Stillingen indebærer desuden en række andre opgaver i sekretariatet inden for blandt andet uddannelse, ledelsesunderstøttelse, forskningsstøtte og kommunikation.

Sofie har en kandidatgrad i kemi fra Aarhus Universitet (2024) og har gennem flere år været en del af en forskningsgruppe inden for biofysisk kemi på iNANO, hvor hun senest var ansat som videnskabelig assistent. Sofie kommer derfor med god erfaring fra det naturvidenskabelige felt og forskningsområde og træder ind i en koordinerende rolle, hvor overblik, struktur og godt samarbejde er i fokus

Hun ser frem til at blive en del af IFA og til at lære sine mange nye kolleger at kende. 
Kig forbi Sofies kontor, 1520-528.

Jonas har netop afsluttet sin ph.d. i beregningskemi ved Aarhus Universitet. Gennem sin forskning har han arbejdet indgående med videnskabelig programmering og metodeudvikling i Fortran og Python, og han har opbygget erfaring med HPC og Slurm som både bruger og udvikler.

I sin nye rolle som datamanager får Jonas en central funktion i at rådgive og agere faglig sparringspartner omkring datahåndtering på instituttet, herunder data management plans, datalagring, metadata og deling af data. Han vil desuden fungere som Lokal Informationssikkerhedskoordinator (LISK) for instituttet.

I rollen som HPC-administrator bliver han en del af CSCAA og hjælper med den daglige drift og vedligeholdelse af Linux-clustre, herunder håndtering af hardware, vedligeholdelse af software, brugersupport og dokumentation af HPC-systemet.

Hvis du er nysgerrig på datahåndtering, FAIR-principperne eller hvordan du udnytter HPC-faciliteterne bedst, er du meget velkommen til at tage fat i Jonas eller kigge forbi hans kontor, 1520-622.

Artiklen er et samarbejde imellem forskere i Italien, Birmingham (UK) og Karsten Brogaard fra Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet.

Artiklen har titlen: ' Not all nitrogen-rich field stars originate from globular clusters'. Den kan findes her:

Artiklen udgør desuden en del af indholdet i en podcast i serien The StarXiv, episode 32 Ancient star clusters and growing black holes, som kan findes på dette link: starxiv.com/2026/03/16/episode-32-ancient-star-clusters-and-growing-black-holes/

Christian Engelbrecht Petersen modtager prisen som årets instruktor for sin motiverede, venlige og hjælpsomme tilgang til undervisningen. De studerende fremhæver især hans engagement i kurset om Python-programmering i fysik, hvor han har været en vigtig støtte og bidraget til et godt læringsmiljø.

Bjørk Hammer modtager prisen som årets underviser for sit store engagement i undervisning og uddannelsesudvikling. Bjørk har lagt et stort arbejde i både studieordninger og udviklingen af nye kurser på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Samtidig er han dybt optaget af de studerendes læring og engagement, hvilket tydeligt mærkes i undervisningen.

Priserne er en anerkendelse af undervisere, som gør en særlig forskel for de studerende både fagligt og menneskeligt.

Priserne blev overrakt af Vice Institutleder for Undervisning, Hans Fynbo og modtageren af Årets Instruktor 2025 Victor Christiansen.

Stort tillykke til begge prismodtagere og tak for jeres indsats!

Målet med projektet er at etablere et nyt forskningsfelt indenfor todimensionel (2D) orbitronik. Den grundlæggende idé er at anvende elektroners baneimpulsmoment, der stammer fra orbitalbevægelsen af elektroner med hensyn til atomkernerne i faste stoffer, som en fundamental enhed til at styre information. Orbitronik  skal dermed forstås som en slags sidestykke til elektronik, hvor elektronens baneimpulsmoment erstatter dens ladning som basal egenskab. 

Projektet vil gøre brug af og udvide de unikke fotoemissionseksperimenter etableret ved ASTRID2 synkrotronstrålingskilden, hvor både synkrotron og ultrahurtige laserkilder kombineres til at visualisere orbitalstrømme i kvantematerialer. Materialer med en tykkelse på enkelte atomlag vil blive anvendt som byggesten I funktionelle orbitroniske komponenter. Basale funktionaliteter vil blive demonstreret såsom konversion mellem forskellige slags baneimpulsmomenter, magnetisme, elektronik samt nye former for hukommelseschips der på sigt kan supplere den konventionelle form for RAM vi kender fra vores computere og mobiltelefoner.

I sidste uge holdt Jan sin tiltrædelsesforelæsning, hvor han gav et fascinerende indblik i Building Quantum Matter with Ultracold Atoms og demonstrerede dybden og betydningen af sin forskning. At ansætte Jan som professor er en klar investering i instituttets fremtid, og vi ser frem til den fortsatte ledelse, indsigt og dedikation, han bringer med sig.

Læs mere om Jans forskning: https://phys.au.dk/uqgg0/ 

Torkild Andersen var en central person i opbygningen af atomfysikforskning på Aarhus Universitet. Han introducerede den såkaldte beam-foil teknik til at studere levetider af anslåede tilstande i atomer, og senere blev han især kendt for sine studier af negative ioners struktur og dynamik. Torkild Andersen spillede en vigtig rolle for opbygningen af laserspektroskopi på Instituttet, bl.a. ved at sikre ansættelsen af kolleger med indsigt i disse dengang nye teknikker. Torkild var også en vigtig person bag etableringen af lagerringen ASTRID, der muliggjorde en helt ny klasse af eksperimenter og leverede resultater, der stadig den dag i dag står som standarder for vores viden om negative ioner.

