Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingen metallisk overgangsfase i VO2

Ny artikel i Physical Review X med deltagelse af IFAs Simon Wall

01.09.2020 | Ole J. Knudsen

Låste faseovergange i VO2. Illustration fra artiklen.

Låste faseovergange i VO2. Illustration fra artiklen.

IFA-forskningsgruppen Ultrafast Dynamics of Quantum Materials har netop fået publiceret en artikel med titlen "Does VO2 host a transient monoclinic metallic phase?" i Physical Review X. 

Heri beskrives en eksperimentel tour-de-force ledet af forhenværende PhD-studerende ved ICFO Luciana Vidas, og med deltagelse af IFAs Simon Wall. I artiklen studeres dynamikken for den lysinducerede isolator-metalfaseovergang i VO2. Målingerne fulgte forløbet af faseovergangen med en opløsning fra femto- til millisekunder, og der blev udført spektroskopi af overgangstilstanden fra midt-IR til bølgelængder for blød röntgenstråling.

I artiklen vises, at modsat, hvad der tidligere er påstået, så forbliver både den atomare struktur og elektrontilstandene "låst" under faseovergangen, og det er ikke muligt at skabe en metallisk monoklin overgangsfase. Det visers tillige at det er den termiske energi i krystalstrukturen, som er nøglen til at forstå den ultrahurtige faseovergang i VO2.

Institut for Fysik og Astronomi, Medarbejdere, Offentligheden / Pressen, Studerende