RSS feedhttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhederdaFri, 29 Mar 2024 01:23:33 +0100Fri, 29 Mar 2024 01:23:33 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76817Fri, 22 Mar 2024 10:24:39 +0100New assistant professor - Artem Volosniev https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/new-assistant-professor-artem-volosnievArtem Volosniev will begin 1 April in Nikolaj Zinners groupPreviously Artem was (i) an undergraduate student in Kharkiv (Ukraine); (ii) a PhD student in Aarhus; (iii) a Humboldt fellow at TU Darmstadt (Germany) and (iv) an ISTplus (Marie Curie) postdoctoral fellow at ISTA (Institute of Science and Technology Austria). 

Artem is a theorist interested in a number of few- and many-body quantum models. 

In Denmark, he worked on theoretical few-body problems in low-dimensional systems with a particular focus on a few strongly-interacting cold atoms in a harmonic trap.  In Germany, he learned various computational techniques used in nuclear and many-body physics, and applied them to modern quantum problems, such as for example an impurity in a quantum gas. In Austria, he gained experience in semiconductor physics by researching optoelectronic properties of lead-halide perovskites -- state-of-the-art energy materials. 

In his new role, Artem will continue some of the previous research lines, in particular, those motivated by cold-atom and semiconductor experiments. Besides that, he plans to study modern photonic and superconducting systems that are being developed as a part of the worldwide quest for quantum advantage.

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenPh.d.-studerendePostdocsStuderendeAnna Katrine Mathiassen17110994791711099479
news-76737Wed, 20 Mar 2024 09:18:13 +0100ESA Ground-based Facility – nu på IFAhttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/esa-ground-based-facility-nu-paa-ifaIFAs Planetary Environment Facility, også kendt som Mars-vindtunnelen, har ansøgt om at blive ESA ground based facility, og dette er nu lykkedes.Der er kun 21 faciliteter på ESAs liste af Ground-based Facilities, og IFA er nu med på denne - som den første i Danmark. Ved disse faciliteter forskes i en bred vifte af emner, alle relateret til udforskningen af rummet, herunder hvordan mennesker påvirkes af ophold i rummet, egenskaber af materialer der skal bruges i rummissioner, mikrobers liv under disse forhold og meget mere.

Et af de vigtigste kriterier ved udvælgelse var, at faciliteten er unik; intet andet sted i verden findes en vindtunnel, der kan operere fra atmosfæretryk ned til vakuum med forskellige gastyper, blæse støv og sand og arbejde i et stort temperaturområde. Samtidig vægtes det højt, at vi allerede laver projekter for ESA, heriblandt test af mange dele til ExoMars roveren, som er opkaldt efter Rosalind Franklin.

Forskere fra ind- og udland kan nu søge bevilling på op til €50.000 fra ESA til at udføre projekter hos os, hvilket giver IFA mulighed for at være med i nye spændende forskningsprojekter, som skal lære os om forholdene på andre planeter, i rummet og på vores egen jord.

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/aktuelt/nyheder/2024/get-funding-from-esa-to-use-the-planetary-environment-facility-at-aarhus-university

Læs mere om ESAs Science in Space program her

Læs mere om IFAs vindtunnel her.

 

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenPh.d.-studerendePostdocsStuderendeAnna Katrine Mathiassen17109226931710922693
news-76317Tue, 20 Feb 2024 13:33:03 +01003MT: Skal AU vinde for tredje år i træk?https://medarbejdere.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/3mt-skal-au-vinde-for-tredje-aar-i-traekDe seneste 2 år er det ph.d.-studerende fra AU, der har vundet finalen i den europæiske forskningsformidlingskonkurrence 3MT. Nu skal AU finde den kandidat, der skal forsvare titlen i 2024. Vær med til AU-eventen den 13. marts, og hør om forskning i blandt andet dans, græs, brystbevarende kirurgi og flydende vindmøller.Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenPh.d.-studerendePostdocsStuderendeAnna Katrine Mathiassen17084323831708432383news-76048Thu, 01 Feb 2024 12:55:25 +0100Jørgen Christensen-Dalsgaard modtager Crafoordprisen 2024https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/joergen-christensen-dalsgaard-modtager-crafoordprisen-2024-1Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop offentliggjort navnene på årets modtagere af Crafoordprisen. I astronomi er Jørgen Christensen-Dalsgaard en af tre modtagere.De tre modtagere indenfor astronomi får prisen for deres arbejde med at muliggøre at se ind i Solen og de andre stjerner via den teknik, som kaldes asteroseismologi.