Ud over sine vægtige bidrag til grundforskning bidrog Torkild Andersen til afledte forskningsområder, både teknologiske og især indenfor medicinsk fysik. Flere af hans tidligere studerende arbejder i dag indenfor hospitalsverdenen med bl.a. strålebehandling. 

Ved siden af sine forsknings- og undervisningsforpligtelser påtog Torkild sig også en række vigtige administrative og eksterne faglige opgaver. Han var i en periode institutbestyrer og bidrog til Det Naturvidenskabelige Fakultetsråd, begge poster hvor hans blik for instituttets helhed og evne til at balancere forskellige ønsker var af afgørende betydning. Han bidrog desuden til den vigtige opgave at uddele forskningsmidler til andre danske forskere som medlem af både Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Carlsbergfondens bestyrelse.

Torkild Andersens tidligere studerende og kolleger husker ham som en helt igennem ordentlig person. Han var altid velforberedt og løste sine opgaver med omhu og stor faglig og personlig integritet. Mange fysikere kan i dag tænke tilbage på situationer i forskerkarrieren, hvor Torkild Andersen har spillet en afgørende rolle som mentor og rådgiver.

Torkild var en fantastisk underviser, og den måde, han engagerede sig i hver enkelt studerendes læring, har tjent til inspiration for mange. Han var også en dedikeret vejleder for speciale- og ph.d.-studerende, og ikke mindst hans evne og vilje til at vise omsorg overfor studerende, der af forskellige grunde havde brug for ekstra hjælp, har været forbilledlig. 

Peter Balling samt nuværende og tidligere kolleger

Stråleterapi udgør en af de mest anvendte behandlinger i kampen mod kræft. Ved at anvende præcist afgrænsede ioniserende strålingsfelter kan tumorer rammes, mens det omkringliggende raske væv skånes. Moderne stråleterapimetoder er meget komplekse, og den konstante udvikling af nye behandlingsmodaliteter gør det udfordrende eksperimentelt at verificere, at strålingen leveres præcist som planlagt.

I CARDS-projektet vil Mads  udvikle et nyt dosimetrisystem, der dynamisk kan måle tredimensionelle stråledosisfordelinger. Systemet kombinerer optiske detektorer med en kabelrobot, der bevæger detektorerne inde i et vandtankfantom (standardværktøj til kvalitetssikring i stråleterapien). Ved præcist og hurtigt at placere detektorerne i fantomet muliggør systemet verifikation af realistiske moderne behandlingsmodaliteter.

Projektet er et multi-institutionelt samarbejde, der involverer Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, Department of Physics, Engineering Physics and Optics ved Université Laval i Quebec City, Canada, Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) ved Aarhus Universitetshospital og University Hospital of Quebec (CHU de QuébecUniversité Laval).

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 40 millioner kroner til 19 forskere gennem DFF International Postdoc. Med bevillingerne får forskere tidligt i karrieren mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt ved en forskningsinstitution i udlandet og styrke deres faglige kompetencer. I dette års udvælgelse blev 196 ansøgninger indsendt, og 19 projekter bevilliget, hvilket svarer til en succesrate på cirka 10 %.

Læs mere om dette års DFF International Postdoc-modtagere her.

Anne kommer med en forskningsfaglig baggrund inden for deep learning, computer vision, 3D vision og medicinske billeder. Hun har en interesse i at udvikle, anvende og tilpasse avancerede AI metoder til videnskabelige formål og for at omsætte AI modeller til konkrete forskningsmæssige resultater.
I NAT AI LAB vil Anne arbejde tæt sammen med forskere på tværs af institutterne og blandt andet, designe, udvikle og validere avancerede analytiske og generative AI løsninger til store forskningsdatasæt samt udvikling prototyper.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan AI kan udvikles og anvendes i netop din forskning eller har lyst til at diskutere metodiske aspekter af AI er du meget velkommen til at tage fat i Anne eller kigge forbi hendes kontor i 1520 626.

Vi er glade for at byde Anneka Myrup Thiesson velkommen som ny specialkonsulent i AI og store sprogmodeller i januar 2026. Anneka er ansat som en del af NATs AI LAB satsning, som er muliggjort af øremærkede midler fra forskningsreserven. Hun får dermed ansvar for at understøtte hele fakultetets AI-relaterede behov. Fakultetet har dog besluttet, at stillinger knyttet til AI LAB organisatorisk placeres på Institut for Fysik og Astronomi.

Anneka har en kandidat i Datavidenskab fra Aarhus Universitet (2025) og har også en bachelor i samme fag. Hun var med i den anden årgang på uddannelsen. Under studiet har hun specialiseret sig i filosofien bag AI og machine learning, og hendes speciale tog udgangspunkt i AI explainability hvordan vi kan udvikle mere gennemsigtige og meningsfulde AI-systemer.

I sin nye rolle skal Anneka understøtte forskere og undervisere gennem udvikling af teknologier baseret på store sprogmodeller (LLM). Hun har særligt fokus på, at teknologiske løsninger ikke blot udvikles for teknologiens egen skyld, men har et klart formål og skaber reel værdi.

Det, der motiverer mig mest, er at komme ud og tale med folk om deres konkrete behov og udfordringer og sammen finde ud af, hvordan LLM- og RAG-teknologier faktisk kan give mening i deres arbejde og undervisning. Hvis du er nysgerrig på, hvad LLM- og RAG-teknologier kan bruges til i din undervisnings- eller forskningskontekst eller bare har lyst til at diskutere AI-etik så tag endelig fat i mig, eller kig forbi 1520-626.

Velkommen Anneka