Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitets fysiske og kemiske institutter

Aarhus Universitets fysiske og kemiske Institutter.

Af C. B. Madsen* og T. Langvad**.

Ved Indvielsen af Aarhus Universitet den 11. September 1933 blev ovenstaaende Insitutter en Kendsgerning. Fra Dagbladene og fra andre Sider vil selve Universitetets Historie og Indvielsen være bekendt. Her skal kun omtales selve Bygningen og især den Del af den, som indeholder de fysiske og kemiske Laboratorier.

Fig. 1. Bygningen set fra Sydvest. I den høje Tværfløj er paa 1. Sal Øvelseslaboratorium for Fysik, paa 2. Sal for Kemi, paa 3. Sal Auditorium for Kemi. Bygningen i Forgrunden tilhører Anatomien.

Bygningen kan Karakteriseres ved, at den bestaar af 4 Huse, som er bygget sammen. Først og fremmest, selve Hovedbygningen i 3 Etager, dernæst to lave Bygninger, en for hver Ende af Hovedbygningen og saaledes forskudt i Forhold til denne, at det bliver muligt i Gavlene af Hovedbygningen at anbringe Vinduer, hvorigennem Midterkorridorerne kan faa tilstrækkeligt Lys. Endelig en 4-Etages Tværfløj, som skærer sig ind i Hovedbygningen vinkelret paa denne, og hvis Gavl bryder Hovedbygningens Facade. Hele Bygningen ligger paa Toppen af en Bakke omgivet af et smukt Parkanlæg.
Tænker man sig paa Bygningen indlagt et Koordinatsystem, saaledes at Abscisseaksen ligger mellem l. og 2. Sal og Ordinataksen lodret gennem Hovedindgangen, kan Bygningens Indretning groft skitseres hermed. I første Kvadrant bor Kemien, i andet Sprogvidenskaberne, i den tredie Anatomien, og den fjerde Kvadrant huser Fysiken.

Fig. 2. Universitetsbygningen set fra Sydøst. Bag Busken tilhøjre skimtes Fløjen med det store Fysikauditorium, midt paa Bygningen Halvtaget over Hovedindgangen.

Indgangen til Universitetet er gennem den omliggende Park, hvortil der er Indkørsel fra Randers Landevej. Kommer man ind herfra, ser man Bygningen ligge paa Toppen af Bakken, spejlende sig i den lille Sø. Forbi Søen kommer man ad Bakken op til Hovedindgangen.

Fig. 3. Situationsplan. (De med sort angivne Bygninger er opført). 1. Institutter for Fysik, Kemi og Anntomi samt midlertidig Lokaler for den humanistiske Undervisning. 2. Professorboliger. 3. Studenterboliger. 4. Medicinsk Fakultet. 5. Humanistisk Fakultet og Erhvervsfakultet. 6. Teologisk og juridisk Fakultet. 7. Naturhistorisk Museum. 8. Kontor og Portnerbolig.

Denne bestaar af 4 store Fløjdøre, hvoraf de to aabner indad og de to andre udad. Dørene naar fra Gulv til Loft og er forsynet med Glas i hele deres Udstrækning. I Forhallen er der paa den ene Væg Opslagstavler, paa den anden en Vejviser for Huset. Denne Vejviser er fire store Planer, en af hver Etage, samtlige Værelser i hele Bygningen findes angivet herpaa tillige med deres Nummer.


