CCD billederne er blevet nulpunktskorrigerede og kalibreret for CCD'ens varierende følsomhed. De er derfor klar til at viderebehandle. Vi skal forsøge at beregne den relative lyskurve af stjernen med planeten i forhold til de andre stjerner i feltet.
Til dette formål bruger vi noget programmel, som er udviklet i Aarhus til fotometri af mange identiske billeder. Systemet hedder MOMF og I kan finde en manual som filen origo:~srf/momf_pvm/ManMOMF.ps. For at hvert hold kan reducere billederne uafhængigt har jeg lavet en opsætning, som man bedes indordne sig under.
Login på origo som bruger 'af5'. Her finder i 3 kataloger lab5, lab6 og lab7. Se efter om der findes en fil 'unused' i et katalog. Hvis ikke, så skift til dette katalog med kommandoen 'cd lab5' (f.eks.) og fjern filen 'unused' med kommandoen 'rm unused'. Dermed 'ejer' i dette katalog. Kort fortalt:
1. program finder stjernerne og laver en punkt sprednings funktion. Der skal tastes en hel del parametre ind interaktivt. Brug 'seeing' radius i intervallet 5-7. Vælg threshhold i intervallet 20-30. Maximum eksponering inden CCD'en går i mætning er 20000. Hvis programmet kører galt, start forfra. Når koordinaterne for alle stjerner er fundet, starter vi editoren. Den kan I komme ud af ved at taste ':wq'. Fjern med editoren eventuelt alle svage stjerner. Gå op og ned i listen v.h.a. '-' og 'RETURN' tasterne, og fjern en linie ved at taste 'dd'. Vælg kun 4 stjerner til bestemmelse af 'Point Spread Function (PSF)'. Programmet præsenterer et lille plot af en stjerne og spørg om den dur. Efter kørslen kan I finde listen over de detekterede stjerner som filen 'coor.SUM'.
2. program beregner lysstyrken af alle stjerner på alle billeder. Hvis I laver en fejl, så fjern alle filer i 'result' kataloget og start forfra. Der er intet input til dette program. Resultaterne ligger som filer i Jeres 'result' katalog: En fil for hvert billednavn. Tabellen indeholder størrelsesklasser for 6 blændeværdier. Desuden kan I finde en tabel 'basic.PHOT', som giver offset af hvert billede i forhold til reference billedet samt seeing og himmelbaggrunds værdier. Man kan fjerne stjerner fra coor.SUM tabellen, som giver sære resultater og køre reduktionen om igen.
3. program beregner den relative lysstyrke af stjernerne som afleveres i filer i et katalog 'REL' med filnavne a la STAR.006 etc. I samme katalog finder I en fil 'scatter7', der kan bruges til at finde den klareste stjernes nummer. Stjernens nummer har I i søjle 1 og dens magnitude i søjle 3. Spredningen på målingerne finder I som søjle 7. De klare stjerner bør ligge højt i tabellen. Hvis ikke, er der sikkert et billede, der skal kasseres fordi det giver et meget afvigende resultat. Hvis I fjerner billeder (fra filen 'input.MOMF'), så husk at fjerne den tilhørende tid fra timebase (samme linienummer). I filerne STAR.xxx i kataloget REL tages resultatet fra en passende søjle, som regel en af de mellemste blænder.
Sidste del af reduktionen består nu i at kombinere lyskurven fra filen STAR.xxx med observationstidpunkterne, som I finder i filen '/ai11/af5/planet_set1/julian_time'. Jeg har dog også lagt en tidsfil som filen 'timebase' i hvert katalog lab5-lab7. Tiden er angivet i døgn. En søjle kan pilles ud af en tabel med kommandoen
Når lyskurven plottes kan man se efter om der er indikation på at der er sket en formørkelse.