Aarhus Universitets segl

Sommeren begynder på onsdag

nærmere bestemt klokken 06:24

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 21. juni 2017,  kl. 13:00 - 13:30

Sted

Aarhus

Hvis det er lidt for tidligt, hvorfor så ikke dukke op ved ARKTOS i Solgården syd for Søauditorierne klokken 13:21 eller lidt tidligere?

På det tidspunkt er det lokal middag, og sammen med kommunikationsmedarbejder Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi vil vi kontrollere, at alt går til, som det skal: Spidsen af skulpturen vil kaste sin
middagsskygge på  den mørkebrune sten i flisebelægningen nøjagtig når det er lokal middag, hvis ellers skyerne tillader det, og når vi har ønsket hinanden en god sommer, går hver til sit igen.

Alle er velkomne, og bør måske medbringe sit eget lille glas.

Skulpturen ARKTOS blev indviet ved Sommersolhverv i 2001 (i regnvejr!), og siden har det været en tradition, at interesserede er mødt op for at fejre sommerens komme.