Supervisor: Klaus Mølmer

Med opdagelsen af kvantemekanik i den første halvdel af det 19. århundrede fandt man et uhyre præcist værktøj som kunne gøre rede for de underligheder som meget små partikler opfører sig med. Tabt i opdagelsen af dette værktøj var forståelsen af hvad der egentlig foregår bag det hele. Helt specifikt hvad skal man forstå ved kollapset af bølgefunktionen? Kvantesystemer følger Schrödingerligningen indtil vi kigger på dem, og så gør de det tilsyneladende ikke længere. Hugh Everett foreslog at ethvert kvantesystem bare følger Schrödingerligningen. Universet er per definition et isoleret system, og følger vi Everett’s postulat har det den konsekvens at makroskopiske objekter også kommer i en superposition når det vekselvirker med kvantemekaniske systemer. De enkelte komponenter af disse superpositioner kan forstås som forskellige verdener, heraf navnet mange-verdensfortolkningen. I mit kollokvium vil jeg fortælle historien om hvordan idéen kom frem og uddybe konsekvenserne deraf.