Det er det, du oplever, når du står i skyggen af Månen!
Månen kredser om Jorden i en bane, som er lidt skæv i forhold til Solens tilsyneladende bane hen over stjernehimlen. Den skæve månebane krydser Solens bane, ekliptika, i to punkter, og når Månen og Solen står i et af de to punkter samtidig, har vi en solformørkelse. Når Månen går forbi Solen har vi nymåne, så en solformørkelse kan kun ske når det er nymåne.
Den skygge som Månen kaster på Jorden er delt i to områder: En skyggeplet, hvorfra man ikke kan se solskiven - det er totalitetsområdet (umbra), og et større halvskyggeområde (penumbra). Hvis man står i halvskyggeområdet, ser man en delvis solformørkelse.
Klik for at se billedet i fuld størrelse
Totalitetsområdet kan være mere eller mindre ovalt, og have en diameter på jordoverfladen fra cirka 800 kilometer og til nul. Ved solformørkelsen den 20. marts er totalitetszonen omkring 450 km bred. Ude i Nordatlanten nord for Færøerne og på højde med Island, hvor formørkelsen varer længst kan man befinde sig i skyggen af Månen i 2 minutter og 46 sekunder. På Færøerne er varigheden omkring 2 minutter og 8 sekunder, og det varierer en smule alt efter hvor man befinder sig.
Set fra Danmark er formørkelsen ikke total, men kun partiel, eller delvis.
Månen kredser rundt om Jorden, og samtidig drejer Jorden om sig selv. Det betyder, at den skygge, som Månen kaster på Jorden, bevæger sig ganske hurtigt hen over jord- eller havoverfladen. Ude fra rummet vil man kunne se en mørk skyggeplet, som bevæger sig hastigt hen over hav og land. Står man på den faste jord (eller om bord på et af de mange krydstogtskibe, som vil være i Nordatlanten den 20. marts), vil man opleve, at der først forsvinder en lille bid af solskiven (det er "første kontakt"). I løbet af en times tid æder Månen sig langsomt ind og dækker mere og mere for Solen. Når den sidste bid af Solen er ved at være væk, optræder der en hel del meget berømte og meget flygtige fænomener. De er beskrevet her.
Måneskyggen på jorden set fra rumstationen ISS 29.3.2006 - og fra rumstationen MIR 11.8.1999
Ved anden kontakt forsvinder den sidste bid af Solen. Det bliver mørkt og stjerneklart, og der, hvor Solen befinder sig, ser man nu et syn, som kan få stærke mænd til at græde: Solens ydre atmosfære, koronaen, strækker sig ud og væk fra den sorte plet, som er Månen, med et uvirkeligt og ubeskriveligt perlemorsfarvet lys. Fotografier kan ikke gengive det!
Tredje kontakt bringer en lille skarp lysstråle fra Solen frem igen. Totaliteten er ovre, lysfænomenerne gentager sig i omvendt rækkefølge, og champagnepropperne begynder at springe rundt omkring. Det er en fast tradition.
Efter endnu en time, hvor mange finder noget andet at tage sig til, forsvinder det sidste lille hak i solskiven; fjerde kontakt, og formørkelsen er overstået - for denne gang.
Og hvad tænker man så efter sådan en oplevelse? Ja, rigtig mange har kun den ene tanke: "Hvornår er det næste gang - og har jeg råd?". Oplevelsen af en total solformørkelse er for mange en dyb rystelse i sjælen. Almindelige mennesker mangler ord, og man må måske ty til digterne, som Adalbert Stifter fra Østrig, som oplevede en total solformørkelse i Wien i 1842.
Det skal ikke bebrejdes nogen, hvis man synes, at det lyder overskruet og følt - men dertil er kun ét at sige; prøv det selv!
Flere slags formørkelser En ringformet solformørkelse er også værd at rejse efter
Der er andre typer solformørkelser end de totale og de delvise. Hvis Månen er langt væk i sin aflange bane om Jorden ved en formørkelse, kan den ikke helt dække solskiven. Så ser man en ringformet formørkelse. En formørkelse, som er total, men som starter eller slutter med at være ringformet, kaldes en hybridformørkelse.
Næste gang en solformørkelse er synlig i Danmark bliver den 10. juni 2021.
Også en partiel solformørkelse har sin charme
Almindeligvis bevæger Månens skygge sig hen over Jordens overflade fra en vestlig retning til en østlig, men der er mange varianter, som det kan ses af oversigtskortene på de forskellige hjemmesider her.
Himmelmekanikken bestemmer, at Månens skygge bevæger sig med omkring 1,1 km/sekund hen over jordoverfladen, dvs. knapt 4.000 km/t. Det sker ved en "pæn og almindelig" total formørkelse. I enderne af formørkelsesbanen, hvor vinklerne bliver spidse fordi Jorden er rund, kan skyggeplettens hastighed blive meget større.
Allan Reib fra Helsingør supplerer:
Selv om Færøerne ligger i bæltet for total solformørkelse, vil indbyggerne i Thorshavn alligevel kun opleve godt 2 minutters fuldstændig skygge for Solen den 20. marts. Den maksimale solformørkelse finder sted cirka 320 kilometer længere nordpå og varer 2 minutter og 49 sekunder.
I teorien kan en solformørkelse betragtet fra Jorden vare op til 7 minutter og 32 sekunder. Men den næste solformørkelse på mere end 7 minutter finder først sted i år 2150 – ude over Stillehavet.
I et almindeligt jetfly kan man under gode forhold strække tiden, hvor man er i skyggen af Månen med et par minutter.
I et hurtigtgående fly kan man strække oplevelsen ved at bevæge sig med skyggen hen over kloden. I sommeren 1973 jagtede en prototype af overlydsflyet Concorde en solformørkelse 17.000 meter over Afrika med 2100 km/t, og strakte på den måde oplevelsen til 74 minutter.
Måneskyggens vej over jordoverfladen den 20. marts 2015.
Kun indenfor den lille sorte plet er formørkelsen total.
