Af Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet, hans@phys.au.dk – 27. november 2021

Artiklen af Connolly et al. (2021) (https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1674-4527/21/6/131) indeholder en detaljeret analyse af Solens udstråling som viser, at Solen gennem de seneste 400 år har ændret sin udstråling. Hovedresultatet af analysen viser, at der er en lineær korrelation mellem TSI (Total Solar Irradiance) og den observerede temperaturvariation på Jordens overflade. Et problem ved analysen er dog, at det som udgangspunkt ikke er nok at finde en korrelation og bestemme størrelsen af korrelations- konstanten som indgår. For at skabe evidens for resultatet er det vigtigt at sikre, at størrelsen af korrelationen er fysisk funderet. Ser man på størrelsen af variationerne i TSI virker de umiddelbart mere end en størrelsesorden for små til at kunne bidrage væsentligt til den observerede temperaturstigning fra 1900 og frem til i dag. Derfor er det vanskeligt at se, at den fundne korrelationen kan udfordre IPCC’s konklusioner. Hvis variationerne i TSI bidrager væsentligt til Jordens temperaturstigning, vil det derfor ikke kunne forklares som et resultat af direkte opvarmning. Det skal sandsynliggøres, at TSI via andre mekanismer end forøget energioptag kan påvirke temperaturen på Jorden med den korrekte størrelsesorden. På den baggrund deler jeg forfatternes opfattelse af, at man bør etablere en langt bedre forståelse af de mulige effekter fra Solen på Jordens temperatur, og at dette bør ske gennem videnskabelige studier af Solens egenskaber og de tidslige variationer.

Læs den fulde kommentar her.