Aarhus University Seal

Byd velkommen til Rikke Ploug Frydenberg

IFA har ansat Rikke Ploug Frydenberg som videnskabelig koordinator pr. 15. februar 2018. som afløser for Lotte Holmegaard.

IFA har ansat Rikke Ploug Frydenberg som videnskabelig koordinator pr. 15. februar 2018. som afløser for Lotte Holmegaard.

Rikke har en baggrund som først Cand. Scient. i molekylærbiologi og sidenhen som Ph.D.-studerende og Postdoc inden for fødevarekemi og -teknologi på AU. Hun har således kendskab til både AU og forskningsverdenen på ST, ligesom hun har haft et tæt samarbejde med diverse industripartnere og dermed har arbejdet i grænsefladen mellem universitet og industri. Jævnlig afrapportering omkring projektstatus til bevillingsgivere har været en fast del af Rikkes gøremål, og hun har i den forbindelse også forfattet populærvidenskabelige artikler om det videnskabelige projekt. Rikke har erfaring med at udarbejde ansøgninger om fondsmidler, både vedrørende personlige stipendier samt bidraget til større projektansøgninger.

Rikke bliver organisatorisk placeret hos Katrine Vasegaard i Administrationstemaet.

Kom gerne forbi Rikkes kontor (1525-520) og byd hende velkommen til IFA!

Hendes mail er rikke.frydenberg@phys.au.dk