Anne kommer med en forskningsfaglig baggrund inden for deep learning, computer vision, 3D vision og medicinske billeder. Hun har en interesse i at udvikle, anvende og tilpasse avancerede AI metoder til videnskabelige formål og for at omsætte AI modeller til konkrete forskningsmæssige resultater.
I NAT AI LAB vil Anne arbejde tæt sammen med forskere på tværs af institutterne og blandt andet, designe, udvikle og validere avancerede analytiske og generative AI løsninger til store forskningsdatasæt samt udvikling prototyper.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan AI kan udvikles og anvendes i netop din forskning – eller har lyst til at diskutere metodiske aspekter af AI – er du meget velkommen til at tage fat i Anne eller kigge forbi hendes kontor i 1520 626.
]]>Vi er glade for at byde Anneka Myrup Thiesson velkommen som ny specialkonsulent i AI og store sprogmodeller i januar 2026. Anneka er ansat som en del af NAT’s AI LAB satsning, som er muliggjort af øremærkede midler fra forskningsreserven. Hun får dermed ansvar for at understøtte hele fakultetets AI-relaterede behov. Fakultetet har dog besluttet, at stillinger knyttet til AI LAB organisatorisk placeres på Institut for Fysik og Astronomi.
Anneka har en kandidat i Datavidenskab fra Aarhus Universitet (2025) og har også en bachelor i samme fag. Hun var med i den anden årgang på uddannelsen. Under studiet har hun specialiseret sig i filosofien bag AI og machine learning, og hendes speciale tog udgangspunkt i AI explainability – hvordan vi kan udvikle mere gennemsigtige og meningsfulde AI-systemer.
I sin nye rolle skal Anneka understøtte forskere og undervisere gennem udvikling af teknologier baseret på store sprogmodeller (LLM). Hun har særligt fokus på, at teknologiske løsninger ikke blot udvikles for teknologiens egen skyld, men har et klart formål og skaber reel værdi.
“Det, der motiverer mig mest, er at komme ud og tale med folk om deres konkrete behov og udfordringer – og sammen finde ud af, hvordan LLM- og RAG-teknologier faktisk kan give mening i deres arbejde og undervisning. Hvis du er nysgerrig på, hvad LLM- og RAG-teknologier kan bruges til i din undervisnings- eller forskningskontekst – eller bare har lyst til at diskutere AI-etik – så tag endelig fat i mig, eller kig forbi 1520-626.”
Velkommen Anneka
MR er et minimalt invasivt værktøj til billeddannelse af dybtliggende væv i levende organismer, men dens typiske rumlige opløsning (0,1–1 mm) er utilstrækkelig til at opfange vigtige cellulære og subcellulære forandringer, såsom dem der ligger til grund for kræft, inflammation og neurodegeneration. QuantuMRI løser denne kritiske begrænsning ved at integrere nanoskala kvantesensorik (quantum sensing) med makroskopisk MR, hvilket muliggør udlæsning af metabolske, morfologiske og funktionelle vævsegenskaber med en hidtil uset opløsning.
For at opnå dette foreslår vi en ny billeddannelsesplatform, hvor kvanteinformation fra nitrogen-vacancy (NV)-centre i funktionaliserede nanodiamanter (ND'er) – som kan registrere vigtige cellulære parametre, herunder pH, temperatur, ionkoncentration og membranpermeabilitet – forstærkes og overføres til omgivende vandprotoner via magnetiserings overførsel. Denne brobygning mellem NV's nano/mikroskopiske sensing og MR's voxel-skala signaler vil blive realiseret ved lave magnetfelter og forbedret gennem AI-baseret støjdæmpning og miniaturiserede detektionsteknologier, som i øjeblikket transformerer lavfelt-MR.
Projektet bygger på flere foreløbige forskningsresultater fra vores egen og andre gruppers forskning, der viser, at QuantuMRIs vigtigste byggesten – NV-baseret sensing, elektronhyperpolarisering, kerneresonansskift, funktionaliseret targeting, magnetization transfer og avanceret billedudlæsning – kan implementeres på en robust måde. Integrationen i en skalerbar platform til kvanteforbedret MR er et højrisiko/højgevinst-aspekt.
Ved at etablere denne nye klasse af billeddannelses teknikker vil QuantuMRI give dyb, specifik indsigt i vævsmikrostruktur og metabolisme i levende systemer, fundamentalt fremme vores forståelse af sygdomme, muliggøre tidligere og mere præcis diagnostik på tværs af biomedicinske discipliner og definere et nyt paradigme for dyb-vævs kvantesensorik.