Fig. 4. Vejviser

De vigtigere Rum som Kontor, Professor o. s. v. er skilt ud ved Siden af Planen, med Angivelse af deres Nummer og Anvendelse. Endvidere er alle Værelser, som hører under samme Fag, betegnet med samme Farve, f. Eks. er Kemi rød, Fysik blaa.
Fra Forhallen kommer man gennem 4 andre Fløjdøre ind til Hovedtrappen. Denne faar Lys gennem et mægtigt Vindue, som naar fra Jorden op til Tagrenden. Vi gaar ikke op ad Hovedtrappen, men drejer til højre ind gennem Gangen i Stuen og træffer her paa Fysikens Værksted. Dette er fordelt i 3 Værelser, to smaa og et stort. De smaa Værelser svarer til et Vindue og har en Størrelse af ca. 5 X 3 Meter. Det store er udstyret med to Vinduer, og da alle Vinduer i hele Bygningen er lige store og alle Værelser lige dybe, bliver dette Rum altsaa dobbelt saa stort.
Det store Værelse er selve Værkstedet, langs Vinduerne en Filebænk, desuden to Drejebænke, en større og en Finmekanikerbænk, to Boremaskiner samt en Shaper. Endvidere er der Plads til en Fræser, som af økonomiske Grunde maa undværes indtil videre. For at bøde herpaa er der anskaffet Fræseforsælter til Drejebænken. I det ene af de to smaa Værelser findes Magasin samt en Høvlebænk, i det andet Smedie, udstyret med Esse med elektrisk Blæser. Endvidere er her anbragt en stor Planslibemaskine samt en mindre Slibemaskine.
Gaar vi videre hen ad Gangen, træffer vi paa Frokoststue, Portnerbolig, Kedel- og Pumperum samt paa et Maskinrum, hvorfra Trykluftanlæg og Fordelingstavle forsynes med henholdsvis Luft og Strøm. Endvidere træffer vi et Akkumulatorrum samt en 3-4 mindre Rum, hvor der kan anstilles Undersøgelser, som skal staa særlig rystefrit, hvilket er muligt her, hvor der ingen underliggende Etage findes. Vi befinder os nu ikke længere i Hovedbygningen, men under Fysikauditoriet, som ligger i den nordre Sidebygning. Samtidig har Terrænet udenfor hævet sig saa meget, at vi ikke mere kan siges at være i Stuen. Vi gaar op ad en Trappe og kommer atter i Højde med Jorden. Her træffer vi - i Højde med første Sal paa Hovedbygningen - Indgangen for Tilhørerne til Forelæsningerne i Fysikauditoriet. Her findes Garderobe og Trapper, ad hvilke vi kommer op i Auditoriet. Dette er amfiteatralsk bygget, og vi er kommet ind i det bagfra, altsaa paa de højeste Rækker; vi gaar ned ad Trinene


Fig. 5. Fysikauditoriet.

