Antipartikler, antistof og antigalakser - Elementarpartikler


                                                                                                                                                                                     Elementarpartikler kan man løseligt sige er de bestanddele af Universet som ikke kan deles yderligere op i endnu mindre dele. For de avancerede (ikke inklusive mig selv, men det kan være at din mor bliver imponeret) er en elementarpartikel 'en irreducibel repræsentation af den inhomogene Lorentz-gruppe'. Der findes ialt 48 'stof-partikler' og 13 'kraft-bærere' eller 'meddelerpartikler'.

Atomet består af elektroner og en atomkerne, som igen består af quarks - alle disse partikler er stof-partikler.
Stof-partikler er de partikler som ting 'består' af, mens 'kraft-bærerne' sørger for at meddele andre partikler om hvilke egenskaber en bestemt partikel har. Siden 1995 har man eksperimentelt kendt til alle de stof-partikler der indregnes under den såkaldte Standardmodel.
Alting omkring os kan i princippet bygges op af kun fire partikler: up-quarken (u), down-quarken (d), elektronen (e) og elektron-(anti-)neutrinoen (ne) samt meddelerpartiklerne. Derudover findes der 2 'gentagelser' af denne første 'familie' som består af 1) charm-quarken (c), strange-quarken (s), myonen (m) og dens tilhørende neutrino (nm) samt top-quarken (t), bottom-quarken (b), tau-partiklen (t) og dens tilhørende neutrino (nt). Endelig findes hver af quarkerne i tre 'colours'.
Disse 24 (3n+3e+(3+3)*3quarks) partikler har hver en tilhørende antipartikel hvilket giver 48 ialt.

Meddelerpartiklerne overbringer besked om de kræfter en givet partikel udsætter andre for. Der findes i naturen 4 grundlæggende kræfter: Den elektromagnetiske, den svage kernekraft, den stærke kernekraft og tyngdekraften.
Den elektromagnetiske vekselvirkning bliver meddelt gennem udsendelse af såkaldt virtuelle fotoner (g). Dette er lyspartikler som ikke har den rette hvilemasse ifølge Einsteins berømte relation E=mc2 og de kan derfor ikke observeres. Ikke desto mindre kan de både udsendes og opfanges af elementarpartiklerne og giver derved anledning til en kraft.
Den svage kernekraft - som bla. er ansvarlig for neutronens henfald til en proton - bliver overbragt gennem udsendelse af tre partikler, benævnt Z0, W+ og W-.
Den stærke kernekraft bliver meddelt via 8 gluoner (g) (eng. glue = lim) som binder quarkerne sammen til feks. nukleoner (protoner og neutroner) og igen binder disse sammen til atomkerner.
Tyngdekraften, som er den kraft vi kender bedst idet vi altid er udsat for den, er beskrevet vha. en 'graviton' som ikke er påvist endnu (og som ikke er repræsenteret på tavlen ovenfor).

Slutteligt findes der derudover endnu en elementarpartikel som ikke er påvist eksperimentelt endnu: Higgs-bosonen, der giver partiklerne masse.


Ulrik I. Uggerhøj, siden er senest opdateret 18.01.01