Hvad kan Fysikshow?

Vores formål:

Fysikshow arbejder på at udbrede glæden ved naturvidenskab og i særdeleshed ved fysik. Fysik er mere og andet end tørre ligninger på en tavle - den eksisterer overalt i vores hverdag, er baggrunden for samfundets udvikling, og så er det bare virkeligt fedt at lave eksperimenter! Vi lægger stor vægt på, at alle vores demonstrationsforsøg forklares grundigt - og det er utroligt, så langt man kan nå med ganske lidt basisviden. Eleverne lærer ikke at beregne en masse ting ved at se et fysikshow, men det giver en intuitiv forståelse for en lang række fænomener og skaber begejstring for faget. 

Fysikshow for en folkeskole- eller gymnasieklasse

Igennem hele Fysikshows historie har et normalt fysikshow været et show for en enkelt klasse som erstatning for deres almindelige undervisning. Vi er begyndt at tilbyde meget mere end kun det, men den gamle klassiker står stadig stærkt og vores emne- og forsøgsrepetoire udvides hele tiden! 

Målgruppe: Elever fra 7. klasse til 3. g.

Antal elever: En eller to klasser ad gangen. (For større grupper se afsnittet "Store sceneshows" herunder)

Varighed: Fra 30 minutter til 1 time og 30 minutter.

Emner: Energi, strøm, bølger, lyd, lys, atomer, magnetisme, induktion, tilstandsformer og meget mere. Inspiration er taget fra pensum i 9. klasse og 1.g fysik, men det faglige niveau kan tilpasses alle aldre.  

Fokus: Kontakt med eleverne. En enkelt klasse af gangen tillader os at inddrage eleverne i eksperimenterne, og de kan stille spørgsmål til alt.

Store sceneshows:

Kort efter oprettelse begyndte Fysikshow at blive booket til større shows end bare en enkelt klasse; noget som tit kræver en helt anden tilgang til showet, end vi var vant til. Henover årene er den type shows blevet gennemarbejdet, og vi er nu meget glade for at kunne tilbyde spektakulære og underholdende shows for langt over 100 tilskuere ad gangen!

Målgruppe: Alle aldersgrupper.

Antal: Normalt 50-300 mennesker, men vi er vilde med udfordringer. Har du 1000 mennesker, så har vi stadig nogle tricks i baglommen.

Varighed: Vi anbefaler en halv til en hel time.

Emner: Energi, strøm, bølger, lyd, lys, atomer, magnetisme, induktion, tilstandsformer og meget mere. Inspiration er taget fra pensum i 9. klasse og 1.g fysik, men indholdet kan tilpasses alle aldre.

Musikvideoer, special effects og meget mere!

Fysikshow er heller ikke bange for at springe ud i noget helt ukendt. Vi har vores egen YouTube kanal, hvor vi uploader videoer af vores eksperimenter, og vi har efterhånden opbygget os et stort antal abonnenter. Fysikshows flammebord har også medvirket i flere musikvideoer gennem tiderne, og vi modtager meget gerne spændende tilbud, hvor du forestiller dig, at vi kunne bidrage med noget helt specielt!  

Specielle arrangementer landet rundt

Hvert år kan du oplever Fysikshow på Food Festival i Aarhus, på Ølfestivallen i København og på Northside festival. Vi har også været en del af mange lignende arrangementer, og det er altid været en herlig oplevelse! Vi tilpasser vores show efter omstændighederne og emnerne ligeså.

Vi har afholdt workshops for Gymnasielærerforeningen, Frederiksen A/S og mange lignende, vi tilpasser vores repertoire til formålet og kan afholde shows om alt fra fysikken bag gastronomi til eksplosioner, farver og ild. Tag kontakt til os, så ser vi på, hvordan vi kan opfylde netop dine ønsker.