Lektørudtalelse (05/51) 2 600 958 8 (H)                 155

 

Uggerhøj, Ulrik: Tid : den relative virkelighed / af Ulrik Uggerhøj ; tegninger: Troels Marstrand. - Aarhus Universitetsforlag. - 231 sider. - (Univers). - DK 53.1.

 

Populærvidenskabelig bog om hvad atomfysikken indtil videre har fundet ud af vedrørende spørgsmålet om hvad tid er. Såvel eksperimentelt bevist som teoreti­ske muligheder. Herunder synet på tidsmaskiner set med afsæt i fysikken og rela­tivitetsteorien. Bogen indleder med berømte fysikeres og filosoffers opfattelse af tid, fx Bohr, Rømer, Einstein, Kant og Galilei. Herefter beskriver den de mange forskellige eksperimenter der har været. Især inden for emner som lys, rum og sted. Også forskning i tankeeksperimenter, strengteorier, hvad dimensioner er o.l. Blandt emnerne er kvantemekanik, tidsrejser, ormehuller, sorte huller og de kendte togtankeeksperimenter. Alt dette er beskrevet på en letforståelig måde, men dog vanskeligt at forstå, fordi det for det meste strider mod "almindelig sund fornuft". Også selv om forfatteren så vidt muligt forholder sig til konkrete daglig­dagssituationer og billedlige sammenligninger. Illustrationerne i form af tegnin­ger og farvefotoer understøtter forståelsen. Bogen medtager det allernyeste inden for området, også i forhold til andre bøger om emnet. Forfatteren er lektor ved Århus Universitet. Han har været tilknyttet CERN.

 

Erik Nicolaisen Høy