Kun Viborg HTX og DTU kom før os.

Hydrogenfusion har været klar og brugbar 'om ca 50 år', og det har den været i årevis!

Det kan vi jo ikke gå og vente på, så nu har en gruppe studerende ledet af Hans Fynbo og hjulpet af vore værksteds og elektroniktroldmænd bygget vores helt egen IFA fusionsreaktor. Og den virker!

Hvordan virker den?: Fusoren består af et kugleformet vakuumkammer med en elektrode i form af et sfærisk gitter placeret i midten. Vakuumkammeret holdes på jordpotentiale, mens gitteret er tilkoblet en højspænding der kan justeres helt ned til - 60 kV.

En pause i troldmandsarbejdet. Bag gitteret står fusoren: You cannot Pass! Fra venstre: René Davids, Erik Loft Larsen og Frank Daugaard. Udenfor billedet: Peter Lange. Foto: IFA

Når der lukkes en passende mængde gas ind i vakuumkammeret, vil det elektriske felt mellem elektroden og kammervæggen ionisere gassen og antænde et plasma på samme måde som i de meget populære plasmakugler. I plasmaet accelereres de positive atomkerner ind mod gitteret. Tricket er nu at anvende ikke bare en tilfældig gas, men deuterium, der er den isotop af brint, hvor atomkernerne har både en proton og en neutron.

Deuteriumkernerne vil nu kunne mødes med andre deuteriumkerner, der kommer fra den anden side og på grund af den høje kinetiske energi kunne smelte sammen i midten af reaktoren. Sammensmeltning, eller fusionen, kan finde sted på tre forskellige måder. På en af de tre måder dannes en neutron, der er i stand til at flyve igennem væggen på vakuumkammeret.

Tre studerende Peter Granum, Bram A. P. van Dommelen, og Anton Kristensen og projektleder Hans Fynbo foran den sikkert indesluttede fusor. Foto:IFA

Med en neutrondetektor har Hans Fynbo og hans studerende verificeret, at der faktisk foregår fusion i fusoren, som er placeret i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi.

Interesserede læsere henvises til de to informative artikler i Ingeniøren om fusorerne på HTX Viborg og DTU.