Aarhus University Seal

Bemærk frist 7/6: Indkaldelse af forslag til forskningsinfrastruktur

De seks faglige paneler nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af en dansk roadmap for forsknings-infrastruktur indkalder forslag til forskningsinfrastruktur af national betydning med frist 7. juni 2010. Den danske roadmap har til formål at udpege de vigtigste behov for forskningsinfrastruktur af national betydning på både kort og mellemlangt sigt inden for områderne:


  • Biotek, Sundhed og Life Science
  • Energi, Klima og Miljø
  • e-Science
  • Fysik og Univers
  • Humaniora og Samfundsvidenskab
  • Materiale- og Nanoteknologi


Forslag til forskningsinfrastruktur af national betydning kan indsendes af både forskningsgrupper og -institutioner. Yderligere information om handlingsplanen og skema til brug for indsendelse af forslag forefindes på fi.dk