen mulig. Det hele er forklaret i tidsskriftet Science fra 17. april 2015.
For mere se her.
Måske har vi for første gang observeret, at mørkt stof vekselvirker med andet mørkt stof på andre måder end ved tyngdekraftens hjælp. De første antydninger kommer fra observationer af galaksekollisioner. Det er ESOs Very Large Telescope (VLT) og NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop, som i fælleskab har fundet nyt om hvad det gådefulde mørke stof kan være for noget.
For mere se her.
Den nye stjerne, som astronomer i Europa så på himlen i 1670 var ikke en nova, men et meget sjældnere voldsomt sammenstød imellem to stjerner. Det afslører nye observationer med APEX og andre moderne teleskoper. Den nye stjerne var klar nok til at kunne ses med de blotte øje da den blussede op i 1670, men de rester, som den efterlod var meget svage. Kun ved meget omhyggelige analyser med submillimeterteleskoper er det nu lykkedes at opklare, hvad der virkelig blev set for mere end 340 år siden. I tidsskriftet Nature fra 23. marts 2015 bliver svaret offentliggjort.
For mere se her.
Det dramatiske område i det sydlige stjernebillede Alteret (Ara) er en skatkiste af himmelobjekter. Der er stjernehobe, emmissionståger og aktive områder med stjernedannelse, og det er blot nogen af de rigdomme, som man finder i dette område; omkring 4.000 lysår fra Jorden. Det smukke nye billede her er mere detaljeret, end det før er set, og det er taget med VLT Survey teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile.
For mere se her.
En af de fjerneste galakser, som nogensinde er observeret er også grundigt fyldt med støv. Det er ikke set før så tidligt i Universets historie. Åbenbart udvikler nogen galakser sig langt hurtigere efter Big Bang end astronomerne hidtil har troet. Det er observationer med ESOs ALMA-teleskop, som har indfanget den svage glød af koldt støv i galaksen med det mundrette navn A1689-zD1, og Very Large Telescope (VLT) er så brugt til at måle afstanden til galaksen.
Se mere her.
Med MUSE instrumentet ser astronomerne endnu længere væk end med Hubble Rumteleskopet. Der er opdaget fjerne objekter, som ikke tidligere har kunnet ses, og de nye observationer giver både afstande, bevægelsesretninger og andre værdiger for mange flere galakser end vi har haft tidligere. Det giver tilsammen et 3D kig ud i Universet. De nye målinger er dog kun foretaget indenfor et meget lille felt på himlen. Det er det samme felt, som tidligere er fotograferet med Hubble-teleskopet. Feltet kaldes Hubble Deep Field South.
MUSE-instrumentet er monteret på ESOs Very Large Telescope, og de nye observationer er opnået med "kun" 27 timer ved teleskopet.
Se mere her.
Omkring den usædvanlige dobbeltstjerner V471 Tauri skulle der være en brun dværgstjerne. Den er der bare ikke. Det har vist sig ved observationer gjort med ESOs Very Large Telescope påmonteret det nye instrument SPHERE. Med SPHERE har astronomerne opnået det hidtil bedste kig på det mærkelige objekt og de nærmeste omgivelser omkring det. Det er overraskende at der mangler en en brun dværg, som man ellers var ret så sikker på skulle være der. Det betyder, at den sædvanlige forklaring på V471 og objektets usædvanlige opførsel simpelthen er forkert. Den første videnskabelige artikel baseret på observationer med SPHERE beskriver det uventede resultat.
Se mere her.
Inde i hjertet af den planetariske tåge Henize 2-428 går to meget tunge stjerner deres skæbne i møde. Det har astronomer opdaget ved at bruge dels ESOs faciliteter og dels teleskoper på de Canariske Øer. De to stjerner kredser tæt omkring hinanden, og nærmer sig langsomt. Når de smelter sammen - om cirka 700 millioner år - vil det forårsage en voldsom supernovaeksplosion. Det fortæller astronomerne i det nummer af tidsskriftet Nature, som udkommer 9. februar 2015.
Se mere her.
