Supervisor: Hans Kjeldsen

Når månelandingen afbilledes i fx tegneserier, så sker det tit ved brug af én raket, der tager hele turen til Månen og tilbage igen, hvilket måske også er den simpleste måde at forestille sig, hvordan man ville udføre rejsen. Da mennesket i 1969 første gang kom til Månen, foregik det dog på en helt anden måde, der ved første øjekast virker mere forvirrende og besværlig, men som var nødvendigt for at kunne gennemføre månelandingen. 

I dette oplæg vil vi komme ind på fysikken bag rumfart med henblik på at komme fra Jorden til Månen, og specielt hvordan man kommer tilbage igen. Her vil vi tage udgangspunkt i Apollo 11-missionen, og bl.a. vha. energibetragtninger vil vi se, at man på daværende tidspunkt måtte bruge metoder, der kan virke meget komplicerede, men som var nødvendige for at løse de problemer, der opstod undervejs, og som derved muliggjorde den første bemandede rejse til Månen.