forbi de ca. 250 Siddepladser, der bestaar af Klapsæder, og staar foran Katedret. Dette ligger i Højde med 1. Sal i Hovedbygningen, og ved Siden af det findes Dør ind til Fysikens øvrige Lokaler, som ligger samlet her. Auditoriet er udstyret med Trækgardiner, der trækkes for og fra med Vandtryk, en stor Tavle, som bevæges med elektrisk Kraft. Endvidere er Katedret forsynet med ca. 20 Klemskruer, hvorpaa der kan sættes enhver Spænding, tilsluttes Volt- og Amperemeter o. s. v., alt ved Hjælp af en i Væggen indbygget Tavle. Endvidere forefindes Klemmer til et Spejlgalvanometer, som er anbragt paa den ene Sidevæg, og i Katedret er der indbygget variabel Shunt og Formodstand hertil. Ligeledes findes indlagt Vand, Gas, Afløb og Trykluft. Bag Auditoriet findes Filmsoperatørrum, hvorfra der kan projiceres indover Tilhørernes Hoveder. Endvidere er der Muligheder for Projektioner parallelt med Katedret. Større Projektioner kun i een Retning, mindre i begge Retninger. Vi gaar ind i Forberedelsesrummet, hvor det ikke blot er muligt at forberede Demonstrationerne, men Værelset er tillige udstyret som Laboratorium, saaledes at der ogsaa kan foretages videnskabelige Undersøgelser her. Med dette Rum har det fysiske Institut 9 Værelser, som kan benyttes hertil. Fire af disse Værelser er store, d. v. s. udstyret med 2 Vinduer, fem smaa med et Vindue, Størrelsen her er som overalt i Huset den samme som angivet ved Værkstedet. De store er udstyret med fast Inventar, nemlig et Bord med Skabe langs den ene Væg, et Stinkskab samt et Vægskab. I de smaa findes intet fast Inventar, derimod findes ca. 20 løse Borde i forskellige Størrelser, som kan flyttes hen, hvor de skal anvendes. I hvert Værelse findes 4-6 tekniske Stikkontakter fordelt paa Væggene i Grupper paa 2 Stikkontakter i hver. Samtlige Stikkontakter til højre fører +220 Volt og 0, medens den venstre Kontakt i Gruppen fører -220 Volt og 0. Det er saaledes muligt at faa baade 220 og 440 Volt paa en nem Maade, idet man i sidste Tilfælde kun tager den spændingsførende Ledning fra hver Kontakt. Fra hver Stikkontakt maa tages 10 Amp., fra samtlige Kontakter i et Værelse dog ikke mere end 2 X 25 Amp. samtidig. Ovenover hver Kontakt er anbragt en Sikring, saaledes at eventuelle Kortslutninger ikke standser Apparater, som arbejder paa andre Stikkontakter.
Til større Strømstyrker og til andre Spændinger end Byspændingen findes i hvert Værelse smaa Tavler, som har Forbindelse med Hovedfordelingstavlen. Til disse Tavler er sluttet en Jordklemme, saaledes at man, hvis det er muligt at jorde den ene Ende af Strømkilden, kan faa to Spændinger ind paa hver Tavle, uden Jordforbindelse en Spænding. Disse Tavler kan belastes med indtil 50 Amp. Tavlerne er ikke forsynet med Sikring, men derimod med en lille Termo-Maksimalafbryder, saaledes at eventuelle Kortslutninger ikke afbryder selve Spændingskilden. Endvidere er der til de større Værelser ført Ledning direkte fra Vekselstrømsomformeren, foruden at Vekselstrømmen kan faas over Hovedfordelingstavlen. I alle Værelserne findes desuden ved det faste Bord og Stinkskabet Vand-, Gas-, Damp- og Trykluftshaner. I flere af Værelserne findes desuden rindende destilleret Vand. Men vi fortsætter vor Vandring. Fra Forberedelsesværelset kommer vi ind i Samlingen. Dette Værelse er udstyret med 3 Vinduer og har den tilsvarende Størrelse. Adskillige Læsere vil maaske savne en Beskrivelse af Instrumenterne, som findes her, eller rettere skal findes her. Paa det Tidspunkt, da disse Linier skrives, er de forhaandenværende Instrumenters Antal ret ringe; dette skyldes dels, at Leveringen endnu ikke er ankommet, dels at alle Bestillinger endnu ikke er gjort, idet man har haabet paa en gunstigere Markordning. Samlingen vil i det væsentlige blive til Forelæsningsbrug, idet de Ting, som anskaffes til videnskabeligt Brug og til Øvelserne, almindeligvis vil være i stadig Brug. Det er Hensigten at lade Institutets Værksted fremstille saa mange Instrumenter som muligt, selv om disse kan købes færdige. Til Indkøb af større Apparater som f. Eks. Spektografer, Røntgenanlæg o. lign. findes ingen Midler.
Vi gaar nu fra Samlingen ud paa Gangen, som strækker sig gennem hele Etagen, dog afspærret med Glasdøre, saaledes at hver Del af Bygningen danner et skarpt afgrænset Hele. Da vi allerede har passeret gennem et Par Værelser, staar vi omtrent midt paa Gangen netop paa det Sted, hvor den 4-Etages Tværfløj skærer sig ind i Hovedbygningen. Her gaar na1urligvis en Gang ud fra Gangen i Hovedbygningen, saa at man kan komme ud i Tværfløjen. Denne Gang har ikke stor Længde, idet den ender, saa snart man er ude i Tværfløjen. Her ligger det store Øvelseslaboratorium, hvor de medico-fysiske Øvelser afholdes. Det er et stort lyst Rum, der strækker sig gennem hele Sidebygningens Bredde og faar Lys fra fire Vinduer i hver Side. Midt for Vinduerne er i hver Side anbragt 3 Borde med Arbejdsplads til Studenterne. Her findes ved hvert Bord Gas og Elektricitet samt ved to af Bordene tillige Afløb, Vand og Trykluft. Øvelserne i Fysik og Kemi er meget nær de samme, som Studenterne ved Københavns Universitet udfører.
Undersøgelse af en analytisk Væglt samt Bestemmelse af Overfladespænding og Vægtfylde paa flere Maader er de mekaniske Øvelser.
I Varmelæren udføres en Termometerjustering, Smeltepunktsbestemmelse og Maaling af Fugtighedsgrader, Undersøgelse af Tilstandsligningen pv = RT, idet der opvarmes ved konstant holdt v, p beregnes og maales.
I Elektricitetslæren udføres Forsøg over Faradays Love, idet udskilte, ækvivalente Mængder af Brint og Kobber ved en kendt Strømstyrke bestemmes, og Værdierne sammenlignes med beregnede Værdier. Endvidere udføres der Maalinger med Kompensationsapparatet og


Fig. 6. Fordelingstavle.