Den berømte Trifidtåge kan se i et nyt og uvant skær på dette nye billede, som er taget i infrarødt lys med ESOs VISTA teleskop. Når man observerer i infrarødt lys, ser man lige igennem de støvfyldte centralområder i Mælkevejen. På den måde kan astronomerne finde mange ellers skjulte objekter. Bare i dette lille udsnit af VISTA oversigten er der dukket to nye, hidtil ukendte og meget fjerne cepheidevariable stjerner op. De ligger næsten direkte bag Trifidtågen, men langt på den anden side af både den og af Mælkevejens kerneområde.
Se mere her.
Kometglobulen CG4 er på spring til at tage en ordentlig mundfuld stjerner i dette nye billede fra ESOs Very Large Telescope. Tågen ser stor og klartlysende ud på dette billede, men i virkeligheden er det en meget svag tåge, så den er svær at finde for amatørastronomer. Hvad CG4 lige er for noget, er noget uklart - men det er nok ikke et rummonster trods alt.
Se mere her.
Så er der hul igennem for det nye teleskopanlæg “Next-Generation Transit Survey” – NGTS på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. Med teleskoperne vil vi lede efter exoplanettransitter, dvs. Planeter, som passerer ind foran deres moderstjerne, så stjernens lys dæmpes en lille smule. Ændringen i lysstyrken kan måles af superfølsomme instrumenter. Med disse teleskoper vil forskerne koncentrere sig om at opdage planeter på størrelse med Neptun og mindre; ned til diametre som ligger imellem to og otte gange Jordens diameter.
Se mere her
Det ser ud som om der mangler nogen stjerner på dette nye billede fra ESO, men det sorte område i dette smukke stjernefelt er i virkeligheden ikke et hul, men et område i verdensrummet, som er fyldt til randen med støv og gasarter. Den mørke sky kaldes LDN 483 - det står for Lynds Dark Nebula nummer 483. Skyer som denne er fødeklinikker for fremtidige stjerner. Billedet er optaget med The Wide Field Imager, et instrument monteret på MPG/ESO 2.2-meterteleskopet på ESOs La Silla Observatorium in Chile.
For mere se her
Her er en ung, åben stjernehob med både et drys klare blå stjerner og enkelte røde kæmpestjerner for kontrastens skyld. Det drejer sig om hoben Messier 47, og billedet er taget med Wide Field Imager-instrumentet på ESOs MPG/ESO 2,2m teleskop på La Silla Observatoriet i Chile.
For mere se her
ESOs Council, som er organisationenes øverste myndighed [1] har givet grønt lys for bygningen af det nye store europæiske teleskop E-ELT (European Extremely Large Telescope). Det skete ved et møde for nyligt, og godkendelsen omfatter to faser i byggeriet. Til første fase kan der bruges omkring én milliard euro til dækning af byggeomkostningerne til et fuldt fungerende teleskop med tilhørende sæt af nyskabende instrumenter. Teleskopets ibrugtagning; "first light" er sat til om ti år.
For mere se her.
Her er den klare stjernehob NGC 3532 i flotte farver. Nogen stjerner stråler i varmt blåligt lys, og mange af de tungere er blevet til røde kæmper med et rigt orange skær. Det er La Silla-teleskopet MPG/ESO 2,2m, som har fanget den spraglede flok.
For mere se her.
Selv over afstande på milliarder af lysår er der sammenhæng imellem hvordan kvasarerne vender i de største strukturer i Universet. Det viser nye resultater fra ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Det viser sig, at omdrejningsakserne er parallelle for de supertunge sorte huller, som findes i et udvalg af kvasarer, selvom kvasarerne befinder sig i milliarder af lysårs afstand fra hinanden. Det er et europæisk forskerhold, som har gjort denne opdagelse, og opdagelsen bliver endnu mere markant fordi disse rotationsakser også er rettet ind efter retningen af de enorme kosmiske strenge, som kvasarerne befinder sig i.
For mere se her.
