Supervisor: Klaus Mølmer

For at bygge en kvantecomputer er man nødt til at have et system som kan repræsentere kvantebits (kvantesystemer, som kan være i superpositioner af to forskellige tilstande) og fysiske operationer til at manipulere disse kvantebits. Under regneoperationer vil der blive introduceret fejl, og et af de store problemer I at bygge en kvantecomputer er at lave en arkitektur, som kan finde og løse disse fejl, uden at kollapse den superpositionstilstand systemet er i. I dette kollokvium vil jeg præsentere en formalisme som, i stedet for at angive bølgefunktionen for at systems tilstand, angiver et sæt operatorer, såkaldte stabilisatorer, som den er egentilstand for. De tilsvarende egenværdier skal være bevaret under regneoperationer på vores kvantebits og eventuelle fejl afsløres ved at en eller flere stabilisatorer antager forkerte værdier. En arkitektur som anvender disse stabilisatorer kaldes overfladekoden, Surface Code, hvis tolerance for fejl under operationer kan nå helt op til 1%, hvor andre fejretningskoder kun tolererer omkring 10^-4 - 10^-6 fejl per bit per regneoperation.