Observatoriet er opkaldt efter den danske astronom Ole Rømer, som blev født i Århus i 1644 og levede til 1710. Ole Rømer havde mange talenter udover at være en dygtig astronom. Gennem sin levetid arbejde han for eksempel med gradmåling og nivellering i forbindelse med pumpeværker og vandtilførsel til kongelige slotte i Frankrig. Han opdagede, at vands fryse- og kogepunkt er fikspunkter, han sørgede for Danmarks overgang til den gregorianske kalender, og så var han politi-, brand- og borgmester i København, samt højesteretsdommer og rektor for Københavns Universitet. Som professor i astronomi og direktør for Rundetårn opstillede han passageinstrumenter med det formål at observere fiksstjernes parallakse og dermed give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen. Allermest kendt er han dog for opdagelsen af "lysets tøven".
Ole Rømer observerede jupitermånen Ios forsvinden og tilsynekomst bag planeten Jupiter. Han fandt ud af, at tiden mellem et par formørkelser var mindre, når Jorden nærmede sig Jupiter, end når Jorden fjernede sig fra Jupiter. På baggrund af sine observationer konkluderede Rømer: Når jorden nærmer sig Jupiter, går vi lyset i møde. På den måde bliver tiden, fra vi modtager et signal, til vi modtager det næste kortere end den virkelige tidsforskel mellem de to signaler. Fjerner Jorden sig fra Jupiter, får lyset en stadig længere vejlængde at gennemløbe og tiden mellem de to signaler bliver længere. Det var det første bevis på, at lyset tager tid om at udbrede sig, dvs. "lyset tøver" som Rømer udtrykte det, og han estimerede lysets hastighed til 225000 km/sek.
I dag er lysets hastighed bestemt til 299792 km/sek. Solens lys er 8 minutter og 12 sekunder om at nå Jorden. Det at lyset udbreder sig med endelig hastighed betyder netop, at vi ser tilbage i tiden, når vi ser ud i universet.
Tegningen nedenfor er fra Rømers oprindelige artikel fra 1676 i Académie Royale des Sciences' tidsskrift. A er Solen, B er Jupiter, C og D viser hvor Io træder hhv. ind i og ud af Jupiters skygge, og E, (F), G, H, K og L er Jordens bevægelse rundt om Solen. Solen og Jupiter betragtes i denne sammenhæng som stationære. Den maksimale forskel i Jordens afstand fra Jupiter er to gange Jordens afstand fra Solen.
Kilder: "Demonstration tovchant le mouvement de la lumiere trouvé par M. Römer de l' Academie Royale des Sciences", 7. december 1676 og "Ole Rømer og lysets tøven" af Bjarne Kousholt, Polyteknisk Forlag, 2001.
| |