Gassen bliver flået ud fra galaksen ESO 137-001 i takt med at den pløjer sig ind i en kæmpe galaksehob. Det giver forklaringen på en gammel gåde: Hvorfor dannes der ikke længere nye stjerner i galaksehobe? Det er nye målinger med et nyt instrument, MUSE på ESOs Very Large Telescope, som har givet det indtil nu bedste kig på denne kosmiske kollission.
For mere se her.
Det har aldrig før været muligt at se så fine detaljer i en skive hvor der sker planetdannelse. Men det kan vi nu, med ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som har observeret forholdene omkring den unge stjerne HL Tauri i stjernebilledet Tyren. ALMA er nu næsten færdigopstillet, og det betyder, at vi får mere og mere skarpe og fine detaljer at se i submillimeter bølgelængdeområdet. I det aktuelle tilfælde her, kan vi komme meget længere hen imod at forstå hvordan skiver omkring unge stjerner dannes, og dermed også forstå hvordan planeter dannes.
For mere se her.
Omkring ni nære stjerner er det lykkedes astronomerne at opdage exozodiakallys der, hvor vi forventer at der er gode forhold for liv. Det er interferometeret, som opstår, når VLT teleskoperne kobles sammen, som har gjort det muligt at studere dette lysfænomen.
De samme observationer viser at uventet mange tunge stjerner har ledsagere.
For mere se her.
Et ungt dobbelstjernepar er måske i færd med at danne planeter. Ihvertfald har en gruppe forskere opdaget en lang stribe af gas, som strækker sig ude fra en ydre stofskive og ind i nærområdet ved selve stjernerne. Forskergruppen har brugt ESOs ALMA-teleskop til opdagelsen af dette aldrig før sete fænomen. Det ser ud til, at der tæt omkring de to stjerner findes en lille skive af materiale, hvoraf der kan danne planeter, og sådan en ville være forsvundet for længe siden, hvis den ikke til stadighed blev fodret med materiale længere ude fra i systemet. Opdagelsen får stor betydning for den fremtidige jagt på exoplaneter, og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 30. oktober 2014.
For mere se her.
Idag underskrev den polske minister for videnskab og højere uddannelser, Professor Lena Kolarska-Bobińska en aftale, som vil gøre Polen til medlem af European Southern Observatory (ESO) - verdens mest produktive jordobservatorium. ESO glæder sig til at byde Polen velkommen som medlemsstat, når aftalen er blevet ratificeret.
For mere se her.
Vi har nu den mest omfattende optælling af kometer omkring en anden stjerne, og det er HARPS instrumentet på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har gjort arbejdet. Et fransk hold astronomer har studeret næsten 500 kometer, som kredser omkring stjernen Beta Pictoris, og de har opdaget, at kometerne hører til to adskilte familier: gamle exokometer, som har passeret stjernen flere gange, og yngre exokometer, som sandsynligvis stammer fra et eller flere større objekter, som for nyligt er brudt i stykker. De nye resultater bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 23. oktober 2014.
For mere se her.
Astronomerne har opklaret endnu en bid af hemmeligheden bag dannelsen af stjerner i de meget unge galaksehobe i Universets tidligste dage. Med APEXteleskopet har det vist sig, at stjernedannelsen ikke blot er skjult af kosmisk støv, men også at det sker nogle steder i galakserne, som er komplet uventede. Det er første gang, det er lykkedes at få fuldstændigt overblik over stjernedannelsen i en ung galaksehob.
For mere se her.
Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier. De overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.
For mere se her
Den kugleformede stjernehob M54 ligner til forveksling mange af de andre kuglehobe, som hører til vores galakse, Mælkevejen, men M54 har en hemmelighed. Den hører slet ikke til vores mælkevej, men til en lille satellitgalakse, som kaldes Sagittarius Dværggalaksen. Billedet stammer fra VLT Surveyteleskopet på ESOs Paranal observatorium i det nordlige Chile. Det, at dværggalaksen har en fremmed oprindelse gør, at astronomerne kan undersøge, om der også er uventet lidt af grundstoffet lithium udenfor Mælkevejen. Redskabet til at afgøre problemet er VLT (Very Large Telescope) på Paranal.
