Student colloquium - Jeppe Theiss Kristensen: Spontaneous knotting of agitated strings

Spontan knudning af forstyrrede snore
Jeppe Theiss Kristensen
Vejleder: Alberto Imparato
Mandag den 13. april kl. 14.15
Fysisk Auditorium
Du har måske oplevet, at når du har høretelefoner eller snore af en eller anden slags i lommen, ender de altid med at knude sig sammen. Bliver der dog virkelig dannet knuder, eller ser det bare sådan ud? Hvordan kan det også være, at nogle snore altid bliver knudet, mens andre forbliver nydelige? I et grundigt eksperiment, som var Ignobelprisværdig, blev knudedannelsen af forskellige snore undersøgt. Resultaterne kan bruges til mange ting, bl.a. bedre forståelse af snoropførsel, smarte snormaterialer og interessante studenterkollokvier!