Wheatstones Bro, ved hvilke Øvelser man henholdsvis justerer et Amperemeter og bestemmer Temperaturkoefficienten for en Lednings Modstand. Endelig bestemmes Absorbtionen af gamma Straaling i forskellige Stoffer. For Enden af Midtergangen staar et Kateder med Tavle, og her bagved ligger to Mørkekamre, hvor de optiske Øvelser: Brydningsforhold og farvespredning, Spektralanalyse, Bestemmelse af Sukkerindholdet i en Opløsning ved Bestemmelse af Lysets Brydning i denne samt Brændviddebestemmelse, udføres.
Paa hver Side af det Stykke Gang, som fra Midtergangen fører herud, er Maskintavle, Batteritavle og Hovedfordelingstavle anbragt. Instituttet disponerer over to Omformere, Jævnstrøm-Jævnstrøm og Jævnstrøm-Vekselstrøm samt et Akkumulatorbatteri paa 146 Volt. Omformerne og Batteriet er anbragt i Stueetagen lige under Maskin- og Batteritavlerne, saaledes at man har korte Forbindelser mellem Tavlerne og Maskinerne, Omformeren Jævnstrøm-Jævnstrøm (Lademaskine) bestaar af 2 Maskiner opstillet paa fælles Bundramme


Fig. 7. Maskin- og Batteritavle.


og forbundet ved Hjælp af en elastisk Kobling, nemlig: .1 Jævnstrømsmotor, beregnet for en Ydeevne af 10 HK ved 1500/1700 Omdrejninger pr. Minut og en Spænding af 440 Volt, og 1 Jævnstrømsdynamo, beregnet for en Ydeevne af 5,2 kW ved 120/170 Volt, Begge Maskiner er i normal ventileret Udførelse. Motoren er beregnet for Magnetisering fra Byens, Net ved 440 Volt, ligesom Dynamoen ogsaa magnetiseres fra Byens Net, men ved 220 Volt. Omformeraggregatet er monteret paa Gummibøsninger til Optagelse af eventuelle Svingninger. Til Igangsætning af Omformeren og til Regulering af Omdrejningstallet mellem 1500-1700 Omdrejninger pr. Minut er der paa Hovedtavlen monteret en kombineret Igangsætter og Shuntregulator for Motoren. Endvidere er der paa Hovedtavlen monteret en Shuntregulator for Dynamoen til Regulering af dens normale Spænding. Denne Shuntregulator er udført som Spændingsdeler, hvorved det er muligt fuldstændigt at afmagnetisere Dynamoens Felt. Da Dynamoen ikke alene skal kunne oplade hele Batteriet, men ogsaa enkelte Celler, er den forsynet med en svag Modkompoundviking, ligesom der i Serie med ovennævnte Shunt regulator er monteret endnu en Shuntregulator til indregulering af Dynamoens Spænding.
Omformeren Jævnstrøm-Vekselstrøm bestaar af 3 Maskiner, opstillet paa fælles Bundramme og forbundet ved Hjælp af elastiske Koblinger, nemlig: 1 Jævnstrømsmotor beregnet for en Ydeevne af 11 kW ved 1500 Omdrejninger pr. Minut og for en Spænding af 440 Volt, og 1 Vekselstrømsgenerator, beregnet for en Ydeevne af 12 kW ved 220/127 Volt, med et cos phi = 0,8, 3-faset, stjernekoblet og 50 Perioder ved 1500 Omdrejninger pr. Minut, samt 1 Jævnstrøms Magnetiseringsdynamo, beregnet for 110 Volt ved 1500 Omdrejninger pr. Minut. Alle Maskiner er i normal ventileret Udførelse. Motoren er beregnet for Magnetisering fra Byens Net ved 440 Vo1t. Omformeraggregatet er monteret paa Gummibøsninger til Optagelse af eventueIle Svingninger. Igangsætning af Omformeren sker ved en paa hovedtavlen monteret Igangsætter af Motoren, og Regulering af Omdrejningstallet sker ved en ligeledes paa Hovedtavlen monteret Shuntregulator for Motoren. For at kunne afgive tilstrækkelig Stor 1-faset Ydelse, ca. 35 Amp. i 1/2 Time, er Generatoren forsynet med lamellerede Polsko og Dæmpevikling. Regulering af Generatorens Spænding sker ved Hjælp af den paa Hovedtavlen monterede Shuntregulator for Magnetiseringsdynamoen., idet MagnetiseringsStrøm til Generatoren og derigennem Generatorens Spænding ændres efter Manetiseringsdynamoens Spænding.
Akkumulatorbatteriet bestaar af 73 Celler med en Kapacitet paa 135 Amperetimer og maksimal Afladestyrke 45 Amp. Alle Forbindelser fra Batteriet stilles her ved Tavlen. Batteriet er delt i Grupper af forskellig Størrelse, saaledes at det er muligt ved en passende Kombination af Grupperne at opnaa enhver Spænding fra 2 Volt til 146 Volt i 2 Volts Trin. Paa Tavlen er indbygget Voltmeter og Amperemeter med Omskiftere, saaledes at den enkelte Gruppes Spænding og Belastning kan kontrolleres herfra. Ligeledes er naturligvis Maskintavlerne forsynet med de nødvendige Maaleinstrumenter. Paa Fordelingstavlen ender samtlige Spændinger og Ledningerne fra Værelserne i Bøsninger, Forbindelserne lægges ved Hjælp af enkelte Ledninger forsynet med to solide Bananstik, et i hver Ende.
Vi gaar nu hen ad Gangen imod Hovedtrappen og kan se ind i de forskellige Værelser, der i det væsentlige er indrettet som det allerede
beskrevne Værelse. Et af de smaa er taget til fotografisk Mørkekammer og har saaledes en speciel Indretning. Særlig skal nævnes Afblændingen. Vinduerne er jo meget store, saa Skodder vilde være for besværlige. Der anvendes et specielt Rullegardin, flere Lag Lærred, hvorpaa der er limet tynde Trælister, saaledes at der ikke kan opstaa Huller i Lærredet, idet en Træliste altid vil dække et eventuelt Hul. En saadan Afblænding haves ogsaa i enkelte af de andre Værelser. To andre af de mindre Rum er Assistentværelser, foreløbig er her kun ansat en Assistent. Helt henne ved Hovedtrappen findes Professorernes Kontor og Arbejdsværelse, der begge er med to Vinduer, Arbejdsværelset er udstyret som de øvrige store Laboratorieværelser.
Vi forlader nu Fysisk Institut og kommer ud paa Hovedtrappen. Her paa den brede 1. Sals Afsats, der daglig passeres af samtlige Lærere og Studerende, og som er det mest centrale Sted i hele Bygningen, staar Busten af Overlæge Victor Albeck, den Mand, der har haft den største Andel i Virkeliggørelsen af dette Danmarks andet Universitet. Oppe paa 2. Sal kommer vi til Kemisk Institut, der indtager den Del af denne Etage, der ligger nord for Trappen samt en Del af 3. Sal. Vi er med andre Ord nu i første Kvadrant. Lige inden for Dørene har vi til højre Professorens Kontor, Møblerne er i samme Stil som overalt i Bygningen: lys Eg og sortbejset Fyr. Foruden det almindelige Kontormøblement findes her et solidt Pengeskab til Opbevaring af Instituttets endnu kun ringe Samling Platinapparater. Ved Siden af Kontoret findes Professorens Laboratrium. Der er god Arbejdsplads, idet der er et Bord under de to Vinduer og et meget bredt Bord gaaende fra Midten af Nordvæggen og vinkelret ud i Lokalet samt et stort Stinkskab. Bordene er faste og indeholder saa mange Skabe og Skuffer, som der er Plads til, og de er forsynede med »Fodspark«. Der er i Stinkskabet og over Bordene en halv Snes Koldtvandshaner med Afløb i Bordet nedenunder. Gashanerne findes paa Forsiden af Bordene under Bordkanten, og her er ogsaa et Par Trykluftshaner. Endvidere er der installeret destilleret Vand over Vasken, varmt Vand over Haandvasken og Damp i Stinkskabet samt teknisk Elektricitet og Belysningselektricitet flere Steder. Endelig er der et Sæt Ledninger fra den store Fordelingstavle.
Paa den anden Side af Gangen findes Opvaskerum og fysisk-kemisk Laboratorium. Dette er dog endnu kun ret mangelfuldt udstyret, men efterhaanden som Universitetet forhaabentlig faar flere Midler til sin Raadighed, vil der blive anskaffet manglende Apparater som f. Eks. Polarimeter og Spektograf. For Øjeblikket findes der kun en selvregulerende elektrisk Tørreovn og et Mikroskop, der kan benyttes til Mørkgrundsbelysning. En Del Apparater er paa Vej hertil, deriblandt et komplet Apparatur til elektrometrisk Brintionmaaling og et Spektrofotometer. I dette Værelse findes ogsaa et Par Tavler, der kan tilsluttes Fordelingstavlen paa 1. Sal.
Naar vi fortsætter hen ad Gangen, har vi Assistenternes Laboratorier, et paa hver Side af Gangen, og derpaa kommer vi til en Sidegang ud til Tværfløjen. Paa den ene Side af denne korte Gang er der Glaslager og paa den anden fotografisk Mørkekammer, og for Enden er der en Fløjdør ind til det store Øvelseslaboratorium, der optager hele Tværfløjen og er 9 X 15 m. Udfor Pillerne mellem Vinduerne paa Sydvæggen er anbragt tre Skranke med Skabe. Ved den nordlige Væg er anbragt 3 Stinkskabe; i det midterste, som er det mindste, er Svovlbrinteapparatet anbragt; der er to Apparater, saa det ene kan bruges, medens det andet renses; Apparaterne er selvregulerende og forbundet med et Fordelingsrør med 14 Haner. I de to andre Stinkskabe er der anbragt en lang Række Gasblus, 40 ialt, og over dem er anbragt Stentøjsskorstene hvilende paa Skiferplader. Disse Gasblus anvendes til Inddampning af Opløsninger i den kvalitative Analyse. Mellem Stinkskabene er der Vaske, der har Vidiekurve i Bunden. I det sydvestlige Hjørne af Laboratoriet er der et lille Rum, hvor Assistenten har de Stoffer staaende, han blander Analyser af, samt et Skrivebord. Endelig er der i Laboratoriet en Tavle. Dette Laboratorium er, som det vil fremgaa af Beskrivelsen, indrettet til kvalitativ Analyse. Det er Meningen fortrinsvis at afholde disse Øvelser i Efteraarssemestret, saa Lokalet i Foraarssemestret kan benyttes til Titreranalyse; der bliver saa stillet nogle Analysevægle op i det lille Rum, hvor ellers Assistenten residerer, og saa bliver der stillet Kjeldahl Destruk1ions- og Destillationsapparater op i Stinkskabene.


Fig. 8. Store Kemilaboratorium.


Kemisk Instituls andet Øvelseslaboratorium ligger pan den anden Side Gangen i Hovedbygningen. I dette er der to Laboratorieskranker, et fast Bord i hver Ende og et Stinkskab. Laboratoriet har tre Vinduer og er altsaa kun 5 X 9 m, men det lille Værelse ved Siden af er Annex dertil.
Disse 10 Lokaler er beslemt til almen kemiske Øvelser. I Laboraloriet er opstillet 3 Beckmannsapparater til Maaling af Frysepunktssænkning, 3 Dewarkar med Beckmanntermometre og Buretter til Maaling af Neutralisationsvarme o. l. samt Apparater og Opløsninger til kolorimetrisk Brintionmaaling. Maaling af elektrisk Ledningsevne foregaar i Annexet, hvor der er opstillet 3 Maalebroer, der alle forsynes med Vekselstrøm fra samme Summer. Maalekarrene anbringes i en elektrisk opvarmet Vandtermostat med Brønstedregulator.Herinde staar ogsaa et Par Analysevægte samt Flasker med Brint og Kuldioxyd; der bestemmes nemlig ved en af Øvelserne Vægtfylde og Molekylvægt af disse Luftarter. Til dette Kursus hører endelig to Præparationer, nemlig Fremstilling af Natriumhydroxyd og Ætylacetat, og disse to Øvelser udføres i Stinkskabet i Laboratoriet. Naar vi fra det lille Laboratorium gaar videre henad Gangen i Hovedbygningen, træffer vi paa fire smaa Værelser, nemlig Analyserum, Vejerum, Kemikalierum og Værksted. I Analyserummet er der Apparatur til mikroanalytisk Bestemmelse af Kulstof, Brint, Kvælstof, Halogen og Svovl i organiske Forbindelser. Vejerummet indeholder de Vægte, der er forbeholdt det videnskabelige Arbejde, nemlig to aperiodiske Bunge-Vægte med Projektionsaflæsning og en Mikrovægt.
En Betjent paa et kemisk Laboratorium er Altmuligmand, og Værkstedets Udstyr er i Overensstemmelse dermed, d. v. s. der er alle mulige Slags Værktøj. Ved den ene Væg staar en Drejebænk og en Slibemaskine, og paa en Filebænk langs den anden Væg staar en Boremaskine. Der er indlagt Gas og Trykluft til Lodning og Glasblæsning, samt teknisk Elektricitet.
Vi gaar nu op ad Trappen ved Elevatoren til 3. Sal. Her kigger vi ind i det Rum, hvor Destilationsanlæget er opstillet. Kedlen er kugleformet og paa ca. 100 l.. Den opvarmes ved Damp af 0,2 Atm. Overtryk, som ledes gennem en dobbelt Spiral, der ligger i den nederste Halvdel af Kedlen. Baade Spiralen og Kedlen er af fortinnet Kobber. Kedlen fødes automatisk fra en Cisterne, i hvilken der ved Hjælp af en Hane med Svømmer holdes konstant Vandstand; Vandet hertil kommer fra et Overløb i Svalebeholderen, og er saaledes forvarmet. Fra Kedlen gaar Dampen gennem et Kvartsrør, der paa det første lodrette Stykke er 20 cm vidt, og som indeholder en Draabefangeranordning af Kvarts, igennem Svaleapparatets Spiral, hvor den fortættes og løber saa ned i Forlaget. Svalespiralen er af 4 cm vidt Kvartsrør og staar i en Kobberbeholder, hvorigennem Svalevandet ledes saa langsomt, at Temperaturen fra Bunden til Overfladen stiger fra ca. 10° til ca. 80°. En Del af Svalevandet bruges som nævnt til at føde Kedlen med, Resten gaar I gennem et andet Overløb ned til Kedelrummet i Stuen og anvendes til at føde Kedlerne der med. Forlaget er af glaseret Stentøj og rummer ca. 300 l. Det er forsynet med et Vandstandsglas og en Hane af Stentøj.


Fig. 9. Kemiauditoriet.