Team:
PI: Professor Sune Jespersen, CFIN, Aarhus Universitet
Co-PIs:
Amit Finkler - Weizmann Institute of Science - Kemisk og biologisk fysik, Israel
(https://www.weizmann.ac.il/chembiophys/finkler/group)
Lucio Frydman - Weizmann Institute of Science - Institut for Kemisk og Biologisk Fysik, Israel
(https://www.weizmann.ac.il/chembiophys/Frydman_group/home)
Gonzalo Agustín Álvarez - Comision Nacional de Energia Atomica - Centro Atomico Bariloche & Instituto Balseiro, CONICET, CNEA, Argentina
(https://www.famaf.unc.edu.ar/~galvarez/main.html)
Kontakt
Sune Jespersen
https://www.au.dk/en/sune@cfin.au.dk
E-mail: sune@cfin.au.dk
Telefon: +45 60 89 66 42
Læs mere om Novo Nordisk - Interdisciplinary Synergy Programme
]]>SOXS fills a long-standing gap in astronomy by providing dedicated, continuous spectroscopic follow-up of rapidly evolving cosmic explosions. Many transients evolve quickly, making swift observations essential to capture ephemeral signatures that preserve the imprints of their progenitor stars. Until now, astronomers have often lacked access to uninterrupted observations needed for such studies. SOXS is designed to meet this challenge by immediately locking onto newly discovered transients and monitoring their evolution over time.
“SOXS represents a tremendous step forward for time-domain astronomy,” says Maximilian Stritzinger, scientific board member of the SOXS instrument and faculty member at Aarhus University. “Its ability to respond quickly and track these events as they unfold will enable us to recover details that would otherwise fade before larger observatories can react. For our transient research program at Aarhus, our guaranteed access to SOXS observing time substantially strengthens our capacity to lead high-impact follow-up campaigns.”
By replacing earlier NTT instruments with a more powerful, purpose-built system, SOXS significantly elevates the scientific readiness for these ambitious programs. As gravitational-wave detectors continue to identify candidate neutron-star mergers, SOXS is poised to become a premier facility for electromagnetic follow-up worldwide. Rapid spectroscopy is essential for interpreting the accompanying kilonova emission, from heavy-element nucleosynthesis to ejecta dynamics. With Aarhus University actively contributing to the development and scientific vision of SOXS, its transient research group is well positioned to play a leading role in uncovering the physics of the most dynamic and energetic events in the universe.
More Information
The SOXS consortium consists of:
Links
Contacts
Maximilian Stritzinger
Aarhus University
Email: max@phys.au.dk
]]>
Ejvind blev født 28/4/1942 nær Østerild, student fra Thisted Gymnasium 1960 og uddannet som mag. scient. i fysik ved Aarhus Universitet i 1966. Umiddelbart efter endt uddannelse blev Ejvind ansat som kandidatstipendiat ved Det fysiske Institut. Den 1. marts 1968 fulgte en ansættelse som amanuensis og kort efter som lektor. Ejvind fortsatte som lektor ved instituttet frem til 2005, kun afbrudt af kortere udlandsophold samt et år med orlov uden løn fra 1/8 1979. Det meste af dette år tilbragte han som gæsteforsker ved universitetet i Albany, New York. Ved udgangen af 2005 valgte Ejvind at gå på pension, men fortsatte som emeritus ved instituttet frem til sin død.
Ejvind var elev af Jens Lindhard, der selv var elev af Niels Bohr. Forskningsområdet var atomare kollisioner i faste stoffer, i første omgang især nedbremsningsfænomener. I specialet, der ledte til den første publikation, behandlede han de såkaldte skalkorrektioner til Bethes formel for nedbremsning og gav et vigtigt bidrag til forståelsen af disse. Jens Lindhards teoretiske arbejder var kun ufuldstændigt publiceret, og Ejvind ydede en betydelig pædagogisk indsats for at udbrede kendskabet til disse arbejder ved møder, sommerskoler etc. Særlig kendte og efterspurgte er de noter han udarbejdede over stoppeteori (”den blå bog”). Noterne, som er særdeles omhyggeligt gennemarbejdet, kan findes på instituttets hjemmeside, og der er endnu et mindre restlager af den trykte udgave.
Ejvind arbejdede i en årrække med beskrivelsen af kanaliserede ioner (”strengeffekten”), et emne hvortil Jens Lindhard havde givet et afgørende teoretisk bidrag i 1965. Også eksperimentelt var Det fysiske Institut blandt de ledende laboratorier i verden inden for denne forskning, og der var et meget frugtbart samarbejde mellem teoretikere og eksperimentatorer, herunder en lang række udenlandske gæsteforskere. Ejvind indledte bl.a. et nært samarbejde med Jens Ulrik Andersen, der fortsatte frem til Jens Ulriks død i 2019. Fra perioden i 70erne huskes især en række afhandlinger om dechanneling, den gradvise nedbrydning af kanalisering af hurtige ioner igennem en krystal på grund af multipel spredning, udarbejdet i samarbejde også med bl.a. Hans Schiøtt. Det er desuden værd at nævne Ejvinds samarbejde med flere udenlandske fysikere, der var gæster ved Instituttet, bl.a. om positronannihilation og forskellige projekter i atomare kollisioner og i faststoffysik.
