Det fysiske Instituts forskning var i perioden 1933-55 koncentreret om kernefysiske studier. Ved udbygningen af instituttet i perioden 1955-70 blev grundlaget skabt for den bestående forskningsprofil ved en koordinering af forskningen inden for dansk fysik.
Hovedområderne for den eksperimentelle og teoretiske forskning ved Det fysiske Institut falder emnemæssigt inden for atomfysik, faststoffysik og kernefysik samt grænseområderne imellem disse discipliner. Instituttets eksperimentelle udrustning, der især er karakteriseret af partikelacceleratorer, er opbygget med særligt henblik på studiet af atomare kollisionsprocesser, et forskningsområde, hvor især grænseområderne mellem atom-, faststof- og kerne-fysik studeres.Ved at koncentrere forskningen om atomare kollisioner har man ved Det fysiske Institut opnået et nært samspil mellem tre af fysikkens hovedområder samt skabt særdeles gode forudsætninger for et udstrakt samarbejde mellem teoretisk og eksperimentel fysik. Det fysiske Institut fremstår i dag som et internationalt center for studiet af atomare kollisioner.
En del af forskningen ved Det fysiske Institut udføres ved anvendelse af større acceleratoranlæg i udlandet. Siden 1965 har instituttet været aktivt engageret i forskningen ved CERN og har især udnyttet acceleratoranlægget til studier inden for kernefysik og atomfysik.
Med dannelsen af Det naturvidenskabelige Fakultet i 1954 blev der for alvor sat gang i udviklingen også af Det fysiske Institut. Instituttet startede i 1933 sammen med Anatomisk og Kemisk Institut i Universitetets første bygningskompleks. Med Anatomisk Instituts flytning i 1946 og Kemisk Instituts flytning i 1962 - begge til nye bygninger i Universitetparken - overtog fysikken helebygningskomplekset. I 1968 blev dette suppleret med en undervisnings fløj ved det nyopførte Matematisk Institut og endelig i 1974 flyttede hele instituttet til et nyt bygningskompleks i Universitetsparkens vestside. Den arealmæssige udvikling fremgår af nedenstående.
Ved oprettelsen i 1933 var der ved instituttet ansat l professor, l videnskabelig assistent og 1 laboratoriebetjent, og i 1948 var der ansat 8 medarbejdere ved instituttet. Fra l954 begynder en personalemæssig ekspansion, der topper i 1972/73, hvor der er ansat 132 personer incl. stipendiater ved instituttet. Herefter sker der en reduktion. således at der i dag er ansat 119.
Fra Det fysiske Instituts start i 1933 har det været gennemført, at forskningsresultater søges videregivet til orientering og diskussion blandt fagfæller ved optagelse af rapporter i anerkendte internationale tidsskrifter Antallet af sådanne rapporter (publikationer) viser noget om forskningsindsatsen ved et institut.
Som det fremgår af nedenstående, er der af instituttets medarbejdere i de forløbne 50 år offentliggjort ialt ca. 1.240 publikationer.
Indtil 1954, hvor Det naturvidenskabelige Fakultet blev dannet, henhørte Det fysiske Institut under Det lægevidenskabelige Fakultet, og fysikundervisningen blev givet for lægestuderende.
Med kongelig anordning af 3. december 1955 om magisterkonferens inden for den matematisk-fysiske faggruppe under Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet opnås, at den første kandidat i fysik er færdiguddannet i juli måned 196l. Nedenfor er vist den samlede produktion af kandidater med fysik som hovedfag og som bifag samt den samlede produktion af licentiater.
Første gang der omtales større eksperimentelt udstyr er i årsberetningen for 1940/41. Den 29. marts 1941 overdrages og præsenteres et nyt højspændingslaboratorium, som er etableret helt ved private midler. I dette højspædingslaboratorium opføres i 1964 en 600keV tungionsaccelerator for midler stillet til rådighed af Undervisningsministeriet. Fra dette tidspunkt sker den opbygning af stort forskningsudstyr (acceleratorer), som i dag karakteriserer instituttet og som er grundlag for væsentlige dele af forskningen.
Ovenfor er skematisk vist disse acceleratorers energiområde og byggeår. I forbindelse med en nylig diskussion om udskiftning af nedslidt apparatur er det beregnet, at instituttets apparatur repræsenterer en genanskaffelsesværdi på ca. 72 mill. kr.
Hvordan ser Det fysiske Instituts forskningsprofil ud om 10 år?
Det er instituttets hensigt at søge at bibeholde den nuværende forskningsprofil i det kommende l0-år, men udviklingen vil naturligvis bevirke en udskiftning/ændring af det nuværende eksperimentelle udstyr. Allerede i dag arbejdes der med etableringen af en 20 MeV elektronaccelerator, og der er planer til bygning af en lagerringsfacilitet til antiprotoner og tunge ioner.
Det bestående udstyr finder fortsat anvendelse inden for nye områder. Tandemacceleratoren er netop blevet modificeret med henblik på arkæologisk dateringsarbejde, og van der Graaff'erne har vist sig særdeles velegnede til analyseformål af interesse for dansk industri.
Instituttet håber, at det også om 10 år vil fremstå som et aktivt forskningsmiljø inden for såvel grundforskning som anvendt forskning.
