Indkaldelse til ST priser ifm. årets sommerfest - frist d. 29. juni kl. 12.00

Så har vi atter fornøjelsen af at kunne indkalde forslag til de seks ST-priser, der uddeles ved sommerfesten fredag d. 25. august 2017.

2017.06.14 | Grete Flarup

Så har vi atter fornøjelsen af at kunne indkalde forslag til de seks ST-priser, der uddeles ved sommerfesten fredag d. 25. august 2017.

Priserne tildeles som anerkendelse for vores kollegers særlige indsats i løbet af det akademiske år 2016-17. Medarbejdere ved fakultetet, som har leveret en ekstraordinær og bemærkelsesværdig indsats inden for ST’s opgaver i forhold til enten uddannelse, forskning, erhvervssamarbejde, myndighedsbetjening, teknisk-administrativ støtte eller forskning på ph.d.-niveau kan komme i betragtning.

Alle medarbejdere inviteres derfor til at indstille kolleger til hver af nedenstående kategorier af ST Awards 2017 via institutleder, administrationschef eller SciTech-Tinget. Begrundet indstilling på dansk eller engelsk (ca. ½-1 side) og kort CV på kandidaten skal vedlægges. Hvis man indstiller mere end én kandidat til den samme pris, skal listen være prioriteret. Indstillingen sendes til Fakultetssekretariatet via Sofie Schmøkel (sofie@au.dk) senest torsdag d. 29. juni 2017 kl. 12.00

·         ST Science Award 2017: Tildeles et fremragende forskningsresultat

·         ST Industrial Collaboration Award 2017: Tildeles et fremragende erhvervssamarbejde

·         ST Education Award 2017: Tildeles en fremragende underviser/undervisningsinitiativ*

·         ST Talent Award 2017: Tildeles en fremragende ph.d.-studerende

·         ST Public Sector Consultancy Award 2017: Tildeles en fremragende indsats ift. myndighedsbetjening

·         ST TAP Award 2017: Tildeles en fremragende TAP-indsats

* Til prisen ST Education Award 2017 bliver de studerende via SciTech-Tinget bedt om at indstille kandidater. Institutlederne er selvfølgelig også velkomne til at nominere kolleger til denne pris.

Vi er klar over, at priserne anerkender resultater, som sjældent er opnået af én medarbejder alene. I tilfælde hvor en gruppe af kolleger har løftet i flok, håber vi alligevel, at I kan udpege en specifik medarbejder til at modtage prisen på vegne af gruppen.

Der vil blive åbnet for tilmelding til årets sommerfest i Aarhus om kort tid.

Department of Physics, Staff, Public / media