I 1980erne var hovedtemaet for Ejvinds forskning stråling fra kanaliserede elektroner og positroner. Der blev af grupper ved instituttet udviklet en stærk eksperimentel udforskning af dette fænomen, såvel ved den lokale 5-MV Van der Graaff accelerator som ved CERNs højenergi-acceleratoranlæg, og der var et tæt samarbejde mellem de eksperimentelle grupper og de teoretiske atomfysikere, herunder med Ejvind. I forhold til den tidligere udforskning af kanalisering var det helt ny fysik. I stedet for klassisk mekanik måtte kvantemekanikken tages i anvendelse, og spørgsmålet om kohærens eller inkohærens af spredningsamplituder blev centralt. Ejvind bidrog væsentligt til grundlæggende videnskabelige artikler om disse problemer, og han var medforfatter til en oversigtsartikel over området i Annual Review of Nuclear and Particle Science.
Ejvinds interesser og vejledningsopgaver bragte ham også andre steder hen, herunder en tur omkring elektron- og laserkøling, teknikker som anvendes til at forbedre intensiteten af partikelstråler i acceleratorer og indfangning af atomer og molekyler i fælder. I det sidste tiår af sin ansættelse ved instituttet arbejdede Ejvind især med fullerenernes dynamik ved høje excitationsenergier. Det var et vigtigt forskningsområde i ACAP, et af de første Centers of Excellence under Danmarks Grundforskningsfond, hvor emnet blev studeret eksperimentelt ved instituttets dengang nye lagerringe, ASTRID og ELISA. Centralt blandt publikationerne fra denne periode står to afhandlinger, skrevet i samarbejde med Jens Ulrik Andersen, om en klassisk dielektrisk beskrivelse af disse store fodbold-molekylers respons på en ydre elektrisk påvirkning. Det lykkedes gennem disse arbejder at udvikle en teoretisk model for termisk udsendelse af infrarød stråling fra fullerener, som blev et vigtigt instrument i analysen af eksperimentelle resultater. Nedkølingen gennem termisk udstråling er så hurtig, at den ofte forhindrer henfald ved partikeludsendelse, f.eks. fraspaltning af en elektron eller af et C2 molekyle.
Ejvind vil ikke mindst blive husket som underviser. Han har gennem alle årene som ansat ved instituttet haft en meget stor interesse for at undervise studerende, og han har givet kurser i alle de centrale teoretiske discipliner, klassisk mekanik, relativitetsteori, termodynamik, statistisk mekanik, kvantemekanik og elektromagnetisme. Ejvind har altid forberedt sin undervisning med stor omhu og har insisteret på at give de studerende en detaljeret og fyldestgørende forklaring af stoffet, en holdning som i øvrigt også afspejles i hans videnskabelige artikler og ”den blå bog”. Det er derfor ikke overraskende, at han nød meget stor popularitet som forelæser. Hertil bidrog også et stort talent som formidler og stemningsskaber – man kunne til tider næsten kalde ham entertainer - med en meget levende sceneoptræden og en berømt stemmekraft. Instituttets medarbejdere har også nydt godt af disse evner ved de mange lejligheder – bl.a. julefrokoster - hvor Ejvind med bravur har udfyldt hvervet som ceremonimester. I en lang periode var han også en effektiv vejleder for de studerende ved forberedelsen af de obligatoriske studenterkollokvier.
Vedholdenhed og ønske om at forstå en problemstilling til bunds karakteriserede Ejvind til det sidste, såvel som sproglig akkuratesse og klarhed. Det sidste kom f.eks. til udtryk gennem de mange udstregninger og omskrivninger, et manuskript blev returneret med efter at have været en tur forbi Ejvind. Det gjaldt både første, anden og alle de senere ombæringer. Det første kom f.eks. til udtryk i et spørgsmål, der havde naget siden studentertiden, vedrørende en succesfuld nedbremsningsformel, Ejvinds læremester Jens Lindhard havde publiceret tilbage i 1961 sammen med en kollega. Lindhard afslørede aldrig en udledning af formlen, som man kan læse i ”de blå noter”, hverken i publikationer, noter, samtaler eller forelæsninger. Det trods Ejvinds gentagne forespørgsler. Sammen med Jens Ulrik gik Ejvind derfor for en lille halv snes år siden i gang med at søge efter mulige forklaringer og udledninger i Lindhards efterladte papirer. Der dukkede dog kun et par fingerpeg op. De arbejdede videre med disse for øje, men uden at finde frem til den præcise baggrund for formlen endsige en udledning af den. Ejvind fortsatte arbejdet efter Jens Ulriks død.
