Aarhus Universitets segl

PhD studerende Rijutha Jaganathan er inviteret med som deltager i årets Lindau Nobel Laureate Meeting

Omkring 580 unge forskere under 35 år fra 88 lande, plus cirka 30 nobelprismodtagere mødes til sommer i Lindau, Tyskland til forelæsninger, Science Walks, paneldiskussioner og Master Classes.

Mødestedet for nobeltræffet i Lindau. Foto: Julia Nimke/Lindau Nobel Laureate Meetings.
Mødestedet for nobeltræffet i Lindau. Foto: Julia Nimke/Lindau Nobel Laureate Meetings.

Det er en stor ære, at blive inviteret til disse møder, og Rijutha Jaganathan er både spændt og lidt nervøs over at skulle være med i denne højt estimerede forskergruppe. Hun arbejder med sin PhD i Liv Hornekærs gruppe på IFA, hvor hun studerer hvilken rolle PAH (polycyclic aromatic hydrocarbons) og andre store kulstofmolekyler har i det interstellare medium. PAH fungerer som katalysator ved dannelsen af små molekyler som for eksempel hydrogen og vand - og hvis læseren skulle mene at genkende noget: ja, PAH er nogle af de meget skadelige bestanddele, som man skraber af grillbøffen eller det ristede brød, når det har fået lidt for meget!

Det 68. Lindau Nobel Laureate Meeting til sommer har fysik som hovedtema. Hovedemnerne er kosmologi, laserfysik og tyngdekraftsbølger, inspireret af vinderne af Nobelprisen for 2018. 80årsdagen for opdagelsen af kernefission bliver også fejret med særlige taler og blogposts.

Rijutha Jaganathan er Marie Sklodowska-Curie Fellow og er tilknyttet det EU network, som kaldes EUROPAH, og hun har fået støtte og anbefalinger herfra til sin ansøgning om at deltage i mødet i Lindau.