IFA fremhæves som inspirationskilde til ligestilling på AU
På Institut for Fysik og Astronomi arbejdes der kontinuerligt med at forbedre arbejdspladskultur, og de strategiske indsatser inden for ligestilling, diversitet og inklusion. Det har ledelsen på AU nu fremhævet ved at nævne IFA i to cases på deres inspirationshjemmeside.
CASE 1:
Da ikke mange institutter har et institutudvalg for ligestilling, bliver IFA’s ligestillingsudvalg fremhævet som inspirationskilde på AU niveau. I case form præsenteres udvalget og dets fortløbende arbejde, herunder udfordringer, indsatser og mål for fremtiden. Læs den fulde case-beskrivelse here
CASE 2:
I et samarbejde mellem IFA’s ledelse og ligestillingsudvalg, er der i 2021 blevet udarbejdet en samtaleguide mellem leder og medarbejder, hvis formål er at skabe forventningsafstemning i forbindelse med barsel/forældreorlov. Målet er at klarlægge ønsker om tilknytning til arbejdspladsen under barsel/forældreorlov, og hvilke muligheder der er i forhold til karriere og opstart efter endt orlov. Samtaleguiden er også præsenteret i case-form, og I kan læse mere her
Samtaleguiden kan hentes inde på instituttets hjemmeside under ligestilling på IFA.
På inspirationshjemmesiden ligger der endvidere andet interessant materiale; podcast, foredrag og en rapport, der omhandler arbejdet med ligestilling. I finder hjemmesiden her