Abstrakt

Fra slutningen af 1960’erne og fremadrettet antog miljøbevægelsen i Danmark en ny form. Antallet af miljøorganisationer og deres aktionsformer tog til, og i 1973 fik Danmark sin første miljøbeskyttelseslov. Når man da havde fået “verdens bedste miljølov” - hvad den af nogle blev hyldet som - så kunne kampen for miljøet se ud som overvejende at være vundet. Dette stemte imidlertid ikke overens med hvad biologerne Per Christensen og Vagn Juhl Larsen havde erfaret gennem første halvdel af 80’erne. I 1985 udgav Larsen og Christensen således en Håndbog for kratluskere, der gav en indførsel i, hvordan man som almindelig borger kunne gå i kamp mod industriers spildevandsudledning og dermed “afsløre miljøforbrydere”.

Formålet med dette studenterkollokvium vil være at placere Larsen og Christensens aktivisme i udviklingen af den danske miljøbevægelse med udgangspunkt i begreber fra “social movement theory”. For at komme Larsen og Christensens kollektive identitet nærmere vil der blive givet en historisk fremstilling af, hvordan de som biologistuderende på Århus Universitet mødtes, engagerede sig i en miljøkamp sammen og blev kendte i en landsdækkende presse; først som “Århus-biologerne”, dernæst som “kratluskerne”. Hertil vil det blive klarlagt hvordan deres “kratluskeri” kom ud af en ny kritisk tilgang til biologifaget blandt universitetsstuderende.

I foredraget vil jeg understrege, at deres baggrund indenfor biologi gav dem en særlig rolle gennem deres aktivisme mod industrielt spildevand. Som konkret eksempel på Larsen og Christensens aktivisme vil den såkaldte Superfos-sag, 1982-84, blive fremhævet. Deres modstand drejede sig her om tungmetalforurening af Lillebælt fra spildevandsudledningen fra Superfos’ fabrik i Fredericia. Ved gennemgangen af eksemplet vil en udvikling indenfor miljøforvaltning i Danmark også blive diskuteret.