Aarhus Universitets segl

ASTRID og ASTRID2 er med i nyt fælleseuropæisk initiativ; LEAPS

Tiden rinder ud for EU-støtten til udvikling af acceleratorbaserede lyskilder, men nyt samarbejde er på vej

Gruppefoto fra lanceringen af LEAPS initiativet. Til venstre flere genkendelige ansigter fra IFA

Acceleratorbaserede lyskilder, synkrotroner og for nylig også frielektron lasere, har i tidens løb haft en stor påvirkning på forskningen i fysik i hele Europa og på verdensplan. De har muliggjort undersøgelser af prøver ned i de mindste detaljer indenfor kemi, biologi og fysik til nytte for eksempel for forskningen i energi, medicin, kulturarv og teknik. EU har i mange år støttet flere store projekter for at udvikle kilderne, men også for at tilvejebringe tværnational adgang til disse faciliteter. Det sidste af disse EU-projekter, CalipsoPlus, er nu i sit første år af dets fireårige levetid.

Et smugkig ned til ASTRID2

Vores lokale lyskilder, ASTRID og ASTRID2, ved Aarhus Universitet har igennem mange år været med i disse projekter. Da disse lyskilder, i EU-jargon er blevet et modent og avanceret område, som forventes at være ”bæredygtigt”, kan man ikke forvente EU-finansiering af flere sådanne integrerede infrastrukturinitiativer omkring synkrotronstrålingskilderne. Derfor blev et nyt initiativ, League of European Accelerator-based Photon Sources, LEAPS, lanceret i Bruxelles den 13. november 2017 med tilstedeværelse af bl.a. Robert-Jan Smits, generaldirektør for forskning og innovation (FTU) hos EU-Kommissionen. LEAPS sigter, med sin videnskabelige ekspertise, mod en væsentlig forbedring i dette europæiske samarbejde gennem en fælles vision om at bidrage til at løse de globale udfordringer og mod at styrke den europæiske konkurrenceevne og integration.