Tegninger til observatoriebygningen fra 1911. Find fejlene på tegningen til venstre! Skitsesamlingen, Arkitektskolen Kbh.

Fase 1 i det ambitiøse projekt omfatter en stærkt nødvendig renovering af den fredede bygning, som desuden vil blive bragt tilbage til et mere oprindeligt udtryk. I tidens ånd vil der også blive adgang for gangbesværede og kørestolsbrugere, og formidlingslokalet bliver moderniseret.

Sylvest Jensen luftfoto af observatoriebygninger og park, ca. 1949. Privateje.

Science Museerne, som er ansvarlige for de offentlige forevisninger på Ole Rømer-Observatoriet, igangsætter derefter fase 2, hvor der bliver indrettet en museumsafdeling med fortællingen om observatoriet og astronomiens udvikling siden oprettelsen i 1911; selvfølgelig med vægt på bidrag fra Aarhus Universitet. Desuden er der planer om stjernevenlige shelters i den lille park omkring observatoriebygningen, så besøgende grupper kan overnatte, og om et moderne fjernstyret undervisningsteleskop af samme type, som dem Institut for Fysik og Astronomi driver i Australien, og som er planlagt på Mandø i Vadehavet.

Postkort fra 1911. Det er arkitekt Anton Rosens automobil, og han står selv smart klædt til venstre og samtaler med observatoriedirektør Friedrich Krüger. Aarhus lokalhistoriske arkiv.

Observatoriebygningen og den tilhørende hovedbygning blev indviet 15. oktober 1911, og blev i en årrække drevet af Aarhus Kommune. Ved overdragelsen 1. september 1956 til Aarhus Universitet i blev det i skødet betinget, at observatoriet skal tilbagegives Århus Kommune, såfremt universitetet nogensinde skulle beslutte sig til at ophøre med at anvende det til astronomisk forskning og undervisning. Desuden findes der en passus i selve gavebrevet, hvor kommunen betinger sig, at der skal afholdes kurser i astronomi for kommunens ansatte, såfremt der fremkommer ønsker derom - men det er nu aldrig sket.

I 2006 blev bygningerne fredet, og op til 100-årsjubilæet i 2011 nåede man lige netop at få malet et loft og skiftet en gulvbelægning. Der blev udarbejdet en genopretnings- og udviklingsplan efter jubilæet, og det er den, der, med nogle udvidelser og ændringer, er taget frem af skuffen igen, og har dannet basis for de flotte bevillinger.

Helt tilbage fra åbningen har der ud over det videnskabelige arbejde været foretaget forevisninger for interesserede i større eller mindre omfang. Op til coronanedlukningen har der været omkring 4 000 gæster årligt, og det er håbet på Science Museerne at besøgstallet kan komme op på 10 000, når man inddrager dagtimerne og sommerperioden.

Driften af Ole Rømer-Observatoriet er opdelt således at universitetets bygningsforvaltning varetager det indre og ydre vedligehold, Sciencemuseerne varetager de offentlige forevisninger for undervisningsinstitutioner og offentligheden, og Institut for Fysik og Astronomi har ansvaret for observatoriets astronomiske udstyr og for foredrag og andre arrangementer på observatoriet.

Der er meget mere om Ole Rømer-Observatoriet på IFAs og Science Museernes hjemmesider.

I jubilæumsbogen "Ole Rømer-Observatoriet - forskning og folkeoplysning i 100 år" fortælles træk af observatoriets historie.