Instituttets historie

Det fysiske Institut blev oprettet i 1933 sammen med Anatomisk og Kemisk Institut i Universitetets første bygningskompleks der blev indviet d. 11. september 1933 med deltagelse af konge, dronning og kronprins samt statsminister Stauning og undervisningsminister Borgbjerg. Kongen foretog indvielsen med disse ord:Tegning af det gamle institut v/ Verner Blak

”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregaa, maa foregaa i aand og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”

I de nye bygninger rådede fysikerne over i alt 600 m2 fordelt på kontorer, øvelseslokaler, forberedelsesrum samt et mindre værksted. Bygningerne rummer i dag bl.a. Juridisk Institut. Det var fra begyndelsen ikke et institut med det formål at uddanne fysikere, de ansatte skulle derimod give undervisning til studerende fra det lægevidenskabelige fakultet i fysik. Til formålet var ansat en professor samt to videnskabelige assistenter, som skulle hjælpe med at gennemføre øvelser for de i alt 60-80 studerende.

Udover undervisningen havde det videnskabelige personale mulighed for at udføre forskning. Det var især undersøgelser af radioaktive isotoper fremstillet ved neutronaktivering samt fremstilling af elektronisk apparatur til påvisning af den udsendte stråling. Datidens store interesse for atomforskning medførte, at der allerede i efteråret 1938 åbnedes mulighed for at instituttet kunne starte opførelsen af en højspændingshal med et højspændingsanlæg på 1 million volt.Tegning af IFA v/ Verner Blak

To år efter Det Naturvidenskabelige Fakultets oprettelse i 1954, begyndte en egentlig fagundervisning i fysik og kemi, og med ansættelse af flere professorer og lektorer kom der for alvor gang i forskningen ved instituttet. Fra midten af 60’erne blev forskningen styrket ved en udbygning af de eksperimentelle faciliteter med flere acceleratorer.

Fra nogle få ansatte ved Instituttets start var der i begyndelsen af 70’erne ansat omkring 130 personer og ekspansionen medførte en stor mangel på både kontorer og laboratorieplads. Løsningen på dette problem kom i 1974 hvor Instituttet flyttede ind i den nuværende bygning med et etageareal på 14.000 m2. Samme år flyttede Astronomisk Institut ind i universitetsparken - i samme bygning som Fysisk Institut og i 1992 blev de to institutter slået sammen til det nu værende Institut for Fysik og Astronomi. Ole Rømer Observatoriet, som indtil da havde rummet astronomerne, benyttes i dag dels til offentlige forevisninger, ca. 120 om året, og dels til undervisning og forskning ved IFA.

Et stort behov for større laboratorier medførte, at instituttets etageareal i 1988 og 1996 blev udvidet med i alt 10.000 m2 i form af underjordiske laboratorier, der bl.a. rummer lagerringene ASTRID og ELISA.

Institut for Fysik og Astronomi har i de senere år fået tilført betydelige økonomiske midler fra private og offentlige fonde, herunder Carlsbergfondet, Grundforskningsfonden, Lundbeckfonden, Villum Kann Rasmussen Fonden, Højteknologifonden, Oticon Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond.