Aarhus Universitets segl

Instituttets historie 1933-

Fysisk Institut blev oprettet den 11. september 1933 samtidig med indvielsen af Universitetets første bygning.

Bygningerne

I de nye bygninger rådede fysikerne over ialt 600 m2 fordelt på kontorer, øvelseslokaler, forberedelsesrum samt et mindre værksted. Bygningerne rummer idag bl.a. Juridisk Institut. Se også en detaljeret beskrivelse.

Aarhus Universitet 1933

Øvelseslokaler var indrettet til typiske fysikforsøg med apparatur til måling på elektriske kredsløb, optiske forsøg samt opstillinger til belysning af den klassiske mekanik. Bygningerne var delt mellem Fysik og Anatomi som holdt til i stueetagen og på første sal samt Kemi og Humaniora på anden og tredie sal.

Undervisning

Det var fra begyndelsen ikke et institut med det formål at uddanne fysikere, de ansatte skulle derimod give undervisning til studerende fra det lægevidenskabelige fakultet i fysik (og kemi). Til formålet var ansat professor Erik Buch Andersen samt to videnskabelige assistenter som skulle hjælpe med at gennemføre øvelser for de ialt 60-80 studerende.

Fysisk Auditorium

Forelæsninger blev afholdt i Fysisk auditorium med plads til 250 tilhørere. Auditoriet var udstyret med trækgardiner, der kunne trækkes for og fra med vandtryk, samt en stor tavle der kunne bevæges med elektrisk kraft. Katederet var forsynet med klemskruer, hvorpå der kunne sættes enhver spænding og tilsluttes volt- og amperemeter (ses yderst til højre). Der fandtes også  tilslutning til et spejlgalvanometer anbragt på den ene sidevæg. I katederet var indlagt vand, gas, afløb og trykluft.

Forskning

Udover undervisningen havde det videnskabelige personale mulighed for at udføre forskning. Det var især undersøgelser af radioaktive isotoper fremstillet ved neutronaktivering samt fremstilling af elektronisk apparatur til påvisning af den udsendte stråling. Et kig ind i professorens laboratorium afslører et sandt virvar af ledninger og forskellige opstillinger.  På daværende tidspunkt blev instituttet forsynet med 220 volt jævnstrøm fra bynettet, men der var indrettet et lokalt elværk med akkumulatorer og omformere så man også rådede over 220 volt trefasede spændinger. Læg mærke til de tykke laboratoriejournaler og den uundværlige pibe.
Professorens laboratorium

Billedet kan ses i bygning 1522 på første etage.

Nogle af de fremstillede apparater eksisterer stadig, dels på Institut for Fysik og Astronomi, dels på Steno museet. anticoincidens kredsløb 'opfundet' af Erik Buch Andersen i 1934
Her ses et anticoincidens kredsløb 'opfundet' af Erik Buch Andersen i 1934 og fremstillet af værkmester E. Olsson. Apparatet kan ses i bygning 1522 på fjerde etage. Som så meget andet er denne side under konstruktion, mere senere.