Aarhus Universitets segl

Jørgen Christensen-Dalsgaard modtager Crafoordprisen 2024

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop offentliggjort navnene på årets modtagere af Crafoordprisen. I astronomi er Jørgen Christensen-Dalsgaard en af tre modtagere.

Jørgen Christensen-Dalsgaard. Fot: Rasmus Rørbæk
Jørgen Christensen-Dalsgaard. Fot: Rasmus Rørbæk

De tre modtagere indenfor astronomi får prisen for deres arbejde med at muliggøre at se ind i Solen og de andre stjerner via den teknik, som kaldes asteroseismologi.

Prisen er i år på seks millioner svenske kroner til deling, og udelingen foregår i Lund og Stockholm 13.-16. maj 2024.

Crafoordprisen er et samarbejde mellem Crafoordstiftelsen og The Royal Swedish Academy of Sciences og støtter videnskabelig forskning, og den uddeler årlige priser indenfor matematik og astronomi, geoscience, bioscience og gigtforskning.

Der er mere om Crafoordprisen her, og en YouTube-video om prisuddelingen her.