Aarhus University Seal

Student Colloquium - Jens Bo Justesen: Hvordan kan en cykel balancere af sig selv?

Info about event

Time

Monday 6 November 2017,  at 14:15 - 15:00

Supervisor: Steen Brøndsted Nielsen

Siden cyklen blev opfundet i midten af 1800-tallet har ingeniører og fysikere forsøgt at forklare, hvordan cyklen kan selv-balancere. Mange forskellige hypoteser blev testet, og i 1970’erne mente man at have løst gåden: en cykel kan balancere af sig selv grundet en kombination af gyroskopisk præsession af forhjulet, og at skæringspunktet mellem styringsaksen og jordoverfladen ligger foran  forhjulets kontaktpunkt med jorden. Begge disse effekter sørger for, at når cyklen begynder at vælte, vil forhjulet svinge i retning af styrtet, og på denne måde holde cyklen oprejst.

Denne forklaring på cyklens selv-stabilitet er dog ikke komplet. I 2011 demonstrerede en gruppe af ingeniører at det er muligt at designe en cykel der kan balancere af sig selv, uden behov for disse førnævnte stabiliseringseffekter.

I dette kollokvium vil vi prøve at forstå, hvilke forskellige effekter der bidrager til, at en cykel kan balancere af sig selv.