For mere se her
Den edderkoppeformede gas- og støvsky Lupus 4 spærrer for baggrundsstjernerne, ligesom en mørk sky gør det på en måneskinsløs nat på dette flotte nye billede. Selvom skyen ser skummel ud nu, er der tætte lommer af stof inden i Lupus 4 og andre skyer som den, hvor der dannes nye stjerner. De vil senere sprede skydækket og lyse ud fra deres plads inden i skyerne. Billedet er optaget med Wide Field Imager udstyret på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.
For mere se her
Da Universet kun var halvt så gammelt som nu, stødte to galakser sammen. Astronomer har skaffet det bedste kig nogensinde på sådan en proces, ved hjælp af ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array og mange andre teleskoper i rummet og på jordoverfladen. Vi kan se detaljer, som ikke før har været set, og det kan vi fordi et forstørrelsesglas på størrelse med en hel galakse er taget i brug. De nye observationer af galaksen med katalognummeret H-ATLAS J142935.3-002836 har vist, at den ligner den velkendte, men meget nærmere galaksekollision, som har navnet Antennerne.
For mere se her
Billedet, som er optaget med vidvinkeludstyr fra ESOs La Silla Observatorium i Chile, viser to områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der foregår stjernedannelse. Området til venstre domineres af stjernehoben NGC 3603, som befinder sig 20.000 lysår borte i den spiralarm i Mælkevejen, som kaldes Carina-Sagittarius-armen. Området til højre en en ansamling af lysende gasarter, som har betegnelsen NGC 3576. Det er kun cirka halvt så langt væk fra os.
For mere se her
VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranal Observatorium i Chile har optaget et smukt og detaljeret billede af galaksen Messier 33. Galaksen er en spiralgalakse, og den er den næstnærmeste store galakse i Mælkevejens nabolag. M33 er fyldt med klare stjernehobe, og skyer af støv og gasarter. Det nyeste billede er en af de mest detaljerede vidvinkeloptagelser, som nogensinde er optaget af denne galakse. Man kan se de mange glødende røde gasskyer i spiralarmene særligt tydeligt.
For mere se her
Astronomer, som arbejder med ALMA - det store radioteleskopanlæg i det nordlige Chile - har fundet to helt usædvanlige skiver af gasarter omkring to unge stjerner i dobbeltstjernesystemet HK Tauri i stjernebilledet Tyren. Skiver omkring unge stjerner bliver med tiden til planeter, og disse to vender helt forskelligt i forhold til hinanden. De nye observationer med ALMA har givet os de klareste billeder nogensinde af protoplanetariske skiver omkring en dobbeltstjerne. De nye resultater hjælper også med til at forklare hvorfor så mange af exoplaneterne - i modsætning til planeterne i vores eget solsystem - har så mærkelige aflange eller hældende baner. De nye opdagelser bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 31. juli 2014.
For mere se her
På dette flotte nye billede fra ESOs La Silla observatorium i Chile ser man unge stjerner, som rykker tæt sammen foran en baggrund af lysende gasarter og støv. Stjernehoben, som kaldes NGC 3293, var blot en sky af støv og gas for bare 10 millioner år siden, men efterhånden som stjernerne begyndte at dannes blev hoben til den gruppe af klare stjerner, som vi her ser. Stjernehobe af denne type er laboratorier i verdensrummet, hvor astronomerne lærer mere om, hvordan stjernerne udvikler sig.
For mere se her
Det er lykkedes at følge, hvordan stjernestøv dannes efter en supernovaeksplosion - mens det sker. For første gang har en gruppe astronomer vist, at disse kosmiske støvfabrikker danner støvkornene i to trin. Det starter lige efter eksplosionen, og så fortsætter det i årevis bagefter. Forskergruppen brugte ESOs Very Large Telescope (VLT) i det nordlige Chile til at undersøge lyset fra supernovaen SN2010jl, mens det langsomt svandt. De nye resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature for 9. juli 2014.
For mere se her
