Mange kommende resultater indenfor astronomien og kosmologien afhænger af hvor store teleskoper vi kan konstruere. Desværre er det ikke kun et spørgsmål om hvor stort et spejl kan blive, men også hvordan man overvinder den altødelæggende atmosfæriske turbolens.

Vi har for længst placeret teleskoper på de højeste bjerge og de tøreste områder som tillader transport af skrøbeligt udstyr, og hele processen med at sende store teleskoper op over atmosfæren og ud i rummet har vist sig ikke bare ekstremt kostbar, men også meget lang og problemfyldt.

Så alt tyder på at vi må leve med at fremtidens “extremely large telescopes” ikke kommer fri af atmosfæren og vi må så prøve at minimere effekten så godt som muligt. Adaptiv optik som kan justere spejlet så det korrigerer for atmosfæren er meget effektivt, men der er selvfølgelig også begrænsninger og en række forskelige måder at implementere det på med hver deres fordele og ulemper.