En kikkert har to funktioner: Dels samler den lys (den samler mere lys fra det observerede objekt end øjet kan), dels forstørrer den billedet (objektet synes større, eller nærmere). En kikkert, eller et teleskop (fra græsk tele = 'fjern' og skopein = 'at kigge eller se'), kan være en reflektor eller en refraktor. En reflektor indeholder både spejle og linser, som samler og fokuserer lyset, men den primære "lyssamler" er et spejl. En refraktor indeholder kun linser og omtales ofte som en linsekikkert (eller prismekikkert). En almindelig "fuglekikkert" er et eksempel på en refraktor. Et okular ("forstørrelsesglas") sættes i teleskopets fokuspunkt.

De to største af teleskoperne ved Ole Rømer-Observatoriet er af typen reflektorer, altså spejlteleskoper. De to typer er gennemgået nedenfor.

OROs 50cm Cassegrain-teleskop

Et spejlteleskop består af to spejle af forskellig størrelse. Disse to spejle er placeret som vist på figuren herunder.

Det store spejl kaldes for hovedspejlet, mens det lille kaldes for sekundærspejlet. Begge spejle har parabolsk form, dvs. samme form som en parabolantenne. Spejlenes form tilpasses behovet i forskellige teleskoptyper.

Diameteren af hovedspejlet angiver, hvor stor kikkerten er. ORO's teleskopers hovedspejle har diametre på hhv. 50 og 28cm. I astronomisk sammenhæng er det relativt små kikkerter, idet de største i verden har hovedspejle på 10m. Men i Danmark er 50cm teleskopet ved ORO blandt de største.

Begge teleskoper er udstyret med et ur og en motor, som kompenserer for Jordens rotation.

OROs 28cm Schmidt-Cassegrain-teleskoper

Forskellen på dette teleskop og det førnævnte 50cm teleskop er, at begge spejle er sfæriske (kugleformede) og ikke parabolske. Det betyder, at der introduceres nogle billedfejl. Disse fejl modvirkes af en indgangslinse, som korrigerer for fejlene. På figuren herunder kan man se spejlenes og indgangslinsens placering.

Vore teleskoper er udstyret med en motor, som kompenserer for Jordens rotation.