Ny instruktiv animation af Instituttets synkrotronstrålingsfacilitet er nu færdig
08.01.2021 |
ISA har, sammen med Coldvision Studio, lavet en ny instruktiv animation af vores synkrotronstrålingsfacilitet ASTRID2. Animationen viser injektion af 100 MeV elektroner fra mikrotron for-acceleratoren ind i ASTRID booster ringen. Her bundtes elektronstrålen, der derefter accelereres til 580 MeV og skydes ind i ASTRID2 via en beamline. Elektronbundterne fra ASTRID overføres oveni de allerede cirkulerende bundter i ASTRID2. Til slut i animationen udvælger en, lidt skematisk, beamline pulser af fotoner ved en bestemt energi (farve). Når denne elektromagnetiske stråling rammer prøven, udsendes fotoelektroner hvis energi karakteriserer overfladen.