Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Maja Juhl Lassen: Rundtosset olympiade – En mekanisk analyse af svimmelhed blandt diskos- og hammerkastere

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 12. december 2016,  kl. 14:15 - 15:00

Sted

Fys. Aud.

Rundtosset olympiade – En mekanisk analyse af svimmelhed blandt diskos- og hammerkastere

Maja Juhl Lassen

Vejleder: Nikolaj Thomas Zinner

12/12-16 kl. 14:15
Fysisk Auditorium

Flere atleter indenfor diskoskast rapporterer svimmelhed under træning og konkurrence. Svimmelheden viser sig i form af manglende orienteringssans, følelsen af at være på en karrusel og i værste tilfælde har atleten været tvunget til at stoppe træningen på grund af svimmelheden. På trods af, at atleter der udøver hammerkast snurrer flere gange rundt end atleter, der udøver diskoskast, er problemet med svimmelhed ikke noget hammerkasteren kender til. Dette leder til en række spørgsmål; Skyldes det, at
diskoskastere er mere modtagelige overfor svimmelhed end hammerkastere? Eller kan fænomenet forklares ud fra bevægelserne bag sporten? Og hvad er egentlig den bedste teknik under accelerationsfasen for at opnå det længst mulige kast indenfor hhv. diskos og hammerkast?