Aarhus University Seal

Student Colloquium - Dorte Thrige Plauborg: Hvorfor foretrækker hestebremser sorte heste fremfor hvide?

Info about event

Time

Monday 23 April 2018,  at 15:15 - 16:00

Supervisor: Aurelien Dantan

Hvis du kigger ud i naturen vil du i de fleste tilfælde se langt flere mørke end hvide dyr, med den undtagelse ved de kolde poler hvor isbjørnene holder til. Men hvorfor er det sådan? Hvide dyr er langt mere udsatte f.eks. i forhold til Solens UV-stråler og deres manglende camouflage, der ofte gør dem til et let bytte. 

Indenfor hesteverdenen har man trods det avlet mange hvide og lyse heste, som lever i bedste velgående, men det skyldes altså avlen og ikke så meget naturen. Lige præcis i hestestalden og for så vidt også kostalden oplever de hvide dyr at have en fordel. 

Når sommeren engang kommer vil du kunne se mange heste gå og græsse på folde rundt omkring i landet. Desværre er det ikke kun hestene der opholder sig på disse kanter, men også hestenes værste sommerfjender: hestebremserne! 

Det viser sig dog, at hestebremserne er meget mere tiltrukket af de sorte og mørke heste fremfor de lyse og hvide. 

I dette studenterkollokvium vil jeg forklare hvorfor det er sådan. Er det varmen, farven eller noget helt tredje? Jeg vil ikke afsløre det her, men forklaringen gav anledning til en Ig-Nobel pris!