Prisen er i år på seks millioner svenske kroner til deling, og udelingen foregår i Lund og Stockholm 13.-16. maj 2024.

Crafoordprisen er et samarbejde mellem Crafoordstiftelsen og The Royal Swedish Academy of Sciences og støtter videnskabelig forskning, og den uddeler årlige priser indenfor matematik og astronomi, geoscience, bioscience og gigtforskning.

Der er mere om Crafoordprisen her, og en YouTube-video om prisuddelingen her.

]]>
Institut for Fysik og AstronomiAnna Katrine Mathiassen17067885251706788525
news-76003Tue, 30 Jan 2024 09:10:44 +0100ERC Consolidator Grant til Søren Ulstruphttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/erc-consolidator-grant-til-soeren-ulstrupSøren Ulstrup modtager 2 millioner euro til projektet EXCITE via et prestigefyldt Consolidator Grant fra det Europæiske Forskningsråd. Faseovergange i materialer styres normalt ved hjælp af termodynamiske principper. For eksempel, hvis temperaturen af kviksølv sænkes fra stuetemperatur til ca. -269 °C, vil materialet skifte fra at være et metal til at blive en superleder. Fremkomsten af kvantematerialer åbner op for en række nye lovende metoder til at styre den slags faseovergange ”on-demand”.

I ERC Consolidator-projektet EXCITE med den fulde titel "Exposing Hidden Electronic Configurations in Atomically Thin Superstructures with Extreme Light" vil Søren over de næste 5 år forfølge en hypotese om, at nye faser kan programmeres i kvantematerialer med en tykkelse på enkelte atomlag ved brug af ekstreme former for lys. Søren vil anvende en unik kombination af lys i form af synkrotronstråling fra ASTRID2 og ultrahurtige laserpulser til at udløse og undersøge faser, som hidtil ikke har været eksperimentelt tilgængelige.

Projektet vil muliggøre etablering af banebrydende infrastruktur til undersøgelse af kvantematerialer ved ASTRID2. På sigt kan projektet potentielt åbne for optiske metoder til at styre elektroniske egenskaber af materialer, hvilket for eksempel kan anvendes til at realisere ultrahurtig hukommelse i mikrochips.

ERC Consolidator Grants tildeles unge lovende forskere mellem 7-12 år efter opnået ph.d.-grad, som er ved at konsolidere deres egen uafhængige forskningsgruppe. Evalueringsprocessen er opdelt i to trin, hvor et panel af eksperter inden for det relevante forskningsfelt rangerer ansøgere ud fra en detaljeret projektbeskrivelse og et interview. Projekter udvælges ud fra et kriterie om excellens, hvilket vil sige at ansøgeren skal kunne fremvise en historik af fremragendebedrifter, ekspertise og kreativitet, at projektet er ambitiøst og banebrydende, samt at der er balance mellem risiko/gevinst og projektets gennemførlighed.

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenPh.d.-studerendeStuderendeAnna Katrine Mathiassen17066022441706602244
news-75993Mon, 29 Jan 2024 17:02:10 +0100Ny postdoc - Mahika Luthrahttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-postdoc-mahika-luthraMahika Luthra starter i Mie Andersens gruppe 1. februar1. februar 2024 starter Mahika Luthra i Mie Andersens gruppe som postdoc.

Mahika fik sin PhD grad fra University of Oslo, hvor hun arbejdede med molekylær katalyse for elektromagnetisk reduktion af CO2 ved brug af statisk DFT, Ab-initio Molecular Dynamics og mikrokinetiske simuleringer. Hendes forskning viste metalkerners roller og ligande strukturer under indflydelse på CO2 reduktionsreaktioner. Hun har også arbejdet med Beta-zeolites ved brug af periodisk DFT. 

