Student Colloquium: Stof/antistof og antistof-symmetri problemet v/ My Bang Petersen
Supervisor Thomas Tram
Universet som vi kender det i dag består af baryonisk stof. Ser man på kvantemekanikken er antistof dog en naturlig del af matematikken og er symmetrisk med “almindeligt” stof. Det betyder at vores univers burde være dannet af lige dele af stof og antistof, så hvordan kan det være at vi ikke ser galakser eller planeter som er opbygget af antistof?
Formålet med dette kollokvie er at dykke ned i beskrivelsen af stof og antistof, med fokus på kvantemekanikken der ligger bag eksistensen af antistof. Derefter defineres universet som det ser ud i dag, og de antagelser vi laver omkring dets struktur, for endeligt at gøre et forsøg på at finde en model, som kan forklare hvor antistoffet er blevet af og hvorfor vi ikke ser det.