Observatoriets historie

Observatoriet i dag

Ole Rømer-Observatoriet er mere end 100 år

I anledning af 100-året blev der i 2011 udgivet en bog om observatoriets historie. Bogen er dels en genudgivelse af den længe udsolgte bog af Axel V. Nielsen, som nævnes nederst på denne side, og dels en opdatering af stedets historie indtil udgivelsen. Opdateringen er skrevet af museumsinspektør Hans Buhl og daværende planetarieleder og leder af forevisningerne på observatoriet Ole J. Knudsen.

Bogens titel er: Ole Rømer-Observatoriet - forskning og folkeoplysning i 100 år.  Den er udgivet på forlaget Steno Museets Venner, ISBN978-87-88708-33-2. Den kan blandt andet købes ved besøg på observatoriet.

Fredning af observatoriet

Som den første bygning under Aarhus Universitet blev Ole Rømer-Observatoriet i januar 2006 fredet, knapt 100 år efter at det stod færdigt i 1911. Kulturarvsstyrelsen besluttede at frede Ole Rømer-Observatoriet bestående af observatoriebygning og direktørbolig med tilhørende udhus Observatorievej 1-3 i Højbjerg. Af Kulturarvstyrelsens begrundelse fremgår det, at Observatoriet er et helt unikt bygningsværk, som forener tidens internationale arts- and crafts-bevægelse med et meget funktionsorienteret bygningsudtryk, tegnet af Anton Rosen, som var en af det tidlige 1900-tals mest fremtrædende, danske arkitekter.

Forhistorien

Den 25. september 1908 sendte Victor Nielsen, astronom ved Urania-observatoriet, Frederiksberg, en skrivelse til Århus byråd. Heri omtales den tyske privatastronom Friedrich Krüger fra Altenburg i det nuværende Thüring, som tilbyder at flytte til Århus med sine instrumenter mod at få en grund stillet til rådighed. Århus byråd behandlede sagen den 1. oktober, hvor man var positiv over for forslaget. Krüger fremsendte herpå den 4. december en ansøgning til byrådet, hvori han dels beskriver sit hidtidige arbejde, publikationer og sine instrumenter, og dels kommer med et forslag til en overenskomst mellem ham og byrådet. Overenskomstforslaget indeholder bl.a. følgende tre paragraffer:

    • Århus skulle bekoste observatoriebygningen
    • Krüger skænker sine instrumenter til staden
    • Observatoriet stilles i undervisningens tjeneste

Del af frise på ORO

Byrådet behandlede ansøgningen d. 25. februar 1909. Debatten i byrådet var positiv. Der blev bl.a. henvist til observatoriets betydning for et kommende universitet. Man blev dog enige om at få en udtalelse om Krügers videnskabelige kvalifikationer, samt hans instrumenter. Denne udtalelse fik man hos direktøren for Københavns observatorium, prof. dr. Elis Strömgren, der kom med en kort positiv udtalelse. Den 3. juni vedtager byrådet bygningen af Ole Rømer-Observatoriet. Der bliver indgået en overenskomst mellem byrådet og Krüger, hvori de tre ovennævnte paragraffer indgår.

Under dette forløb var der en heftig avisdebat i bl.a. Århus Stiftstidende, som var afledt af Krügers tyske afstamning. Tabet af Slesvig-Holsten i 1864 var endnu i erindring, samt behandlingen af det danske mindretal syd for Kongeåen. Avisdebatten startede d. 13 marts og forsatte indtil d. 11. april, hvor redaktionen bl.a. konstaterer, at observatoriet ikke udgør nogen national fare.

Læg mærke til spiret på den venstre kuppel

Der gik to år fra vedtagelsen til observatoriet stod færdigt. Det blev tegnet af arkitekten Anton Rosen. Årsagerne til, at det tog to år at bygge observatoriet er mange, bl.a. skyldtes det kommunikationsproblemer mellem arkitekten, byrådet og Krüger. Endelig d. 15. oktober 1911 kunne det indvies. I borgmesterens tale nævntes endnu engang planerne om et universitet i Århus, hvor observatoriet kunne blive en naturlig del.

Frem til sin død d. 6. januar 1916, 51 år gammel havde Krüger nogle svære år. Grundet sin tyske herkomst var han ustandseligt udsat for beskyldninger om at være spion. Disse rygter fik yderligere næring, da Krügers søn, mod faderens vilje, frivilligt gik med i krigen på tysk side. Man mente, at kikkerterne skulle bruges til at observere al skibstrafik i Århusbugten, samt at der var radiosendere, som Krüger benyttede til at sende sine observationer ned til det tyske militær, at kikkerterne skulle bruges til at sende morsesignaler til de tyske krigsskibe i bugten, og at det kraftige fundament, som kikkerterne stod på, i virkeligheden var fundamenter til kanoner. På grund af den spændte situation, tog politiet og militæret disse rygter alvorligt og undersøgte sagen. Efter at have overvåget observatoriet og derpå gennemsøgt det, konstaterede man, at Krüger ikke var spion. Disse beskyldninger tog dog hårdt på Krüger.

Den 1. november 1916 blev Ruben Andersen ansat som leder for observatoriet frem til sin død d. 30. april 1955. Den 1. september 1956 blev observatoriet overdraget til Aarhus Universitet, og d. 1. april samme år blev dr. Mogens Rudkjøbing udnævnt til professor i astronomi, og derved bestyrer af observatoriet. I slutningen af 1950'erne blev observatoriets to nuværende kikkerter opstillet. I 1974 flyttede Astromonisk Institut ind i universitetsparken - i samme bygning som Fysisk institut. I 1990 blev de to institutter slået sammen til Institut for Fysik og Astronomi (IFA). Fra 1981 og frem til 1994 anvendtes Krügers gamle embedsbolig til Videnskabshistorisk museum - i dag en del af Steno Museet.

I dag anvendes observatoriet dels til offentlige forevisninger, ca. 120 om året, og dels til undervisningsbrug og forskning ved IFA.

Ovennævnte er primært taget fra: Axel V. Nielsen, "Ole Rømer-Observatoriet - dets oprindelse og dets første leder", Aarhuus Stifts Årbøger, bind 55, Århus, 1962. Bearbejdet af J. G. Hansen.