Rørsystemet til destilleret Vand udgaar fra denne Beholder, som alltsaa er Systemets Trykreservoir. Rørene er af fortinnet Kobber, saa Vandet skulde ikke blive ret meget forurenet af dem, men vil man være sikker paa at faa absolut rent Vand, kan man tappe direkte af Hanen paa Forlagsbeholderen.
Vi gaar nu gennem en kort Tværgang ind i Kemiauditoriet, som er beliggende i Tværfløjen oven over det store Laboratorium. I Gangen er der Skabe, som skal indeholde den kemiske Præparatsamling, naar den kommer. Selve Auditoriet er noget mindre end Fysikauditoriet, men ligner det iøvrigt meget. Der er. 120 Siddepladser, og Stolene er ganske ligesom i det store Auditorum. I Katedret er der indlagt Vand, Gas, Damp, Afløb og Aftræk. Paa Bagsiden af Bordet er der en lille Fordelingstavle med Klemskruer fra Byens Net, Vekselstrømgeneratoren i Stuen og fordelingstavlen paa 1. Sal. I Bordpladen over Tavlen er der monteret et Amperemeter og et Voltmeter, og over disse er en svær Glaspladenedlagt i Picein. Til Tavlen hører endelig en Reguleringsmodstand, som staar inde i Katedret. Ved Siden af Tavlen er der Stikkontakt til Lysbilledapparatet og Knapper til at dirigere Afblændingssystemet. Tavlen bag Katedret hæves og sænkes med Haandkraft, og den midterste Del af den bageste Tavle er Skydedør for Stinkskabet. Afblændingen i Auditoriet sker med sorte Rullegardiner, der drives af to Elektromotorer, som staar under det amfiteatralske Gulv. Projektionsapparatet er et Epi-Diaskop, hvor Episkophuset afkøles af en lille elektrisk drevet Vifte. Ved Diaskopering kan man ved Hjælp af en simpel Anordning med to Spejle knække Lysets Gang, saa den bliver bajonetformet, og Diapositivet skal nu anbringes i den lodrette Del af Straalegangen; herved er det muligt at diaskopere vandrette Objekter, f. Ex. Brownske Bevægelser i en Vædske i. en flad Skaal. Endelig maa nævnes, at der i Auditoriet er et Skab med Mineralsamlingen og en Reagenshylde.
Værelset bag Auditoriet er Forberedelseslaboratorium, hvor Forarbejderne til Forelæsningsforsøgene gøres, og hvor Apparater og Kemikalier dertil er anbragt. Foruden almindelige kemiske Redskaber af Glas, Porcellæn og Kvarts er der en Mængde forskellige Ting til specielle Forsøgsopstillinger som f. Ex. en elektrisk Rørovn, Termitdigel, Induktionsapparat m. m. Til Kemikaliesamlingen hører Staalflaskerne med Ilt, Brint, Klor, Kuldioxyd, Svovldioxyd og Ammoniak.
Til Slut ser vi ind i Fysikkens og Kemiens fælles Bibliotek, som er udstyret med Reoler, Borde, Stole samt en Haandvask. Det kemiske Bibliotek er allerede nu ret godt forsynet, men der mangler endnu en hel Del, som der forhaabentlig bliver Raad til at anskaffe senere. De vigtigste af Tidsskrifterne, der alle er komplette næsten helt tilbage til Begyndelsen, er: Chemisches Zentralblatt, Berichte der deutschen chemischen Gesellschaft, Journal of the American Chemical Society og Zenschrift fur physikal:ische Chemie A. Blandt Haandbøgerne maa nævnes: Beilstein: Handbuch der organischen Chemie (3. og 4. Udg.),Gmelin-Kraut: Handbuch der anorganischen Chemie (7. Udg.), Richter: Lexikon der Kohlenstoffverbindungen, Ullmann: Enzyclopädie der technischen Chemie og Landolt-Bernstein: Physikalisch-chemische Tabellen.
I fysisk Instituts Bogsamling findes foruden en Del Monografier af større Værker Müller-Pouillets Lehrbuch, som i sin sidste ellevte Udgave omfatter 14 Bind, desuden Wien-Harms Handb. der Eksperimentalphysik og Geiger Scheel: Handb. d. Physik, samt Marx: Handb. d. Radiologie. Tidsskriftsamlingen indeholder Fysisk Tidsskrift komplet og er for nedenstaaende Tidsskrifter, paa hvilke fysisk Institut abonnerer, ført tilbage til ca. 1920. Physical Review, Zeitsch. f. Physik, Phys. Zeitsch., Phys. Berichte, Zeitsch. f. phys., Chemie B, Zeitsch. f. technische Phys., Proceedings of Royal Soc., Journal of Scientific Instr. og Review of Scient. Instr. Endvidere har Institutet et løfte om, at Statsbiblioteket vil deponere sin fysiske Litteratur i Instituttets Bibliotek. Herfra haaber man saaledes at kunne faa Annalen der Physik, Naturwissenschaften, Nature..
Fra privat Side haaber Instituttet at kunne disponere over Nordisk astr. Tidsskrift og Zeits. f. phys. und chem. Unterricht.
Vi slutter Rundturen med at gaa hen til den sydlige Ende af Gangen, hvor vi fra Altanen har den mest storslaaede Udsigt over Universitetsparken, Aarhus By og Bugt, og vi ønsker Fremgang og Arbejdsglæde for dette Skandinaviens yngste Universitet i disse skønne Omgivelser.


*) C. B. Madsen, født 5. marts 1906. Student 1924. Cand. mag. 1932. Dr. phil. 1942. Videnskabelig assistent ved Aarhus Universitets fysiske institut 1933. Amanuensis I fra 1. april 1945.
**) Tage Langvad, født 29. april 1908. Student 1926. Cand. mag. 1932. Assistent ved Carlsberg Laboratoriets fysiologiske afdeling 1932, ved Aarhus Universitets kemiske institut 1933, amanuensis I 1. april 1947.