Aarhus University Seal

Bemærk frist 25/3: Marie Curie stipendier til international personaleudveksling

Marie Curie stipendier til international personaleudveksling (IRSES) – EU’s 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen har offentliggjort et opslag efter projektforslag til international personaleudveksling under PEOPLE i EU’s 7. rammeprogram (FP7). Ansøgningsfrist: den 25. marts 2010.

Ved at støtte forskerudveksling og netværksaktiviteter ønsker Europa-Kommissionen at styrke forskningspartnerskaber mellem EU-lande og tredjelande, som enten har en S&T aftale med EU, eller som er dækket af EU's naboskabspolitik.

Hvem kan deltage i projekterne?

Alle organisationer, der udfører forskning, kan deltage.

Projektkonsortiet skal bestå af mindst to selvstændige deltagere fra hvert sit EU-land eller associeret land, samt en eller flere organisationer fra ovennævnte tredjelande.

Landeoversigt samt lister over de lande, der kan deltage, kan hentes via linket i højre spalte.

Betingelser og varighed for stipendierne

Stipendierne gives til følgende typer personale:

  • unge forskere med mindre end fire års erfaring og uden en ph.d. grad 
  • erfarne forskere med mere end fire års erfaring og med en ph.d. grad 
  • teknisk og administrativt personale.

Udvekslingen skal foregå mellem Europa og tredjelandet. Man kan få støtte til et udvekslingsprogram i en periode på mellem to og fire år. De individuelle udstationeringsperioder for de enkelte medarbejdere kan vare mellem en måned og et år.

Budget

Under udvekslingsopholdet er de udsendte medarbejdere fortsat ansat i og aflønnet af deres egen organisation. Derudover bidrager Europa-Kommissionen med et tilskud på 1.900 euro pr. måned pr. medarbejder.

Kontakt Marianne Sodemann, hvis du vil vide mere.