Resumé

Med en kognitiv tilgang til ‘social movements’ vil en historie om to ‘movement intellectuals’ i første halvdel af 1980’ernes miljøbevægelse i Danmark blive skildret i dette projekt. Med et fokus på viden og dens produktion vil det være fortællingen om, hvordan to biologer, Per Christensen og Vagn Juhl Larsen, kendt som ‘kratluskerne’, satte gang en række forureningssager i pressen. Det vil blive beskrevet, hvordan deres aktivisme var motiveret af deres videnskabelige baggrund, og en udvikling fra en tungmetalsaktivisme til formen af kratlusker-aktivismen vil blive fulgt. Formen af deres aktivisme vil blive eksemplificeret gennem forløbet af den konkrete sag, Superfos-sagen, med vægt på sagens omtale i pressen. Herigennem vil kratluskernes kritik af den offentlige miljøadministrationen som værende mangelfuld på biologisk og teknisk viden fremgå. I en analyse af kratluskernes ‘kognitive praksis’ vil deres formidlingsstrategier blive fremhævet. En transformation af kratluskernes kognitive praksis til institutionaliserede former for vidensproduktion vil blive diskuteret som processer af ‘cultural appropriation’. Heraf vil historien om kratlusker-aktivismen også være en historie om, hvordan nogle af spørgsmålene omkring forureningsforebyggelse opstod i Danmark. Konkluderende vil det blive foreslået at fremhæve dimensionen af formidlingsog kommunikationsstrategier i den kognitive tilgang til ‘social movements’.

Abstract

With a cognitive approach to social movements, a history of two movement intellectuals in first half of the 1980’s environmental movement in Denmark will be told within this projekt. With focus on knowledge and its production, it will be the story of how two biologists, Per Christensen og Vagn Juhl Larsen, known as the ‘kratluskere’, initiated a line of pollution cases in press commentaries. It will be described how their activism was motivated by their scientific background, and a development will be traced from a heavy metals activism to the form of the ‘kratlusker’-activism. The form of their activism will be exemplified through the course of the concrete case, the Superfos-case, with weight on commentaries of the case in the press. Hereby, the criticism by the ‘kratluskere’ of the public sector’s environmental administration as lacking biological and technical knowledge will be evident. In an analysis of the cognitive practice of the ‘kratluskere’, their mediation strategies will be emphasised. A transformation of the cognitive practice of the ‘kratluskere’ to institutionalised forms of knowledge production will be discussed as processes of cultural appropriation. Hereby, the story of the ‘kratlusker’-activism will also be a story of how some questions regarding pollution prevention emerged in Denmark. Concluding, it will be proposed to emphasise the dimension of mediation and communication strategies in the cognitive approach to social movements.

Vejleder/supervisor: Kristian Hvidtfelt Nielsen