Ejvind var meget alsidig. I årsberetningen for Thisted Gymnasium 1958-59 kan man læse, at Ejvind Bonderup II m havde medvirket i radioudsendelsesrækken ”Kvikke ho’der” (holdet fra Thisted nåede til semifinalen), og at samme Ejvind Bonderup II m vandt en landsomfattende stilekonkurrence ”The World We Want” arrangeret af New York Herald Tribune, hvilket udløste et 3-måneders ophold i USA, som jo ikke var så almindeligt sidst i 50erne. Opholdet resulterede for øvrigt i en optræden i amerikansk TV om stileemnet sammen med vindere fra andre lande; optagelsen er tilgængelig på nettet. Ejvind var også en habil violinspiller. Han spillede i Aarhus Amatørsymfoniorkester til det sidste. Ejvind havde desuden en stor interesse for sprog. Han gik således til italiensk i en årrække, og ud over sine to modersmål, thybomål og dansk, talte han flydende engelsk, tysk og fransk. Endelig skal det nævnes, at Ejvind var et udpræget familiemenneske, som sammen med Gerda nød at rejse til nær og fjern. De seneste år kunne det være til danske øer som Samsø og Ærø, eller på langfart til Grønland med børn, svigerbørn og børnebørn med kærester.
Ejvind Bonderup vil blive husket som en ualmindelig vellidt kollega og lærer. Han var altid i godt humør og en solid støtte, når andre havde brug for det. Ejvind var altid yderst pligtopfyldende i alle sine hverv, og han satte en meget høj standard. Ejvind vil blive savnet som både ven, kollega og lærer og som den meget uhøjtidelige og humoristiske person, han var.
Allan H. Sørensen og Ulrik I. Uggerhøj
]]>Artiklen kan findes på https://journals.aps.org/prl/abstract/10.1103/5xd9-4tjj, se også https://physics.aps.org/articles/v18/s152 for en kort opsummering.
]]>Figur 2: Stjernehoben NGC6633 observeret med det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT; fut.phys.au.dk).
Faktisk viser studiet, som blev ledt af lektor Karsten Brogaard fra Aarhus Universitet, at man får mere pålidelige aldersbestemmelser, hvis man ignorerer rotationseffekter i stjernemodellerne. Denne viden er essentiel for pålidelige alderbestemmelser af stjerner med en konvektiv kerne, som er nødvendige for forståelsen af Mælkevejens udvikling.
Det vides ikke præcist hvad der er galt eller mangelfuldt i vores nuværende forståelse, men det aktuelle studie bidrager med konkret empirisk viden, som fremadrettet kan bruges til at teste forskellige scenarier.
Det videnskabelige studie er publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics og er tilgængeligt (på engelsk) her: https://www.aanda.org/articles/aa/pdf/2025/10/aa49144-24.pdf
]]>Villum Experiment-programmet har i år givet støtte til 52 utraditionelle forskningsprojekter, der alle er udvalgt gennem en anonym bedømmelsesproces. Her vægtes idéens originalitet og potentiale højere end forskerens CV – en tilgang, der skaber rum for det uventede og det uprøvede.
I sit projekt vil Brian Julsgaard undersøge, hvordan elektroner med høj energi bevæger sig og slapper af i materialer med stort båndgab. Når en elektron anslås hen over båndgabet, kan den igangsætte en kompleks og flerstrenget relaksation tilbage mod grundtilstanden – eksempelvis via fotonudsendelse, gitterdeformation eller indfangning i metastabile tilstande. Hver af disse elektron-veje efterlader et unikt "fingeraftryk" i optiske målinger. Projektet sigter mod at udvikle en eksperimentel teknik, der både er ultra-hurtig og ultra-bredbåndet, og som kan følge den tidslige udvikling af disse elektron-veje samtidigt. Ved hjælp af beregninger baseret på tæthedsfunktional-teori vil forskningen give indsigt i de atomare mekanismer bag elektronernes adfærd. Resultaterne har potentiale til at skabe ny fundamental forståelse af eksiterede materialer med stort båndgab – og kan på sigt bidrage til teknologiske forbedringer inden for bl.a. strålingsdetektion og dosimetri.
Institut for Fysik og Astronomi ønsker Brian stort tillykke med den betydningsfulde bevilling til nyskabende forskning.
Læs mere om dette års Villum Experiment grant modtagere her
]]>
Vi er glade for at kunne byde den første gruppe studerende til QTLab!