Aarhus Universitets segl

CERN-dag 1. april 2005 på IFA

CERN, det fælleseuropæiske center for partikelfysik m.m., har for få måneder siden fejret 50 års jubilæum. Vi markerede dette med en temadag fredag den 1. april på Institut for Fysik og Astronomi, dagen er en del af instituttets arrangementer i anledning af verdensfysikåret. Arrangementet var støttet af ICE, det danske instrumentcenter for CERN-fysik (nu NICE). Se også cern50-siden på NBI.

Dele af programmet var specielt rettet mod gymnasielærere i fysik. Den faglige del af programmet omhandlede danske bidrag til CERN-fysik inden for partikelfysik, relativistisk tungionfysik, kernefysik og atomfysik. Formidlingsdelen handlede om web-materiale m.m. indenfor disse områder der kan bruges i undervisning, om CERNs besøgsordninger og andre muligheder for ophold på CERN. Desuden præsenteredes planer for et nyt gymnasie-universitet projekt om kosmiske stråler.

Programmet var som følger, der er links til en del af bidragene:

  • 11.30 Velkomst
  •   "I isotopernes verden" (Karsten Riisager, IFA)
  •   "Antibrint - fysikkens love til eksamen" (Niels Madsen, IFA)
  • Frokost
  • 13.30 "Med ATLAS mod højere energier" (Mogens Dam, NBI)
  •   "Relativistisk tungionfysik" (Ian Bearden, NBI)
  •   "Elektromagnetiske effekter" (Ulrik Uggerhøj, IFA)
  • 15.30 kaffe
  • 16.00 Web-materiale til undervisning. Der er en del faglige sider om partikelfysik og kernefysik (bl.a. NUPEX og "nuclear ABC"). CERN har desuden lavet en oversigt om deres besøgsordninger for skoleklasser, undervisningsprogrammer for gymnasielærere osv. Man kan måske også få nytte af den lokale generelle samling af (semi)populære links.
  • DUKS: Nyt gymnasie-universitet projekt om kosmiske stråler svarende til eksisterende projekter i f.eks. Holland, Sverige og Nordamerika. (Hans Fynbo, IFA) Der er en foreløbig hjemmeside for projektet.
  • Afslutning kl. 17