I anledning af VerdensFysikåret 2005 afholdes en række foredrag på Aarhus Universitet. Den 3. maj 2005 holdt Klaus Mølmer foredraget 'Bohr-Einstein dialogerne om fortolkningen af kvanteteorien'. Også dette foredrag blev afholdt i Søauditoriet som har 400 siddepladser og som det ses af billedet var der ikke mange ledige.

Dekan Erik Meineche Schmidt fra det Naturvidenskabelige Fakultet indledte med en velkomst til både forelæser og publikum. Han gjorde samtidigt opmærksom på at denne forelæsning var den anden af ialt seks, hvor de tre sidste vil blive afholdt i efteråret.

Han gav derefter ordet til Klaus Mølmer som begyndte med en gennemgang af Bohs atommodel, formuleret i 1913 af den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962), som forudsagde at et atom kun kan eksistere i nogle ganske bestemte stationære tilstande. Modellen kunne redegøre for liniespektrene observeret i brint, men ikke for helium.
En nærmere forståelse kom med de Broglies bølgebeskrivelse af elektronen i 1924, men det var først med Schrödingers ligning fra 1925 at kvantemekanikken blev født. Klaus lovede på dette tidspunkt at han ikke ville komme med lange formler i foredraget, men definerede simpelthen en bølgefunktion med det græske bogstav Psi ?(x,t) og forklarede at funktionen afhænger af både sted og tid. Her fremdrog Klaus analogier til lydsvingninger i orgelpiber, pauker og violiner. Her kom Klaus med nogle vigtige 'sandheder'

Schrödingers bølgeligning giver resultater, enige med eksperimentelle data i alle områder af fysikken. Ligningens gyldighed er ikke til debat Born’s regel er ikke til debat Vi kan alle bruge de samme lærebøger i kvantemekanik !

Det var nu blevet tid til filmen 'Københavnerfortolkningen' af instruktøren Lars Becker-Larsen som var tilstede i auditoriet.

Filmen blev vist i to dele med en velfortjent pause midt i, som flere udnyttede med spøgrsmål til både foredragsholder og instruktør, men også til inbyrdes diskussioner om kavntemekanikken.

Klaus kom derefter med et sammendrag:

• Mikroskopiske partikler er ”udsmurte”, de lokaliseres ved målinger.
• Mikroskopiske partikler bevæger sig som i den klassiske mekanik, men de føler et ekstra kvantepotential.
• Alt, både partikler, måleapparater, og vi selv er ”udsmurte”. Forskellige bevidsthedstilstande opleves separat i forskellige ”verdener”.
• ? repræsenterer vores viden om systemet, d.v.s. vores evne til at forudsige måleresultater.

Hvorfor kan fysikerne ikke blive enige ? Fordi det er for svært, og der er så meget andet vi skal nå !!

Endelig kom Klaus med nogle eksempler på statistik og sandsynlighed i hverdagen. De involverede terningekast, madkassefarver og synspunkter om 'mange-verdensfortolkningen'.

Under den afsluttende spørgerunde var der især skepsis om netop mange-verdensfortolkningen, men også spørgsmål om to-foton eksperimenterne og hvorfor fysikere ikke bruger mere tid til løse problemerne til bunds.