I sin nye rolle vil Mahika medvirke til udviklingen af machine learning metoder baseret på graf teori for computationel screening af catalytiske materialer for reduktionen af CO2 i værdifulde  kemikalier og brændstoffer.

]]>
Faculty of Natural SciencesInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenStuderendeKarin Vittrup17065441301706544130
news-75912Wed, 24 Jan 2024 10:02:56 +0100Artikel i Nature Geoscience https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/artikel-i-nature-geoscienceInternationalt forskningsamarbejde med artikel i Nature GeoscienceSameksistens af forskellige ribbetyper ved vinddreven sandtransport

Ved Planetlaboratoriet på Institut for Fysik og Astronomi, har Jonathan Merrison, Keld Rømer Rasmussen og Jens Jacob Iversen, bidraget med eksperimenter til en netop udgivet artikel i Nature Geoscience

Dette internationale forskningssamarbejde fokuserer på at integrere teoretiske og eksperimentelle studier af strømningsdynamik og sedimenttransport under såvel atmosfærisk tryk som lavt tryk.

Eksperimenterne er lavet i den, på verdensplan, unikke lavtryksvindtunnel AWTS II samt i den terrestriske vindtunnel (https://phys.au.dk/forskning/forskningsomraader/planetology/).


Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU’s ”Europlanet Research Infrastructure (grant agreement No 871149)”.

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiAnna Katrine Mathiassen17060869761706086976
news-75832Wed, 17 Jan 2024 09:45:55 +0100Ny post doc: Iden Djavani Tabrizihttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-post-doc-iden-djavani-tabriziPost doc Iden Djavani Tabrizi er startet i professor Steen Brøndsted Nielsens gruppeIden har færdiggjort sin PhD på University of Toronto, Ontario, Canada med titlen: "Studying Solvent Effects on Intrinsic Photophysics Using Gas-Phase Spectroscopy".

Hos IFA skal han arbejde med fotofysik for kryogenisk nedkølede ioner i vakuum, og skal hjælpe med at udvikle nye instrumenter til at gøre fluorescens-opsamling i massespektrometre mere tilgængelig for forskere.

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiAnna Katrine Mathiassen17054811551705481155
news-75622Tue, 02 Jan 2024 13:24:04 +0100Seks forskere fra IFA har tilsammen modtaget over 20 mio. kr fra Novo Nordisk Fondenhttps://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/seks-forskere-fra-ifa-har-tilsammen-modtaget-over-20-mio-kr-fra-novo-nordisk-fondenNovo Nordisk Fonden har offentliggjort listen over modtagere til af Projects Grants, og hele seks af modtagerne er forskere hos IFA.

Pengene skal gå til følgende projekter:

  • Anne Nielsen, "Quantum Edge Topology", 2.974.095 kr.
  • Georg Bruun, "Strong photon-photon interactions and hybrid light-matter phases", 2.961.179 kr.
  • Hans Kjeldsen, "Fjernstyrede teleskoper til astronomiundervisning for elever og studerende i Danmark", 5.683.673 kr.
  • Marcel Mudrich, "DNA under fire – Elucidating multiple and non-local ionization of the building blocks of DNA by X-ray irradiation", 2.995.710 kr.
  • Philip Hofman, "Ultrafast X-ray photoelectron diffraction: Towards the femtosecond molecular movie", 2.946.386 kr.
  • Simon Wall, "Harnessing Dynamic Disorder for Efficient Material control (HD-control)", 2.998.632 kr.

 

]]>
Natur og teknologiInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenPh.d.-studerendeStuderendeAnna Katrine Mathiassen17041982441704198244
news-75612Fri, 22 Dec 2023 16:45:39 +0100Mindeord - Docent Preben Hvelplund, dr. scient, 22 Juli 1940 - 19 December 2023https://phys.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/mindeord-docent-preben-hvelplund-dr-scient-22-juli-1941-19-december-2023Vores gode kollega emeritus docent Preben Hvelplund sov stille ind d. 19. december efter lang tids sygdom, 83 år gammel. Preben var så heldig at blive født i den lille landsby Haare på Fyn – et sted han med stor overbevisning mente var Verdens centrum. Han gik på Odense Katedralskole og valgte dernæst fra 1960 at studere matematik og fysik ved Aarhus Universitet, hvor han blev kandidat i 1966. Han elskede at fortælle historier om sin studietid og ikke mindst om det førende kollegium på universitetet. Det var også som studerende, at Preben mødte sin livsledsager, Hanne. Preben og Hanne blev gift i 1966, og de fik to børn. De slog sig ned i et hus i Brabrand med en smuk udsigt over Brabrand sø og tilbragte mange ferier i deres sommerhus i Vrinners. Desværre måtte Preben i 2014 sige farvel til Hanne, som måtte give op til en kræftsygdom.

