Supervisor: Steen Hannestad

I starten af det 20. århundrede blev det klart, at universet udvider sig. Ved brug af den generelle relativitetsteori kan man således ekstrapolere baglæns i tid, og se at universet startede i en singularitet, hvor blandt andet stof-densiteten tilsyneladende var uendelig. Flere fysikere har gennem tidernes fundet denne kendsgerning ved Big Bang modellen meget utilfredsstillende, idet teorien således ikke kan være den fulde sandhed. Dette har medført en længere række alternative teorier, og i dette kollokvium ses nærmere på, hvordan cykliske modeller af universet kan undgå begyndelsessingulariteten ved Big Bang modellen. Specielt formidles Steinhardt-Turok modellen og en model af Roger Penrose. I førstnævnte genfødes universet hver gang såkaldte braner kolliderer i et højere dimensionalt rum. Mens universet i Penrose’s model periodisk reskalerer sin størrelse, så afslutningen på et stort og koldt univers afbildedes direkte over i begyndelsen på det næste lille og varme univers. Det viser sig, at der er måder at teste teorierne på, og den observationelle evidens for og imod de spekulative modeller diskuteres slutteligt.