Aarhus University Seal

Student Colloquium - Henriette Ravn Larsen: 4. generations synkrotroner

Info about event

Time

Thursday 10 October 2019,  at 14:15 - 15:00

Location

Phys.Aud.

[Translate to English:] MAX-IV, en næste generations synkrotron-facilitet i Lund, Sverige.
[Translate to English:] MAX-IV, en næste generations synkrotron-facilitet i Lund, Sverige.

Supervisor: Heine Dølrath Thomsen

En synkrotron er en cirkulær partikelaccelerator, som accelererer ladede partikler (elektroner) til en fart tæt på lysets og som benytter, at når ladede partikler passerer gennem et magnetfelt, accelereres de og udsender stråling. Strålingen spænder fra infrarød til røntgen og har en bred vifte af videnskabelige anvendelser, fordi den penetrerer materialer, som er gennemsigtigt for synligt lys.

At man kan bruge lys til at undersøge ting, vi ikke kan se med det blotte øje, blev for alvor klart, da Conrad W. Röntgen viste verden et billede, han havde taget af sin kones hånd, hvor man ser skelettet inden i hånden. Siden da er videnskaben nået meget langt. Synkrotroner er blevet udviklet og optimeret, og i dag har vi 3. generation af synkrotroner, som producerer lys med meget høj intensitet og lysstyrke. Det har virkelig rykket videnskaben og gjort os i stand til at forstå bl.a. atomare strukturer af faste stoffer, molekyler og vigtige biologiske strukturer. Men kan det blive endnu bedre?