Preben blev i 1967 ansat ved Det fysiske Institut, som det hed før sammenlægningen med Astronomisk institut, af Karl Ove Nielsen. Karl Ove var en af hovedkræfterne bag opbygningen af den moderne eksperimentalfysik i Aarhus og spillede en stor rolle for Prebens videre virke; han blev nærmest Prebens ”mæcen”. I 1968 blev Preben tilkendt Aarhus Universitets ”guldmedaille i fysik”, en særlig fin udmærkelse, som han var meget stolt over. Knap 10 år senere, i 1977, modtog han doktorgraden med afhandlingen Accelerated Particle Interaction with Static Gases. Experimental studies of stopping power and charge-changing collisions.

Prebens internationale udsyn var stort, og han samarbejdede i hele sin karriere med forskere verden over, eksempelvis fra Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Norge, Kina, USA, Canada, Japan og Indien. I 1977-78 var han gæsteforsker på Oak Ridge National Laboratorium, hvor han arbejdede sammen med Dr. Sheldon Datz i et samarbejde, der skulle fortsætte i mange år frem, blandt andet på CERN. Queen’s University i Belfast var også et sted, der stod ham nært. Senere i karrieren var han en af initiativtagerne til det såkaldte GAS-netværk, et samarbejde mellem Ganil, Aarhus og Stockholm, og som betød jævnlige besøg grupperne imellem. Her knyttede Preben et særligt bånd til Dr. Bernd Huber (Ganil, Caen) og Prof. Henrik Cederquist (Stockholm Universitet). Det er også værd at nævne Prof. Evan Williams (University of California, Berkeley), tidligere gæsteprofessor på IFA, og som Preben fik et mangeårigt venskab med.

Preben har leveret mange væsentlige videnskabelige bidrag og indenfor meget forskellige områder af fysikken. Hans publikationsliste tæller mere end 250 artikler, der er citeret flere end 8000 gange (WoS). Han har studeret antiprotonvekselvirkninger, atomare kollisioner, højtladede ioner, elektronoverførselsprocesser, molekylære dianioner, klynger, fullerener og biomolekyler. For ham var det at turde at lære nyt mere vigtigt end at være mangeårig ekspert på et felt. Han gik uforfærdet i gang med nye projekter, og han lykkedes næsten altid med dem. På en smuk måde kunne han kombinere sin erfaring indenfor de forskellige felter og se sammenhænge ingen andre kunne. Han elskede at opstille simple modeller, der på en visuel måde forklarede fysiske processer.  

Preben stillede de rigtige spørgsmål, og hans spørgsmål fik en til at tænke dybere. Hans begejstring, når nye opdagelser blev gjort, var smittende. Han havde en meget afslappet stil, men i laboratoriet var han yderst målrettet, og der blev hele tiden diskuteret om et spektrum var godt nok til at kunne publiceres. Artiklen formede sig i hans hoved med figurnumre, mens eksperimentet foregik (!),- en meget stærk tilgang. Det var sjovt at være i laboratoriet sammen med Preben. Men selvom stilen var afslappet, var Preben yderst arbejdsom og han yndede lidt i sjov at sige, at ”folk der som jeg kommer fra landet bliver ved til man er færdig”, hvis andre gik hjem kl. 16, når deres ur sagde, at arbejdsdagen var slut.

