Aarhus Universitets segl

Mads Fredslund Andersen har vundet IFA Ideas-konkurrencen og får tildelt 50.000 kr. til sit projekt

Idéen bag det vindende IFA Ideas-projekt i 2015 er at drage ekstra fordel af SONG-teleskopet, der står et af de bedste steder i verden til at lave astronomiske observationer.

Idéen bag det vindende IFA Ideas-projekt i 2015 er at drage ekstra fordel af SONG-teleskopet, der står et af de bedste steder i verden til at lave astronomiske observationer.

Med SONG observeres nogen af de klareste stjerner på himlen og i flere tilfælde observeres disse klare stjerner i uger eller måneder.

Ved at tilknytte et lille teleskop og et godt ccd-camera, som er de basale elementer i det bevilgede IFA Ideas-projekt, vil man samtidig med det primære SONG-instrument (spektrografen) kunne observere stjernerne fotometrisk og med forskellige filtre, hvilket vil give ekstra information til de primære SONG-observationer.

Desuden vil projektet kunne give billeder der kan benyttes til offentlig formidling af astronomiske fænomener. Spektre af lyset fra stjerner er ikke helt så fangende for alle som et flot billede af en stjernetåge, en galakse eller andet man med projektet kan tage billeder af. Sidst, men ikke mindst, kan der leveres let tilgængelig data, som kan bruges i gymnasieskolen.