Preben var eksperimentalfysiker med stort E og havde grønne fingre mht. konstruktion af nye instrumenter. Hans tilgang var, hvis nogen på et andet universitet kan - det være sig et Ivy League - ja så kan vi også. Han var primus motor i konstruktionen af en electrospray-ionkilde til produktion af større molekylære ioner i gasfase, fx proteiner, peptider, og proteinbiokromoforer. Dette førte til et mangeårigt og tæt samarbejde mellem Preben, Jens Ulrik Andersen og Steen Brøndsted med særligt fokus på negativt ladede C60 ioner’s fysik og elektroninduceret kløvning af peptider, eksperimenter lavet ved acceleratormassespektrometeret Sep1 og lagerringen ELISA og som en vigtig aktivitet i ACAP grundforskningscenteret. I dag er der fem electrospray-ionkilder på instituttet, og instituttets værksted har konstrueret og designet til laboratorier i Sverige, Italien og Frankrig. Denne ionkilde er således stadig fundamentet for, hvad der foregår på instituttet indenfor spektroskopi på molekylære ioner i gasfase, jf. forskningen i Lars H. Andersen’s og Steen Brøndsted’s grupper. At trække instituttets forskning indenfor atomare kollisioner over mod udnyttelsen af antiprotoner som projektil var en idé, som også Preben var med til at skabe og forme. Flere af os husker mange gode stunder sammen med Preben ved det, der senere blev kendt som CERNs mindste eksperiment – men med stor gennemslagskraft – ved den såkaldte Low Energy Antiproton Ring, LEAR. Dog, hvis et sådant eksperiment blev planlagt til den uge, hvor jagten gik ind, fornemmede man tydeligt Prebens store ønske om at kunne deltage i begge dele, hvor han alligevel blev tvunget til at vælge den ene af disse to passioner.

Preben har haft stor betydning for de mange studerende, som han introducerede til fysikkens verden. En del af dem fortsatte med en universitetskarriere, enten på AU (Erik Horsdal, Flemming Besenbacher, Jan Heinemeier og Lars H. Andersen) eller andetsteds (fx Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU). Preben var også en skattet forelæser, der efterlod et stærkt indtryk blandt de studerende. Undervisning var ikke noget, der bare skulle overstås; det var en vigtig opgave, ligesom forskningen var det. Preben brugte hver uge lang tid på at forberede sine forelæsninger og indtænke små eksperimenter, der illustrerede vigtige pointer, som i fx stødprocesser. Han var meget menneskelig over for de studerende og satte sig ind i deres situation. Det smertede ham at se, når studerende havde vanskeligheder. Af samme grund var Preben også en formidabel eksaminator, ikke kun fordi han selvfølgelig havde komplet styr på hele pensum, men også fordi han lynhurtigt fandt frem til eksaminandens niveau og kunne stille de helt rigtige spørgsmål til at få vedkommende videre, hvis han eller hun var gået i stå.

Preben var aldrig bange for eller for fin til at hjælpe gruppemedlemmer med praktiske ting, husflyt og deslige, og tog sig altid særlig godt af de udenlandske studerende og postdocs, som ikke lige havde venner eller familie i nærheden. Han omfavnede studerende og postdocs som var de familie, og ingen gik til ham forgæves efter hjælp.

Socialt samvær med kollegaer spillede også en vigtig rolle i Prebens liv. For ham var en øl i fredagsbaren den bedste måde at ende ugen på. Her blev ugens resultater diskuteret, men også hvad der foregik på den politiske scene, eller hvilken aktie der var værd at investere i. Preben var inkarneret venstremand, om end han havde flirtet med de radikale i sine yngre dage, eller som han yndede at sige, the radical left. Preben havde en uovertruffen humor, som han flittigt delte ud af, og man kedede sig aldrig i hans selskab. Selvom eksperimenterne var alvor, og skulle give resultater, var der godt med plads til også at lave sjov med både kollegaer og studerende.

Preben efterlader sig to børn og fire børnebørn men også en stor videnskabelig familie verden over. Vi er mange, som er berørte af, at han ikke længere er blandt os, men som samtidig har lært meget af ham, som vi forsøger at bringe videre.

Preben Hvelplund bisættes lørdag d. 30. december kl. 13 fra Brabrand Kirke.

Helge Knudsen, Ulrik Uggerhøj og Steen Brøndsted

]]>
Faculty of Natural SciencesInstitut for Fysik og AstronomiMedarbejdereOffentligheden / PressenStuderendeKarin Vittrup17032599391703259939